1
Nr. 4. juni - juli 2010
2
9LEUURVVRPIUDPWLGHQlUIUEJJHUYLFNODUL6PnODQG www.skeppshult.se VARFÖR? Ett lätt val, 11,6 kg för att vara exakt. Det började med en lite galen id på en fikarast. Om hur kul det skulle vara att göra en helt annorlunda cykel. Naken och lätt, utan allt onödigt. Sedan gick det inte att stoppa Vi började med ramen. Eftersom vi svetsar alla ramar själva kunde vi prova oss fram. Vi ville hitta ett rent linjespel och en riktigt skön körställning. Diskussionerna gick höga. En av oss som cyklar till jobbet året runt, blev testpilot. Det avverkades ett antal mil Samtidigt började vi kika på utrustningen i övrigt. Här var vi överens från början, bara det bästa. Hjulen byggde vi själva med fälgar och ekrar från DT. Däck Schwalbe Durano med RaceGuard punkteringsskydd. Sedan fortsatte vi av bara farten. Aluminiumstyre och ställbar styrstam, hydrauliska skivbromsar både fram och bak. Kedjeväxel Shimano 105, 9 eller 18 växlar. Som alternativ Shimano Alfine, ett helt inkapslat nav med 8 växlar. Från allra första början hade vi tänkt oss standardpedaler, men det gick ju bara inte när vi kommit så här långt. Det blev riktiga SPD-pedaler från Shimano. Namnet var givet från början; en hyllning till stålet som vi bygger våra ramar av. Steel finns i solid svart och vit metallic. Vilken vill du ha? Ett lätt valeller? Visst är den fin? Steel är inte bara en vanlig cykel som vi plockat bort skärmarna på, utan en helt ny modell ifrån grunden. 9 eller 18 växlar. Eller 8 växlar med inkapslat nav. Kika in på vår hemsida, där hittar du mer information. Uppfyller kraven i EN 14764. www.smp.nu Skeppshultcykeln AB, 333 93 Skeppshult. Telefon 0371-368 00
3
3Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Nummer 4 juni - juli - Rotary Norden - Udgivelsesdag 116- 2010. Tidskriftet når adressaten indenfor en uge efter udgivelsesdagen. Rotary Norden er de nordiske rotarianeres medlemstidskrift, autoriseret af Rotary Internatio- nal. Rotary Norden redigeres efter god journalistisk skik og belyser den internationale rotary- bevgelse set fra en nordisk synvinkel og med nordiske vurderinger. Indhold Leder Marks Örn Antonsson 4 Nordisk Ro 4 Rotary International RI-Nyt 6 Tema Rotarianere i politik 8 Landssider Sverige 14 Norge 28 Finland 36 Danmark 47 Island 60 Vimmel Vimmel 62 Rotary Norden kontakt 63 RI:s Agenda John Kenny Glenn Estess 66 Nr. 4. juni - juli 2010 Siderne 6-7 indeholder internationale ny- heder fra RI. Desuden RI prsidentens og TRF formandens meddelelser s 66. Det startede som et turistudbrud som is- lndingene kalder de mindre scenerier når landets aktive vulkaner står for engang imel- lem. Men uroen i Eyjafjallajökull gletsjeren intensiveredes ved et andet og mere alvorligt udbrud der startede i april måned med en helt anden påvirkning på international turis- me end man havde kunnet forudse. Trods al- vorlige skader askeregnen har forårsaget på de nrmest liggende gårde ved fjeldsiden, imponerer vulkanens aske- og dampsjler også tilskuerne på en klar dag. Foto Rotary Norden Marks Örn Antonsson. Leder side 4. I bladets tema kaster vi et blik på forbin- delserne mellem Rotary og de internatio- nale organisationer samt forholdet politi- kerne vis-a-vis rotaryklubberne. Side 8-13 Nordisk Landssider Internationalt Forside SVERIGE Profi ler i rotarysammanhang Janne Josefsson, Sveriges idag kanske mest kände och fruktade grävande journalist, för- klarade inför Helsingborg-Bergas rotarianer att han idag är mer ödmjuk i sitt journalis- tiska uppträdande. Den svenska journalist- kåren bär ett stort ansvar för hur den offent- liga debatten utformas, sa Janne Josefsson. Och i Göteborg Kronhusen Rk har Jan Elias- son, som är född och uppvuxen i Göteborg, tidigare Sveriges FN-ambassadör och seder- mera Sveriges ambassadör i USA, blivit he- dersmedlem. Han har också varit ordförande i FN:s generalförsamling och under en kort tid suttit i regeringen som utrikesminister. Tema Det är uppåt på auktionshusen igen. Intresset för den samtida konsten ökar och gallerierna börjar efter en tung period se ljuset i tunneln. Men fi nns det egentligen en nordisk sam- tidskonst ett gemensamt uttryck eller en konsttrend som kan kallas gemensam? Det man kan se är en ökning av det traditionella måleriet på bekostnad av installationskon- sten som varit dominerande under tidigare decennier. Men vill man se vartåt konstvin- den blåser så skall man hålla utkik på vad Carnegie Art Award hamnar. Den ses i konst- världen som en pålitlig indikator. sid 4-5 Redaktionens E-mail adresser: Hertil sendes alt redaktionelt materiale Danmark: dantoftmail.dk Sverige: borje.alstromgalleristadsbacken.se borje.alstrommiun.se Norge: julsrudonline.no SuomiFinland: hakan.nordqvistwelho.com Island: markusoasimnet.is RN WEB: http:epaper.luovia.fi norden NORGE Fisjonere, fusjonere, effektivisere ulike strategier for å mte felles utfordringer. Ny lunsjklubb i Bod med ung profi l, Oslo- fjord og St. Hallvard Rk går sammen, mens Nordens strste, Oslo Rk med 220 med- lemmer, er midt i en omfattende fornyelse. ISLAND Venskabsbånd dyrkes mellem rotariklubber i Island og de vrige nordiske lande. Rk Nor- rköping-Louis de Geer besgte Rk Borgir- Kpavogur i Island og tog på en flles rejse op til hjlandet med jeeps. Den sande eventyr- rejse i det de og stille i Islands indre. Side 60 En svensk studerende i Island har modta- get et stipendium fra Kurt Belfrages Min- nesfond i Sverige. Fondets stipendier har en direkte rotariforbindelse og uddeles til forstrkning af kulturkontakter imellem de nordiske lande. Side 61
4
4 leder Naturens supermagt viser sig Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Rotary er en sand international organisation lige- som vi har igen fået bekrftet nu i disse dage når vulkanudbruddet i det sydlige Island fortstter og forårsager skader på nrliggende gårde på grund af askeregn samt sammenbrud af interna- tional luftfart. Distriktsguvernr Sveinn H. Skla- son modtager fl ere e-mails fra kolleger over hele verden som tilbyder hjlp til Island under disse kritiske omstndigheder. Heldigvis er hjlpen ikke ndvendig idet situationen i landet er ikke så dårlig som de internationale medier har antydet. Vulkanasken, der dannes når gldende lavaen går i forbindelse med is og vand nede i vulkangletsje- rens krater, stiger for det meste op i atmosfren og spredes ud i almindelige fl yvehjder hvor den truer de mest avancerede jetmotorer. Over hele verden har fl ypassagerer måttet tåle lang- varige forsinkelser og annullering af regelmssig fl y- trafi k. Der er store tab for fl yselskaberne og nogle be- fi nder sig på randen af bankerot. Passagerer skal betale store belb i ekstra omkostninger. De interna- tionale luftfartskonomer mener at fl ybilletpriser vil stige generelt mere end 11% over de nste tre år. Den prognose er baseret på erfaringen indtil nu. In- gen ved dog hvor lnge vulkanen bliver ved at udspy sine askemngder eller hvorvidt dette kan forstyrre international fl ytrafi k i de kommende måneder. Den islandske befolkning er vandt til en tilsva- rende geologisk fornyelse af landets udseende. I lbet af de sidste hundrede år har der vret mere end 30 vulkanske udbrud i landet. Alvor- ligst for indbyggerne var udbruddet på Heimaey i 1973. Da blev ndhjlp fra omverdenen, isr Norden, af strst betydning for genopbygning af bysamfundet på Vestmannaerne. Noget lignen- de er ikke på frde nu. Igennem århundredene har vulkanudbrud i Island ofte haft alvorlige konsekvenser indenlands og på grund af aske- regn også på livsvilkårene og flgelig socialud- viklingen i det vrige Europa. Denne gang får vi bekrftet hvor magteslse vi stadig er foran na- turkfternes magt og herredmme. Ingen poli- tisk proces, resolutioner i FN eller EU, ville kunne stoppe den ildsprudende Eyjafjallajökull. I mod- stning til omverdenens talrige farezoner er Is- land dog et sikkert sted at vre på og besge. Marks Örn Antonsson islandsk landsredaktr i RN Kan man tala om nordisk samtids- konst som något enhetligt. En kon- stens trend i tiden eller är konstens karaktär mer individualistisk än så. - Jag tycker inte att jag kan se någon speciell trend säger Lena Nytn, konstintendent på Bukowskis. Skall man nämna någon tendens på sena- re tid så är det en återgång till måle- riet och mindre installationer. - Vill man få en bra översikt över god konst i Norden så är Carnegie Art Award en bra indikator. En jurybedömd tävling med en miljon kronor i första pris och med en synnerligen konstkunnig jury. Men det fi nns självklart andra samman- hang som Market eller Köpenhamns konstmässa för att nämna några bra värdemätare. De stora auktionshusens kvalitetsauktioner är ytterligare en bra utgångspunkt för kunskap om vilken konst som värdesätts eller vilka trender som för tillfället gäller. Meriterad Jury Så vi följer Lena Nytns råd och tittar på Carnegie Awards Jury och prista- gare de senaste åren. Juryn har Tuula Arkio, som ordförande. Hon är Kulturråd, hedersdoktor i Visuell Konst och f.d. museidirektör. Gunnar J. rnason är lektor vid Islands konstaka- demi och konstkritiker. Iwona Blazwick är direktör för White- chapel konst Galleri i London. Hon har varit ansvarig för Tategalleris utställ- ningsverksamhet under ett antal år. Ina Blom är professor vid Oslo univer- sitet konsthistorisk institution hon har varit ansvarig för ett stort antal utställ- ningar från 60-talet och framåt. Mikkel Bogh är rektor för den danska konstakademin i Köpenhamn, han är historiker och konstkritiker. Lars Nittve är nyss avgången chef för Moderna Museet i Stockholm, han har varit lektor i konsthistoria vid Stockholms universitet och chef för Louisiana Museum i Danmark och Tate Galleri i London. Omfattande utställning Vartannat år ordnas en utställning som juryn tar ut bland de nominera- de konstnärernas inskickade verk. På så sätt skapas en bred expos över den nordiska samtidskonsten. Ut- ställningen har från sin start 1998 lockat mer än 308000 besökare och en massiv mediebevakning. 2010 års upplaga består av 50 verk från 23 olika nordiska konstnärer. Den kan ses på följande platser un- der den tid som återstår av år 2010: Kunstnernes Hus, Oslo, 22 May 25 July 2010 798 Art Space, Beijing, China, 9 September 10 October 2010 Royal College of Art, London, 12 November 21 November 2010 Kunsthalle Helsinki, Helsinki, 3 December 2010 30 January 2011 CIAC, Centre International dArt Con- Nordisk samtidskonst Kristina Jansson foto: Jean-Baptiste Branger. Kristjn Gumundsson: foto Carnegie Art Award.
5
5Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Nor disk temporain, CarrosNice, April May 2011 Pristagare att minnas 2009 års Carnegie Art Award på 1 miljon svenska kronor gick till den isländske konstnären Kristjn Gumundsson , en självlärd konstnär med nästan fyrtio års konstnärskap bakom sig. Årets andra pris gick till Kristina Jansson en 43 årig konstnär verksam i Stockholm och med utbildning från konstakademier- na i Stockholm, Paris och Wien bakom sig. Tredjepriset gick till Felix Gmelin, 48 år, verksam i Berlin och Stockholm och utbil- dad på konstakademin i Stockholm. Fjärdepriset 2010 gick till den danska konstnä- ren Marie Sndergaard Lolk, 29 år, utbildad vid den Danska konstakademin i Köpenhamn. Vinnare 1999, Rolf Hansson, Mari Slattelid 2000, Jan Håfström 2001, Troels Worsel 2002, Nina Roos 2004, Karin Mamma An- dersson 2006 och Torsten Andersson 2008. Så titta på utställningen bilda er en uppfatt- ning om verken. Så lär man sig något om konst och den nordiska konstens nuläge, såväl form som kvalitet säger, Lena Nytn. Börje Alström Castle-be-geist foto: Johann Bergenholtz. Verket Black and White Paintings in Grey and White Frames får representera 2010 års vinnare foto: Johann Bergenholtz
6
6 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Int e rnationalt Elektronisk udgave i Nordamerika Lovrådet i Chicago 2010, Rotarys lovgi- vende forsamling, besluttede at give nordamerikanske rotarianere mulighed for at abonnere på det trykte blad The Rotarian eller en tilsvarende Web-udga- ve. Muligheden glder udelukkende for amerikanere og canadiere. Abon- nenter på offi cielle Rotary magasiner udenfor Nordamerika får ikke samme valgmulighed. Det betyder, blandt andet, at Rotary Nordens lsere fortsat modtager det trykte tidsskrift pr. post, men abonnen- terne kan desuden lse en PDF-version via Internettet på adressen: http:epaper.luovia.fi norden get medlemskontingent til RI Reprsentanterne på COL vedtog en årlig kontingentforhjelse på 1 startende i 2011-12, som vil sikre overskud på RIs budget til og med 2013, men vil resultere i et under- skud på 3 millioner i 2015. Rotary klubber skal betale per capi- ta dues til RI på 51 pr. år 2011-12, 52 i 2012-13 og 53 i 2013-14. Per capita dues var allerede fastsat til 50 for 2010-11. Forgelsen er kun halvdelen af det belb, the Board oprindeligt havde planlagt at anmode om. Men efter gunstige fi nancielle forudsigelser, har the Board reduceret belbet til 1. RIs reserver er strre end det krvede minimum. Markedsforhol- dene er blevet forbedret og sekreta- riatet har fundet vsentlige udgifts- reduceringer. Permanente E-klubber Efter en rkke år som pilot projekt har E-klubber nu fundet en perma- nent plads i Rotary. COL vedtog, at hvert distrikt kan have op til to E- klubber. Vedtagelsen defi nerer E- klubber som Rotary klubber, der mdes via elektronisk kommunika- tion. Et antal E-klubber har hidtil vret en del af pilot projektet, som afsluttes pr. 30. juni. X Jeg blev ved Rotary årets start spurgt, hvad jeg håbede at udrette i lbet af mit funktionsår, og svaret var ret simpelt: Jeg nskede at efterlade Rotary strkere, mere levende og mere omsorgsfuld. Jeg har forsgt at fokusere på medlemskab, public image og service indsats - water, health and hunger and literacy. For medlemskab satte jeg, hvad jeg troede var et realistisk mål: at hver klub skulle op- tage endnu et kvalifi ceret medlem. Det ville betyde en tilgang på 33.000 medlem- mer, en forgelse på 3%. Naturligvis har ressesionen haft indfl ydelse, og med det in mente, har jeg forsgt at undgå gede omkostninger. Jeg har altid vret bevidst om, at medlemmernes kontingent er rota- rianernes penge - ikke dollars, som daler ned fra himlem. Jeg har ikke rejst så meget som mine for- gngere, fordi jeg nskede at tilbringe mere tid på kontoret her i Evanston. Men et af de steder, jeg nskede at rejse til så hur- tigt som muligt var Kina, for med egne jne Postkort fra RI prsidenten: John Kenny ser tilbage på sit år som prsident John Kenny og Dragonfl y i et intenst jeblik på brnehjemmet i Beijing RI-Nyt
7
7Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Int e rnationalt RI-Nyt Nogle af klubberne har udelukkende holdt mder via online forums, medens andre har kombineret de elektroniske mder med traditionelle Rotary mder. En offi ciel rapport fra COL 2010 vil inden- for kort tid blive tilgngelig på Rotary.org Handicap busser på Taiwan Med kun 326 handicap venlige busser har de 130.000 handicappede på Taiwan ofte vanskeligheder med at transportere sig til lgebehandling eller i skole. Taiwans syv Rotary distrikter har sam- men med China motor Corporation har doneret 100 handicap venlige bus- ser til en vrdi af 31 millioner USD som en del af deres Ti store projekter til forbedring af forholdene på Taiwan kampagne. Cafeer for demente I flge en undersgelse foretagat af Ox- ford Universitet i England er mere end 820.000 mennesker i United Kingdom ramt af demens. Gruppen Rotarians Easing Problems of Dementia, som er startet af Rotary klubber i distrikterne 1170 og 1290, har ydet bistand til opret- telse af 11 memory cafeer, steder, hvor mennesker med demens og deres ple- jehjlpere kan mde op og tale med frivillige, hinanden, fi nde information, deltage i aktiviteter og underholdning og mdes med professionelle fra sund- hedssektoren. at se situationen der. Der er klubber i Beijing og Stanghai, men indtil regeringen tillader indfdte kinesere at blive optaget, er med- lemskab begrnset til derboende udln- dinge. Jeg havde mder med regerings- medlemmer, og de var helt bevidste om det store arbejde, Rotary udfrer. Efterhånden vil der muligvis blive oprettet nye klubber. Jeg rejste også til Indonesien - til Banda Aceh, epicenteret for den delggende tsunami i 2004. Det var ufatteligt at se en stor fragtbåd midt på en mark tre kilometer fra havet, båret dertil af tsunamien. Mere end 200.000 mennesker mistede livet som flge af katastrofen, og vi vil aldrig få vished om det njagtige tal. Rotarianere har udfrt et vidunderligt stykke arbejde som hjlp til at genopbygge området, og regeringen har som tak givet Rotary et stykke land, hvor klubber har opfrt et hjem for forl- drelse brn. Jeg havde den re at indvi anden fase af byggeriet, en medicinsk klinik med udstyr doneret af rotarianere. Jeg rejste til Haiti efter jordsklvet for at se, hvad der kunne gres for mange ndli- dende, og for at vise verden, at Rotary var der for at hjlpe. Det er hjerteskrende at se delggelserne på TV, men at vre der selv er en rystende oplevelse. Rotarianere har reageret fantastisk, og jeg takker alle for den indsats, de har udfrt. Jeg har i det forgangne år vret allermest imponeret over det gode arbejde, rotariane- re udfrer i deres egne klubber, i lokalsam- fundet og for ukendte mennesker i andre lande. Jeg undskylder ikke, at jeg fremhver vigtigheden af den enkelte klubs arbejde. Li- gegyldigt hvad, Rotary International Board of Directors må beslutte, eller hvilke tiltag, der ivrksttes i distriktet, er klubben den fundamentale enhed i Rotary. Jeg haft tre srlige indsatsområder i mit år som prsident: water, health and hunger and literacy. Jeg tror, vand vil blive den vig- tigste udfordring i det 21. århundrede, og vi må gre en stor indsats på dette områ- de. Og medens det er hele menneskehe- dens håb, at der vil blive fred i verden, må vi tnke: hvordan kan der blive fred, når så mange forsger at få en nats svn uden at have fået mad i dag? Literacy er også af af- grende betydning, og jeg tror, at uddan- nelse, isr af piger, er nglen til udryddel- se af fattigdom i verden. Rotarianere har altid vret beskedne om- kring den service, vi udfrer. Vi br ikke lngere stte vort lys under en skppe, og jeg tror, vi er på vej til at opnå opmrk- somhed og anerkendelse. I Kina besgte min hustru et hjem for forldrelse, som er grundlagt af Rotary Cluc of Beijing. To små piger blev bragt til os, og man fortalte, at de var blevet ef- terladt i et tog. De havde fået navnene Dragonfl y og Strawberry. Mens jeg holdt Dragon fl y i mine arme og hun så inder- ligt på mig, måske med undren, fi k jeg en flelse af, hvad Rotary virkelig drejer sig om: Vi kan give mere end blot penge. Vi kan give omsorg. John Kenny besger det jordsklvsramte Haiti
8
8 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden T ema I de store krisesituationer har Rotary spillet en vsentlig rolle internationalt og arbej- det i nrt samarbejde med de vigtige poli- tiske organisationer. Rotary er ikke-politisk i bund og grund men er der noget som ikke påvirkes af en eller anden type politik i et bredere forstand, dog måske ikke partipoli- tisk? Helt fra starten fattede de islandske rotarianere at Rotary International var et mellemled som kunne skabe gunstige kon- takter med omverdenen. Lige ved stiftelsen af den frste islandske klub var det ret nskvrdigt at få lille Island med på kortet. Det var vrd at spille ud Rotary kortet. Til charterfesten i september 1935 blev der indbudt alle medlemmer i hele verdens 3841 klubber men kun 3 udenlandske per- sonligheder dukkede op, dvs. de danske embedsmnd fra Rk Kbenhavn som hav- de offi ciel forpligtelse at udfre. På invitati- onskortet blev det gjort opmrksom på at man nu havde en ny radiotelefonforbin- delse med Island men det var ingen omtale om at man kun kunne afl gge besget med skib fra Danmark, Norge eller Skotland, en tur som varede mindst 4-5 dgn. Den internationale karakter af Rotary blev sat på prve lidt mere politisk under 3. tor- skekrig mod Storbritannien da alle rota- ryklubber i verden fi k tilsendt et brev fra den davrende distriktsguvernr 1975- 1976 Gissur . Erlingsson der forklarede Islands synspunkter i striden med briterne om 200 mile fi skerigrnse ved Island. Det var ikke nogen strk reaktion med sttteerklringer men heller ikke bemrk- ninger om at man fandt udspillet kritisk efter Rotarys skik og brug . Gissur, vores 101 år nuvrende nestor i Rotary, havde tidligere fået det til opgave af den dav- rende distriktsguvernr at stifte en rota- ryklub i byen Neskaupstadur i det stlige Island i 1965. Byen var vel kendt for at vre den rdeste i Island, gerne opkaldt lille Moskva. Der var et tre mands styre, en slags triumvirat gamle kammerater, som admini- strerede bysamfundet. Dygtige socialisti- ske ledere med fi ne forretningsevner! Som distriktschef for Televerket opfyldte Gissur sin opgave. Han blev spurgt om lederne i byen ikke havde vret med i Rotaryklub- ben. De var kommunister! Hverken os eller de selv ville have sknnet det som en mu- lighed. Der herskede en tavs, gensidig for- ståelse og fredelig koeksistens. Rotary har vret under politisk pres på den internationale arena, forbudt og for- agtet under diktaturer, fascistiske eller kommunistiske, og disses despoter som hadede ytringsfrihed eller foreningsfrihed. Man venter spndt på hvad der sker i Kina, som endnu accepterer kun internationale klubber med udenlandske medlemmer in- denfor sit territorium. Måske oplever man at kineserne selv kan deltage i Rotary. Men man vil formodentlig ikke nyde glden af at prsident Ahmadinejad i Teheran eller Politikerne i det ikke-politiske Rotary Altingshuset Reykjavk. Gennem årene arbejdsplads for mange rotarianere blandt folketingsmnd og ministre.
9
9Nummer 4. 2010 . Rotary Norden T ema Nordkoreas Kim Jong Il bliver udnvnt Paul Harris Fellows. I dag har Rotary i Island ingen skjulte poli- tiske grnser eller indbygget politisk prio- ritetsapparatus. I et lille samfund har man ofte et godt kendskab til med hvem folk sympatiserer politisk . Mange lader sig hre i den offentlige debat. Til Rotarys kre- dit har man bemrket en bred medlem- skabspolitik i klubberne, som dkker hele spektret fra blåt til rdt, fra hjre til venstre. Fra starten har man i Island haft ledende politikere som rotarianere. Det har ikke vret jensynlig kritik af dette eller dis- kussion i medierne udfra ment interesse- konfl ikt. Det ser ud som Rotary i mange andre lande har endnu mere elitr og pro- vokerende karakter efter den omtale at dmme som somme tider skabes i uden- landsk presse. Den frste islandske rota- ryklub blev stiftet med aktiv medvirken af den davrende politiske borgmester i Reykjavk, Knud Zimsen. Nogle af landets folkevalgte prsidenter har vret med i Rotary og fl ere af Islands statsministre også. Det samme glder et strre antal re- geringsministre og folketingsmnd. Kom- munalfuldmgtige deltager aktivt i fl ere klubber samt kommunedirektrer. Med fornyelse indenfor alle politiske om- råder, hvor unge mennesker afl ser de ud- gående ldre, er det sandsynligt at Rotary med sin medlemsskabsprocess står frem- me for en formindsket direkte forbindelse med de politiske institutioner igennem medlemskabet. Man har dog klare tegn på fortsttelse af traditionen. Ny og ung par- tiformand og medlem af Nordisk Råd Bjar- ni Benediktsson er medlem af Rk Gördum, hvor tidligere kommunaldirektr, folke- tingsmand, kulturminister, folketingspr- sident og medlem af Nordisk Råd og di- striktsguvernr i Rotary lafur G. Einarsson også er medlem. Tidligere milj- og sundhedsminister, fol- ketingsmedlem og medlem af Nordisk Råd, Siv Frileifsdttir tilhrer Rk. Seltjarnarnes. Hun er meget aktiv i klubben trods sine tidskrvende opgaver som minister og fol- ketingsmand over en lngere tid. Hun var klubsekretr i Rk Seltjarnarnes 2008-2009. Siv Fridleifsdttir har åbenbart opdaget mulighederne som rotaryklubmderne til- byder. Der fi ndes lejlighed til at veksle syns- punkter i afslappede omgivelser og be- mrke hvad rkker hjest i daglig diskussion. For nylig var der et foredrag på dagsordenen på klubmde hvor en natur- forsker fortalte om insekter som i de sene- ste år har bosat sig her i landet og kan vre farlige for mennesker. Noget som ikke har vakt opmrksomhed eller omtale. Rotarianer Siv bragte som folketingsmed- lem sagen og dens aktualitet op i fore- sprgsel til sundhedsministeren i folketin- get. Et fi nt eksempel på hvordan et rotariforedrag kan opfordre til en videre behandling af en sag med fokus på almen velfrd. Flere af de politiske i det ikke-politiske Ro- tary i Island har udtalt sig på en lignende måde om vrdien for dem af rotarym- derne. Det skaber lejlighed for at lre nye aspekter af samfundslivet at kende gen- nem forelserne. Man kommer i dialog med kammerater om aktuelle sager og ta- ger pulsen. Det var også bemrkelsesvr- digt at lre hvad tidligere statsminister Steingrmur Hermannsson udtalte som medlem af Rk Reykjavik: Under min mini- stertid fandt jeg Rotary nsten som et asyl i en halvanden time hver uge. Man kunne slippe ud af kancelliet og vre med til ro- tarimder hvor man slappede af, omgivet af gode venner på tvrs af de politiske lin- jer og fri fra at vre udsat for politisk debat eller mundhuggeri. Rotarimderne var no- get man så hen til. Marks Örn Antonsson Every Rotarian has an EREY story. Whats yours? For nearly 18 years, Ram Gawande, of the Rotary Club of Athens, has worked on district projects to help communities in his native Nagpur, India. To show their appreciation, Nagpur Rotarians turned the tables on their benefactors and raised US5,100 for a project to benefit Athens. The gift, which was augmented by a Rotary Foundation Matching Grant of 8,530 and donations from the Athens club and District 6690, helped purchase reading and math books for more than 800 students in the struggling Trimble Local School District. The expressions of gratitude on the students faces are much like those of the students we have helped in India, says Gawande. It was very touching to see how happy Rotarians in India made students. Send your story to My.EREY.StoryRotary.org and it might be chosen to appear in our next EREY ad. MAKE YOUR ANNUAL GIFT TODAY! I believe in donating annually to The Rotary Foundation because its my foundation. If I dont do it, then how can I convince others to give? Atmaram Ram Gawande, governor of District 6690 Ohio, USA To learn more about this EREY story, search Ram Gawande on www.rotary.org. www.rotary.org
10
10 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden T ema Rotarianer i offentliga förtroendeuppdrag är RN:s tema i detta nummer. Tuija Nurmi 52, riksdagsledamot saml., läkare och rotarian från Lahtis Lahti Salpausselkä Rk sedan 1996 i Finland profi leras här hörd i sak. Samma Tuija som i ett tidigare sam- manhang formulerade grunden för sitt samhällsansvar bland annat som att se till att man skaffar sig en sådan position att man sedan effektivt kan hjälpa andra. Hur passar rotarymedlemskapet förtroen- deuppdraget? Att vara rotarian och riksdagsledamot pas- sar väl ihop. I bägge fallen handlar det om att hjälpa medmänniskor både på hemor- ten och i världen. Rotarianer har liksom riksdagsledamöter en bred kontaktyta som gör arbetet lättare. Rotary betonar hög yrkes- och professionell etik vilket också det gagnar beslutsfattandet. Tjänan- det är vägledande för rotary både profes- sionellt och privat och vad kan väl vara bättre än det i ett offentligt förtroendeup- pdrag. Det fi nns fall då samhällets besluts- fattare rentav måste ta ställning i frågor som handlar om krig och fred. Också i det fallet kan rotarys internationella tolerans, goodwill och fredsbevarande linje vara ett stöd för beslutsfattare. Finns det någon risk för misstankar om insi- der-beroenden? Rotarymedlemskapet och deltagande i sammankomster ger nyttig och direkt in- formation om samhället. Det kommer ock- så en riksdagsledamot till del på samma sätt som alla andra trots att det kan vara svårt att hinna delta så mycket man kan- ske skulle önska. Rotary har öppnat sig gentemot samhället i så pass hög grad att rotary inte längre ses som någon bästa bror insiderverksamhet vilket kanske va- rit fallet nångång tidigare. Ungdomsverk- samheten, Internet och även de kulturella insatserna gör att det uppstått en helt ny allmän medvetenhet om rotary. Riksdagsledamöter har varit utsatta för mycken etiskt grundad kritik, speciellt i frå- gor som valfi nansiering. Vad beror den nya kritiken på? Rotarys etiska grund ger en riksdagsleda- mot ett gott fundament. Personligen anser jag att mitt rotarymedlemskap hjälpt mig i utövandet av mitt riksdagsvärv. Betonan- Riksdagsledamot, läkare och rotarian Tuija Nurmi leder ordet vid ESDAWEU:s generalförsamling.
11
11Nummer 4. 2010 . Rotary Norden T ema det av det etiska beror på många omstän- digheter. Människors kunnande har ökat och media, de elektroniska inberäknat, dri- ver en snabb och öppen världsomspän- nande kommunikation. Innerst inne tror att jag människan alltid strävar till rättvisa och jämlikhet. Med bättre språkkunskaper och kommunikation som omfattar allt fl er är det lättare än tidigare att söka sanning och hållbara värden. Detta har gett män- niskor en möjlighet att fråga mer, analyse- ra och att i det fria ordets namn även ifrå- gasätta händelser. För mig framstår det hela som att sanningen alltid stiger upp till ytan precis som olja i vatten, för att nu ta en mycket aktuellt jämförelse. Rotarys etiska principer bär långt också inom riksdagsarbetet. Man tvingas alltid till kompromisser och det handlar om att orka motivera beslut inför väljarna. Man kan beklaga att den myckna information som kommer fram t.e.x. i utskottsarbetet genom olika expertutlåtanden är konfi - dentiell. Den kunde väl vara publik åt- minstone vad sakkunnigutlåtandena an- går. Det skulle bidra till att engagera människor och även till förstå varför be- sluten blir som de blir. Min läkared blir en extra belastning när det gäller att hjälpa människor. I beslutsfattande kan det leda till en verklig korseld vid svåra beslut med politiska, ekonomiska och allmänmänskli- ga dimensioner. Du är riksdagsledamot från Tavastland och även engagerad i internationella förtroen- deuppdrag, som t.ex. den västeuropeiska försvarsorganisationen ESDAWEU. Interna- tionell inriktning är väl ingen självklarhet för en riksdagsledamot? Vilken typ av stöd ger Dig parlamentet, rotary och läkaryrket? Att växa till internationell medvetenhet kommer från hemmet, personligheten och levnadsmiljön. För mig började det hela med en längtan efter frihet och vilja att hjälpa. Som femåring visste jag vilket yrke jag skulle välja och när jag var drygt tio visste jag att jag skulle söka mig utom- lands. Min riksdagserfarenhet har jag från 1995 tack vare de tavastlänningar som valt mig. Rotary ger mig styrka genom samar- bete, servicementalitet och många sak- kunniga inom olika områden. Min syn på rotary präglas av tacksamhet för att jag får dela denna fi na rörelse. Läkaryrket har gi- vit mig uppdraget att hjälpa alla männis- kor jämlikt. Alla patienter har samma rät- tigheter oberoende av förmögenhets- ställning, ålder, utbildning, hudfärg eller modersmål. Läkarens hjälpinsats får heller inte påverkas av patienternas politiska eller sexuella inriktning. Alla tre, parlament, rotary och läkarutbildning, har givit mig god vägkost. Riksdagsledamöter får avge en hel del dek- larationer. Är det bra det? Öppenheten är viktig vid beslutsfattandet. Speciellt de ekonomiska bindningarna måste utredas. Vi har många aktuella exempel på betydelsen av det. Borde riksdagsledamöter förutom ekono- miska redogörelser även redogöra för andra beroendeförhållanden, medlemskap i orga- nisationer etc? Var går gränsen? Beroendeförhållandena måste nog utredas. Till dem hör utan vidare ekonomiska bero- enden och förtroendeuppdrag i näringsli- vet och inom fackföreningsrörelsen. Det är svårt med gränsdragningarna. Allmänhe- ten måste få veta så mycket som möjligt om dem som gör beslut för andras räkning. Man måste kunna lita på den man valt. Ock- så etiken och livsstilen borde beaktas då olika värdegrunder jämförs. Är det då vik- tigt att veta om en riksdagsledamot hör till kyrkan, är frånskild eller lever i ett registre- rat parförhållande? Gränsdragningarna är verkligen svåra. Personligen föredrar jag öppenhet. Det man döljer sår frön till miss- tankar. Det är klart att det ändå fi nns en gräns, någon polisstat vill vi inte leva i. Vad är egentligen avgörande ur riksdagsle- damotens imagesynvinkel, väljarnas förtro- ende, medias nyfi kenhet, arbetets substans eller utomståendes spekulationer? Väljarnas förtroende kommer först. Me- dias uppmärksamhet är smickrande men det är också en del av den sk. fjärde statsmaktens uppdrag. Själva arbetet bör nog ändå tala för sig. En riksdagsle- damots värv betonar samarbete med andra. Att nå resultat kan därför kräva tid, tålamod och jämkning. Alla borde ju beaktas i beslutsfattandet. Allt statistik- förs i denna tid av öppenhet och effekti- vitet. Om det hela sedan i sista hand varit effektivt kan väl egentligen bara be- slutsfattaren själv avgöra. Har rotarianerna inom riksdagen eller ESDA WEU någon växelverkan? Det förtjänar att upprepas att rotary hand- lar om att göra gott och står för sam- hällsservice. Inom riksdagen och även ESDAWEU kan rotarygemenskapen kom- ma upp och då gläds vi av det. Det blir lät- tare att hitta rätt våglängd. Arbetsuppgif- terna och tidtabellerna medger i allmänhet ändå inte speciella rotarysammankomster inom förtroendeorganen. Men det gör inte rotaryideologin ett dyft sämre. Intervju: Håkan Nordqvist Foto: Alina Perälä
12
12 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden T ema Rotary International og FN Så lnge Rotary Interntional har eksisteret, har vi samarbejdet med andre organisatio- ner, heriblandt De Forenede Nationer, FN, myndigheder, regeringer og NGO organisati- oner om forbedring af menneskers levevilkår. PolioPlus Det mest fremtrdende eksempel på samarbejdsprojekter er det storslåede Po- lioPlus program, som har til formål at ud- rydde Polio i hele verden. Sammen med UNICEF, det amerikanske Center for Di- sease Control, CDC, og WHO har Rotary vret i front i kampen mod Polio og har hidtil bidraget med mere end 600 millio- ner USD og utallige timers arbejde fra fri- villige som hjlp til vaccinering af to milli- arder brn mod den ddelige sygdom. Samarbejdsindsats er også et vigtigt ind- slag i Rotarys lokale hjlpearbejde. Rota- ryklubber i Toronto, Canada, har eksempel- vis sammen med den humanitre organisation Habitat for Humanity bygget huse til trngende i lokalområdet. Takket vre tilsvarende samarbejde har Rotarys 1,2 millioner medlemmer bidra- get til fremme af samfundsforståelse, ver- densforståelse og fred i mere end 200 lande og regioner. Rotary og FN Rotary og FN har en lang tradition for sam- arbejde og sammenfaldende visioner om- kring skabelse af en fredeligere verden. I 1942 arrangerede Rotary klubber fra 21 nationer en konference i London for at ud- vikle en vision til fremme af uddannelse, forskning og kultur efter anden verdens- krig. Konferencen blev forlberen for FN- organet for kultur og udvikling, UNESCO. I 1945 rejste 49 rotarianere til San Francis- co, hvor de bidrog til formningen af FN- chartret. Rotary og FN har siden da haft et tt partnerskab, som blandt andet kom- mer til udtryk i PolioPlus og samarbejde med adskillige FN-organer. Som frivillighedsorganisation har Rotary i dag den hjeste konsultative status blandt NGO organisationer, som samarbej- der med FNs konomiske og sociale råd, ECOSOC, som har ansvaret for mange spe- cialiserede FN-organer. Rotary plejer og uddyber relationerne til et antal FN-organer, programmer, kommitio- ner og afdelinger igennem representative network. Dette netvrk består af repr- sentanter for FN og andre organisationer. Rotarys mand i FN I mere end 20 år har Sylvan M. Barnet Jr. vret n af Rotarys reprsentanter ved De Forenede Nationer. Efter at have gjort tjeneste i the U.S. Navy under anden ver- denskrig, arbejdede Barnet i Paris for In- ternational Herold Tribune og blev bla- dets udgiver i 1954. I 1959 var han medstifter af Barnet & Reef Associates, n af Public Relation pione- rerne, og han arbejdede senere for det amerikanske handelsministerium. Barnet, bedre kendt blandt venner som Bar- ney, er medlem af Rotary Club of New York. I en samtale med The Rotarian besvarer Barnet en rkke sprgsmål: Rotary var n af de NGO organisationer, som bidrog til udformningen af UN-chartret i 1945. Hvad er Rotarys rolle i FN i dag? - Vi er en rådgivende NGO organisation og vi har en langt mere tungtvejende indfl ydelse end de fl este NGOer. Der er ca. 3.000 NGO organisationer ved FN, men kun 150 af os er i FNs General cate- gory. Hertil krves, at man arbejder på globalt plan og arbejder på fl ere felter, ikke blot t enkelt. FN-bygningen i New York Foto:UN library Sylvan M. Barnet har i mere end 20 år reprsente- ret Rotary i FN Foto: RI
13
13Nummer 4. 2010 . Rotary Norden T ema Hvor vigtig er Rotarys rolle? - Tnk på Rotary som reprsentant for 1,7 millioner mennesker, hvis vi medtager Ro- taractere og Interactere. Reprsentanten for Grenada reprsenterer 90.000 menne- sker, så hvorfor skulle man ikke lytte til os? Tnk på Polio udryddelsen. Rotarys virkeli- ge styrke er evnen til social mobilisering. Det krver planlgning, manpower, kon- trol og overvågning. Det er det, vi har vist på globalt plan i de mange lande, hvor vi har sikret udryddelse af sygdommen. Regerin- ger råder ikke over manpower i det omfang. Hvilke forandringer har vi oplevet igennem de år, du har vret i FN? For det frste er der 89 nye demokratier i verden og frre vanvittige diktatorer, så i den henseende er verden blevet bedre. Er der områder, hvorpå der ikke er sket for- bedringer? Alle har n stemme. Små lande har stem- memssigt samme indfl ydelse som de store. Så vi har et ikke demokratisk Sikker- hedsråd og vi har et alt for demokratisk General Assembly. Hvordan har fi nanciering af udviklingshjlp udviklet sig? - Den private sektor kan nu foretage direk- te investeringer. Der er et gammelt ord- sprog fra tiden med depression, at man kan ikke gre handel i et fattigt hus. Privat investering og kapitalfl ow er nu meget h- jere end statslig ndhjlp. Hvorfor har vi brug for FN? - Med alle sine fejl og mangler er FN det ene- ste sted i verden, hvor det hele samles. Ny- hedsmedierne rapporterer normal fra Sik- kerhedsrådet, så de fl este opfatter ikke, at 80% af FNs arbejde er humanitrt. Ingen anden organistationhar så megen informa- tion og så mange resourcer, og så mange mennesker, der mdes, inklusive de mange NGOer. Det må dog have en vis betydning. Rotary-UN-Day Udover det nre samarbejde omkring Po- lio udryddelsen er der et stort antal andre berringsfl ader. En af dem er afholdelse af Rotary-UN-Day, som i 2009 lb af stabelen den 7. november. Et af fokusområderne var ungdom og ung- domsprogrammer. To unge reprsentan- ter for henholdsvis Interact og Rotaract talte om deres erfaringer. Tidligere Interacter Sophia Hameed berette- de, at deltagelse i Rotarys ungdomsprogram ndrede hendes tilvrelse. Takket vre den opmuntring og sttte, hun fi k fra rotarianere. Hameed, dengang medlem af Interact Club of Miami High Scool, Florida, USA, delte sine oplevelser som frivillig i forbin- delse med 2009 National Immunization Day med de 1.600 deltagere i Rotary-UN- Day i New York den 7. november. Som ho- vedtaler i eftermiddagsprogrammet for- talte Sophia, hvordan Rotary havde hjul- pet hende med at initiere Project B4US Backpacks for Underprivileged Students og opfordrede tilhrerne til at sttte ung- domsprogrammerne. - Interact og Rotary blev vendepunktet i mit liv, sagde Hameed, som modtog stå- ende ovation. - Det er en erfaring, som vil vre fast for- ankret i mig i resten af mit liv. Rotary gav mig gnisten til at yde humanitr service. Årets Rotary-UN-Day havde specielt fokus på ungdom, både i eftermiddagens ung- domspanel og igennem et specielt mor- genprogram for unge med srlig interes- se for humanitr service. Anne-Charlotte Perrin, medlem af Rotaract Club of Paris, deltog ligeledes i eftermid- dagens ungdomspanel og talte om et mi- crocredit program på Madagascar, initie- ret af hendes klub. Projektet hjalp otte fattige familier til at anskaffe en zebu - en lokal kvgtype, som kilde til deres fremti- dige indtgt. Ambassadr Zina Andrianaivelo-Razafy, permanent reprsentant for Republic of Madagascar i FN, takkede Perrin for hen- des klubs arbejde. - Rotary en enestående organisation, og jeg kan kun opfordre alle klubber til at sttte projektet. - Rotary ungdom er altid parate, og i stand til at forundre os alle, hver gang vi hrer om ungdomsprogammerne, som hjlper utro- ligt mange verden over, sagde panel mode- rator Helen B. Reisler, stedfortrdende Ro- tary reprsentant ved FN og tidligere distriktsguvernr. Ungdomsprogrammerne Igennem morgenens ungdomssession, be- skftigede talere fra Interact, Rotaract, Ro- tary Youth Leadership Awards og Rotary Youth Exchange sig med networking som et vigtigt instrument til at hverve fl ere med- lemmer til udfrelse af ungdomsarbejdet. Jessie Fernandez, 26, sagde, at hun besluttede at blive optaget i Rotaract Club of San Pedro Sula, Honduras, fordi det var gået op for hen- de, at noget manglede i hendes liv. Fernandez, som er formand for sin klubs internationale udvalg, berettede om adskillige igangvren- de projekter i klubben for de 700 deltagere i denne del af Rotary-UN-Day arrangementet. Hun vil vre organisator i 2010 af klubbens årlige velgrenhedsprojekt Annual Charity Soccer Game, som tiltrkker mange promi- nente spillere fra hele Latinamerika. Klub- ben vil ligeledes lede et medicinsk projekt, hvor både lger og tandlger vil rejse rundt til fattige landsbyer langs grnsen imellem Honduras og Guatemala. RI prsident John Kenny afsluttede pro- grammet med ordene: - Vores fremtid lig- ger i ungdommen af i dag, og I er et af vore strste håb for en bedre fremtid. Det er na- turligvis mit håb, at I alle vil fi nde en plads i Rotary - eller, som det allermindste, at Rota- rys idealer og service må fi nde en plads i hver eneste af jer. Per O. Dantoft En af talerne på Rotary-UN- Day 2009 var tidlige- re Interacter Sophia Hameed Foto: RI
14
14 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Sve r i g e När Stig Cronberg jobbade som läkare på ett sjukhus i nordöstra Kenya 1994 möttes han av människor som led och bristerna på sjukhuset var stora. Redan som femåring ville han bli läkare medan hans blivande fru Gertrud drömde som liten om att bli upp- täcktsresande i Afrika. Att bli en av Rotarys jeepläkare med savannen som arbetsplats låg därför nära till hands för honom. Stig Cronberg har praktiserat som läkare i 50 år. Han var överläkare och klinikchef på Infektionskliniken på MAS och var med att starta avgiftningsenheten och det omdis- kuterade sprututbytet för narkomaner. Nu 23 år senare har sprututbytet även nått Stockholm med Malmö som referens. En av mina före detta patienter som tidi- gare injicerade heroin arbetar idag som undersköterska. Jag hedrar alla som har tagit sig upp från sitt missbruk till att idag fungera i samhället, säger Stig Cronberg. Jag träffar Stig i villan i Tygelsjö, Hans fru Gertrud sitter i sitt laboratorium där hon studerar alger från Ringsjön. Hon är en av landets mest ansedda forskare när det gäl- ler just vatten. Tillsammans har de sju barn och en hund. Afrika i hjärtat Afrika ligger honom dock varmt om hjärtat. När han för 15 år sedan blev rotaryläkare hamna han i nordöstra Kenya. Året innan hade det varit attack mot UNESCOs kontor och en amerikans pilot blev ihjälskjuten. 1996 fi ck Stig Cronberg en tjänst som seni- or consultant i Förenade Arabemiraten. Hade jag inte varit jeepläkare i Kenya innan hade jag aldrig tagit uppdraget. Det var fruktansvärt hett och man drack och åt en massa sötsaker, vilket gjorde att jag drabbades av högt blodtryck och diabetes typ 2, berättar Stig Cronberg. Riktigt medveten om detta blev han inte förrän några år senare. Han insåg då varför han mådde så bra i Afrika där han åt den frukt och den kål, bönor, ärtor och andra grönsaker man kunde köpa på marknaden en dag i veckan. I Sverige rekommenderar Socialstyrelsen ett fl ertal mediciner, men Stig befarade biverkningar om han skulle ta dem i Afrika. I stället valde han att satsa hårt på kost och motion och leva i Sverige som i Afrika. Han tappade 12 kilo på åtta år och kolesterolen och blodsockret sjönk. Blodtrycket dalade från 180100 till 14060 utan medicin allt eftersom blodkärlen återfi ck sin elasticitet när kolesterolet i kärlväggarna löstes ut. Socker är som ett gift. Det förvandlas till Jeepläkaren som ständigt återvänder till bushen i Afrika Brännskador är vanligt i Afrika. Människorna i den kenyanska savannen har långt till sjukhuset. Därför blir de glada över att se Stig Cronberg och andra rotaryläkare som behandlar dem direkt på plats. Till sin hjälp i Mashuru har Stig Cronberg assistenterna Paul och Emelie. De tolkar och delar ut medicin efter Stigs anvisningar.
15
15Nummer 4. 2010 . Rotary Norden 2005 föreslog en klubbmedlem, Randi Jern- dal, att klubben skulle ordna ett mentorpro- gram genom att klubbmedlemmar skulle verka som mentorer för personer med ut- ländsk härkomst bosatta i Göteborg. På så sätt skulle vi kunna medverka för att minska segregeringen i vår egen stad, Göteborg. 8 medlemmar i klubben, det är var tionde medlem i klubben, har under drygt två år verkat som mentor och varit medspråkare till en göteborgare med rötter i ett land långt bort och med helt andra traditioner är de svenska. Vi pratar om den svenska kulturen och lär oss om våra adepters län- der och deras kulturer, men också om de- ras praktiska problem här i Sverige. Vi har kommit i kontakt med mycket olika livsö- den, men gemensamt för alla adepter är att de har mycket starka band och ibland försörjningsskyldigheter till sin ur- sprungsfamilj långt borta. Vi anar, hur mo- dern teknik som TV och Skype gör det möjligt att hålla kontakter med hemlandet och att ibland bättre följa utvecklingen i hemlandet än i Sverige. Adepterna lever också i subkulturer i Sverige, eftersom det mesta av adepternas sociala liv sker i kret- sen av landsmän och med hemspråket som det dagliga språket. Då 8 av 9 adepter är kvinnor, har vi också fått insikt i hur star- ka traditioner från hemlandet präglar kvin- nornas liv även i Sverige. Många mentorer har slagits av hur olika kvinnoliv och för- äldraroller kan te sig i vårt land. Bättre svenska och självförtroende Nu har det gått nästan tre år sedan 5 mento- rer for ut till Integrationsnätverket och pre- senterade Rotary och vårt mentorprogram. Resultat är märkbart. Vi har lärt mycket av var- andra. Våra adepters svenska har förbättrats och även deras självförtroende. Flera av dem hade ingen svensk vän, innan de träffade sin mentor och hade aldrig varit inne i ett svenskt hem. Våra erfarenheter är att det tar tid att bygga förtroende mellan oss, men att det går och är mycket positivt för alla som deltar. En enda adept har valt att lämna projektet. För att möjliggöra för Föreningen Integra- tionsnätverket att fortsätta sitt arbete överlämnar idag klubben ett bidrag om 10 000 till föreningen. Bertil Andreazon Vid rotarymötet torsdag 21 januari be- slutade klubben enhälligt att både ge- nom bidrag ur klubbkassan och genom frivilliga bidrag skänka 11 ShelterBoxar till Haitis hårt drabbade folk. En Shelter- Box kostar ca 6 000 kronor och innehål- ler bl. a ett 10-personers tält samt fi ltar och liggunderlag, ett paket för barn innehållande kritor, ritblock och pen- nor. I ShelterBoxen hittar man dessut- om en grundutrustning med verktyg som såg, hammare, yxa mm, en multi- brännare som kan användas för mat- lagning och uppvärmning samt grytor, skålar, muggar och dunkar för vatten. Själva Boxen är av lättviktsmaterial och kan användas som vattenbehållare, barnsäng eller andra ändamål! Allt ma- terial i boxen är helt nytt! Marion Bergsjö Sunne Rk kolesterol och fettceller. Idag mår jag pri- ma, säger Stig Cronberg och visar alla hå- len han gått ner på livremmen. Såg ingen vit I den lilla byn Mashuru i den kenyanska sa- vannen såg han inte en enda vit människa på sex veckor. Tillsammans med sina två assistenter Paul och Emelie tog han emot barn och vuxna som led av aids, malaria el- ler som hade skadat sig i bushen. Infekterade brännsår på ben och armar var vanligt. Människor ute i bushen bor i små hyd- dor och lagar maten över öppen eld. Oftast måste de gå ett par kilometer för att hämta vatten. På vägen kanske de trillar eller skadar sig på grenar eller annat som kommer i deras väg. Det händer att djur attackerar dem. Här gör vi jeepläkare stor insats, säger Stig Cronberg. De kenyanska läkarna befattar sig inte med patienter ute på savannen. De före- drar att arbeta och bo i Nairobi där de tjä- nar mer pengar och kan leva i lyx. Jeepläkarna har all utrustning med sig när de kör ut till byarna. Ibland fi nns det inte ens vägar att köra på. Väl framme bygger de upp en provisorisk läkarmottagning. Det händer att patienter behandlas mitt ute i naturen. Mina assistenter tolkar eftersom jag själv inte kan språket. De hjälper mig med jour- nalföringen och delar ut medicin, säger Stig Cronberg. Gester och kroppsspråk Allt markeras med gester eftersom kropps- språket förstår alla. Befolkningen i byarna ser rotaryläkarna som roterande läkare. På samma sätt som symbolen, hjulet med kuggarna, återkom- mer de alltid. Vi skapar mycket goodwill när vi jobbar ute i bushen. Vi bygger broar med befolkningen i Mashuro och jag känner mig som en av dem när jag kommer. De brukar säga doctor Stig is very very old and very very young, be- rättar 75-åtige Stig Cronberg med ett skratt. Det fi nns en afrikansk gemenskap som gör att Stig Cronberg och alla andra jeepläkare ständigt återkommer. Har man en gång varit i Afrika och känt av den afrikanska gemenskapen då längtar man alltid tillbaka, säger Stig Cronberg som uppmanar fl er läkare att bli jeepläkare. Rotary är till för att hjälpa varandra. Mitt bekymmer är vem som skall ta över när jag inte orkar längre, säger Stig Cronberg innan jag lämnar paret Cronberg och hunden som vinkar av mig på trappan till villan i Tygelsjö. Kim Hall Sve r i g e Makarna Stig och Gertrud Cronberg drömde re- dan som små om att missionera i Afrika. Mentorprogram i Göteborg Kungsporten Rk Sunne Rk skickar 11 ShelterBoxar till Haitis befolkning!
16
16 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Vårgårda-Herrljunga Rk, tillsammans med Svenska kyrkan i de båda kommunerna, arrangerade i januari två konserter med dansbandet Schytts. Konserterna hölls i Kullings-Skövde kyrka och Herrljunga kyr- ka. Alla biljetter var slutsålda och det blev två fullsatta kyrkor. Schytts valde en varierande musikrepor- tuar, både egna och andras sånger. Själva har de har haft mer än 30 låtar på Svensk- toppen. Peter Danielsson, sångare i dans- bandet Schytts, medgav att han var orolig för att inte locka folk till konserterna, men det var en oro han inte behövt ha. Det blev en mycket uppskattad konsert och en kyr- kokonsert av det lite mer ovanliga slaget. Syftet var att samla in pengar till ett fl ick- hem i Garissa, Kenya. Flickhemmet har klubben stött vid fl era tidigare tillfällen och i nära samarbete med boråsläkaren Carl- Axel Ekman som varit med och byggt upp verksamheten i Garissa sedan 1989. I kon- sertpausen berättade Susanne Bourghardt- Carlzon och Ingrid Rosn om livet i Garissa. Tack vare bidrag från ett antal lokala före- tag gick hela behållningen från biljettför- säljningen till Garissa, vilken inbringade 72 000 kronor. Text och foto: Bo Wallentin Sve r i g e Fullsatta kyrkokonserter med dansbandet Schytts Dansbandet Schytts ger konsert i Kullings-Skövde kyrka, Vårgårda. Lördag eftermiddag den 13 mars bjöds en stor publik på gospelfest i Klockrike kyrka. Borensbergs Rk tillsammans med Klockri- ke församling stod för arrangemanget till förmån för Haitis återuppbyggnad. Chiantikören med Jazzgrupp från Linkö- ping under ledning av Björn Hagvall ställ- de upp ideellt och stärkte kassan för Haiti genom att inte ta några arvoden. Den dominerande repertoaren var välkän- da delar av Duke Ellingtons musik, hans reli- giositet infl uerade The Dukes val av texter. I den inledande Come Sunday visade kö- ren sin skicklighet i att sjunga stämmor. Mattias Nylns kraftfulla tenor gav sedan rättvisa åt Aint but the one , hans solo ackompanjerades stämningsfullt av kören Nästa solist var Maj-Britt Järnvall som känsligt tolkade My Love. Kören visade sin fi na nyansering i Word you Heard ur The Dukes Freedom-svit. Så följde Heaven med solisten Monica Nellmark vars starka, märgfyllda sopran fyllde kyrkan. Almighty God sände rysningar av välbe- hag åtminstone hos mig, här växlades kör- sången med ljuvliga solon från Björn Hag- valls klarinett och ett klangfullt avslutande solo från Christer Thurns kontrabas. Publiken bjöds in att delta i välkända Amazing Grace. I sin presentation berät- tade Margareta Hagvall att upphovsman- nen efter många år som slavskeppare vid 1700-talets slut växlade till präst och kan ha infl uerats av slavarnas musik. Tradjazz Nu växlades över till mer traditionell New Orleans-jazz dock inlett med Ellingtons Is God a three Letter Word for Love där Hag- valls klarinett fi ck stort utrymme. Körens tidigare känsliga ton växlade nu över till påtaglig sångglädje och fl yttade Klockrikes kyrka till New Orleans möjligen med en litet spakare församling än vad som är vanligt där. Nu hördes också Andrus Vahts trumack- ompanjemang än tydligare. Joshua fi t the battle of Jericho följdes av Go down Moses där Kristin Strääfs fylliga sopran kom väl till sin rätt. I ett sprittande tempo avverkades Didnt it rain och sedan dess motsats Precious Lord. TA Dorsey skrev den efter att ha förlorat hustru och barn; Pre- cious lord take my hand and lead me home och musiken uttrycker väl författarens sorg. På nytt fi ck publiken chans att delta i This little light of mine som avslutade pro- grammet. Långa och intensiva applåder följde och inspirerade kör och orkester till ett extra- nummer Walking with the King Presidenten i Borensbergs Rk Helen Pet- tersson avtackade kör, orkester och publik för samtligas bidrag till Haiti och för den fi na musikupplevelse vi fått. Magnus Byman Musikfest med Chiantikören i Klockrike kyrka Björn Hagvall leder Chiantikören foto: Maria Dahlin.
17
17Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Sve r i g e I samband med den traditionsenliga jul- lunchen på Nyköpingshus fi rades för första gången en helt ny typ av examen. Brasili- anska utbytesstudenten Stephanie Men- donca-Moscoso mottog hyllningar under ledning av gymnasiechef Mats Larsson. Efter ett år som utbytesstudent hos famil- jer i Nyköping återvänder nu Stephanie till hemlandet. Där hon kommer att minnas många spännande episoder. Inte minst ett bejublat framträdande i kanot då såväl ba- lanssinne som skrattmuskler sattes på svåra prov. Nyköping är ju som bekant ett starkt kanotfäste. Med legendaren Gert Fredriksson som stor olympisk profi l. Magnus Heidenberg Nyköping Rk Foto: Göran Schultz Euromeeting har traditionsenligt avhållits även i år. Denna gång var det rotaryklub- ben Bochum-Rechen som stod för värd- skapet den 24-27 september. Eurommetings samtliga medlemsklubbar var på plats, för att åter träffas i sann ro- taryanda. Årets möte bevistades av 156 deltagare. Programmet, som syftar till att få till stånd ett ökat internationellt utbyte mellan rota- rianer, för att i bästa rotaryanda, skapa för- ståelse och umgänge mellan människor från olika Europeiska länder, med olika kul- turell och språklig bakgrund. Populärt hemma hos Även vid detta möte innehöll agendan de klassiska ingredienserna, med offi ciellt mottagande, denna gång på Bergbaumu- seum, av representanter från museet och staden Bochums styrelse, Dr Mller och Dr Ottilie Schultz Museets manskör, iförd traditionell uni- form, stod för underhållningen. Det efterlängtade hemma-hos-besöket genomfördes även denna gång, dvs. med- lemmar ur den lokala rotaryklubben bju- der hem några av Euromeeting-deltagar- na på en middag, fördelade på olika värdfamiljer, så att samtliga deltagare får uppleva ett lokalt hem och en typisk mid- dag, så som den serveras i värdlandet. Galamiddagen gick av stapeln på Stad- park Gourmet Restaurant, där det förutom avnjutande av en mycket god sup, bjöds på scenunderhållning. Övriga punkter på programmet omfattade möjligheten till en stadsrundtur, studiebesök på Thyssen Krupps stålverk, järnvägsmuseet Bochum- Dahlhausn, och Ruhr-Universitetet. Golfturnering Programmet avslutades som sig bör, med en brunch på avresedagen, tillsammans med ett litet avskeds-spex från resp. klubb. Vår klubbs medlemmar framförde sitt pro- gram under temat We love Europ. Vid detta avskedstillfälle överlämnades den s.k. Euromeeting-medaljen från årets värd- klubb till Michael Michaelis som representant för värdklubben för 2010 års arrangemang, Paphos Aphrodite på Cypern. Programmet på Cypern äger rum den 8-10 oktober. En programpunkt som alltid varit med, är Euromeetings golfturnering. Detta år vanns turneringen av Irene Svens- son, som representerade vår klubb. Ett stort grattis till Irene! Holland nästa De länder som f.n. är representerade i Eu- romeeting-gruppen är Belgien, Cypern, Frankrike, Holland, Irland, Italien Sardi- nien, Storbritannien, Sverige och Tyskland. Länder som tidigare deltagit som gäster är Andorra, Lettland, Schweiz och Ungern. Initiativtagare till Euromeeting är Bernard Theinpont från rotaryklubben i Oudena- arde, Belgien, som också arrangerade den första sammankomsten 2002. Därefter har klubbarna träffasts i Auxerre, Frankrike, Iglesias, Sardinien, Jönköping, Sverige, Dublin, Irland och Hastings, Stor- britannien. Euromeeting 2011 kommer att arrangeras av rotaryklubben i Bahrendrecht, Holland. Euromeeting driver en egen hemsida, där det löpande lämnas information om allt som berör Euromeeting och dess program. Adressen är: www.euromeetings-rotary.eu Svensk kontaktperson för Euromeeting är Peter Hallberg, med e-postadressen: l.j.peter.hallbergtelia.com Peter Hallberg Jönköping-Tabergsdalen Rk Jönköping-Tabergsdalen Rk besöker Tysklands industriella hjärta Deltagare från Jönköping-Tabergsdalen Rk från vän- ster: Ann-Marie Hallberg, Bo Modin, Peter Hallberg, Gunnar Sandberg, Irene Svensson, Bo Svensson, He- lena Matussek, Peter Matussek, Monica Modin Utbytesstudentexamen hos Nyköping Rk
18
18 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Sve r i g e Sverige lider brist på tekniker, ingenjörer och naturvetare. Detta är ett allvarligt hot mot vår nationella konkurrenskraft, upp- märksammat av såväl regeringen som t ex Ingenjörs-vetenskapsakademien. Samti- digt råder stor arbetslöshet bland unga människor som avlutar sin gymnasie- eller högskoleutbildning. Elever på såväl grund- skole- som gymnasienivå behöver stimu- lans som levandegör utbildningens syfte och som visar på möjligheter på en fram- tida arbetsmarknad. Projekt läxhjälp I Malmö-Ellenbogen Rk har vi tagit fasta på dessa tre behov och driver sedan ett par år projektet Teknikstimulans i samarbete med Sofi elundskolan i Malmö. Sofi elund- skolans elever består nästan helt av elever vars föräldrar invandrat till Sverige och som i många fall saknar sådana kunskaper i svenska att de själva kan hjälpa sina barn med läxarbetet. Av den anledningen är våra klubbmedlemmar liksom några ex- terna volontärer engagerade i ett projekt, kallat Läxhjälp, riktat mot elever på mel- lan- och högstadiet. Teknikstimulanspro- jektet är på sätt och vis en följd av Läx- hjälpsprojektet och har tillkommit efter en vädjan från en mycket entusiastisk NO-lä- rare vid skolan, Sengl Gngör, som såg behovet av att stimulera fl er elever att i sina fortsatta studier välja en teknisk eller naturvetenskaplig inriktning. Vi i Malmö-Ellenbogen Rk tog fasta på detta behov och bildade en projektgrupp som till stor del består av civilingenjörer och arkitekter, men där även läkare och tandläkare ingår. Med hjälp av projekt- gruppens kontaktyta genomför vi varje termin ett antal studiebesök för ett urval bland Sofi elundskolans högstadieelever på företag och institutioner där verksam- heten har ett starkt tekniskt eller naturve- tenskapligt innehåll. Bland besöksobjek- ten kan t ex nämnas den medicintekniska avdelningen vid Skånes Universitetssjuk- hus, vindkrafttillverkaren Enercon, Malmö Stadsbyggnadskontor, E.ONs nyligen drifttagna kraftvärmeverk och en högtek- nologisk legotillverkare, Laserstans. En lärares syn Så här ser NO-läraren Sengl Gngör på Teknikstimulansprojektet: Studiebesöken möjliggör en mera levan- de och intressant undervisning, delvis ba- serad på intryck som man får genom de olika studiebesöken inom varierande branscher och ger således möjlighet att inspirera eleverna till förbättrade presta- tioner i NO och teknik. Ungdomarna får förutom inblick i de olika verksamheterna även kunskap om olika yrken i olika miljö- er. Eleverna känner dessutom att de är vik- tiga i samhället, vilket gör dem positivare till skolarbetet och ger dem en fri och öp- pen attityd i och utanför skolan. Ett fortsatt samarbete med Rotary ger höga vinster vad gäller inspiration till skolarbetet, ger en positiv syn på framtiden och gagnar så- väl elever som lärare. Sammanfattningsvis utgör möjligheten till att göra studiebesök en ovärderlig källa till ny kunskap, ett intressant utbyte som ger enorm inspiration, som förhoppningsvis ge- nererar fl er naturvetare och där skolan, elev- erna och lärarna känner att man är i ett sam- manhang i ett utbyte med omvärlden. Tack Lars Örtegren och resten av rotarygänget för att ni förgyller min NO-undervisning! Teknikstimulansprojektet är på god väg att uppnå sitt syfte: att stimulera eleverna att läsa teknik eller naturvetenskap. Samti- digt känner vi som ingår i klubbens pro- jektgrupp oss stimulerade, såväl av kon- takten med ambitiösa elever som av möjligheten att bredda våra egna yrkes- kunskaper. Vi är medvetna om att vår klubbs insatser bara kan hjälpa en bråkdel av alla skolelever som skulle behöva den- na slags stimulans. Vi skulle därför välkom- na liknande initiativ från fl era av landets rotaryklubbar. Lars G Örtegren Malmö-Ellenbogen Rk Teknikstimulans hjälp att tillgodose angelägna behov Besök inom Teknikstimulansprojektet hos Tandvårdshögskolan i Malmö. Värden Lars Ohlsson berättar om utbildningarna för högstadieelever från Sofi elundskolan.
19
19Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Sve r i g e Ellen Larsson, Piteå, har under de senaste 30 åren gjort ett imponerande arbete ge- nom ett eget projekt inriktat mot barn i Sri Lanka, som genom hennes fadderfamiljer fått tillgång till skolutbildning. Sedan ett år tillbaka är Ellen medlem i Pi- teå Rk, vilket lett till att klubben startat ett fl erårigt vattenprojekt, som ska leda till att klubben tillsammans med rotaryklubbar i Sri Lanka borrar ett antal brunnar i regio- ner, där rent vatten är en bristvara. Projektet startade våren 2009 med de för- sta delprojekten på hemmaplan för att samla in pengar. Den konsert klubben planerat under nam- net Världens musik avnjöts den 27 februa- ri i år med internationell musik av lokal mu- siker i Norrbotten, där många av artisterna har ett annat ursprungsland än Sverige. Musik från Belgien, Holland, Frankrike, Sene- gal, Kongo, Argentina, USA, Centralamerika och Sverige avnjöts under några timmar. Nästa steg i projektet har redan tagits genom att vi låtit tillverka klassiska brunnar i trä som under året kommer att stå vid olika köp- centra, gallerior och mässor, där besökarna har möjlighet att hålla brunnen bubblande genom att ge ett bidrag i önskeluckan. Ingemar Carlsson Piteå Rk Piteå Rk stödjer Sri Lankas barn Det bjöds på förstklassig underhållning Sjöräddningen Räfsnäs och Orienterings- klubben Roslagen fi ck vars sitt stipendium på 10 000 kr vid den traditionella rotarysoa- rn i Norrtälje i mars. Arrangörer var Norrtälje Rk och Norrtälje Roden Rk. Under kvällen bjöds stipendiaterna även på middagsbuff, högtidliga tal och levande musik. Sjöräddningen Räfsnäs ingår i Sjöräddnings- sällskapets vars uppgift är att rädda liv och leda utvecklingen av en effektiv svensk räddningstjänst till sjöss. Stationen i Räfsnäs bemannas av 20 frivilliga räddningsmän och en anställd stationschef. Stationen utför ca 160 uppdrag per år och rycker ut inom 15 minuter från larm. Medelåldern är relativt hög, men nyligen har man lyckats rekrytera fyra skärgårdsungdomar till stationen. Peng- arna från rotarystipendiet planeras gå till personlig utrustning till dessa ungdomar. Fokus på ungdomsorientering OK Roslagen bedriver orienteringsverk- samhet i Norrtäljeområdet och har verk- samhet inom barnungdom, elit och mo- tion. Årligen arrangerar klubben tävlingar, träningsläger och trimorientering samt sköter skidspåren på Campus Roslagen. Rotarystipendiet kommer att användas till att stärka ungdomsverksamheten inom OK Roslagen framför allt genom läger och tävlingsresor. Klubbens ungdomsverksam- het har i dagsläget ca 35 tävlingsaktiva barn och ungdomar i åldrarna 8-18 år. Rotaryfonden för betydelsefulla insatser Rotaryfonden bildades i samverkan mel- lan Norrtälje Rk och Norrtälje Roden Rk. Fonden syftar bland annat till att upp- muntra personer, föreningar och organisa- tioner som gör betydelsefulla insatser för att utveckla Norrtälje och Roslagen. Men även till att ge ytterligare god PR åt Ro- tarys lokala verksamhet och bidra till att öka intresset för Rotary. En särskild stipen- diekommitt beslutar om vem som får sti- pendium. Norrtäljes rotaryklubbar belönar sjöräddning och orientering Båda stipendierna gick i år till ungdomssats- ningar inom sjöräddningen respektive oriente- ringssporten. Stipendiaterna fi ck även var sin lito- grafi av Roslagskonstnären Lars Holm.
20
20 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Sve r i g e Vi jobbar på frivilligbasis, så pengarna kom- mer väl till pass. Det sade Marika Forsell Inge- marsdotter, ordförande i HSO:s Lyckseleav- delning när hon nyligen fi ck motta en check på 10 000 kronor av Tony Norgren, president i Lycksele Rk. HSO Lycksele Handikappfören- ingarnas samarbetsorgan är en paraplyorga- nisation för tolv lokala handikappföreningar och i dagsläget fyra vilande föreningar inom Lycksele kommun. HSO är språkrör för fören- ingarna i kontakter med kommunen och i andra sammanhang där handikapprörelsens medlemmar och deras behov behöver kom- ma till tals och uppmärksammas, berättar Marika Forsell Ingemarsdotter. - Målet är att ge alla människor full delak- tighet och tillgänglighet, vilket bland an- nat innebär fullgod tillgänglighet till all- männa platser och allmän information. Demokrati förutsätter att alla ges möj- lighet att delta i samhällslivet, säger hon. Råd och synpunkter HSO har ett kommunalt stöd som grund, men som för de fl esta föreningar är intäk- terna mindre än kostnaderna. Pengar be- hövs alltid, menar Marika. - Det känns jättebra att Rotary uppmärk- sammar oss och det vi gör. Pengarna kom- mer dessutom väldigt lämpligt, t ex i vårt engagemang när det gäller tillgänglighe- ten i vår kommun. I det ingår bland annat Enkelt avhjälpta hinder, ett projekt som innebär att landets kommuner under 2010 ska se till att enkelt avhjälpta hinder åtgär- das eller tas bort. Här är vi i HSO med och ger råd och synpunkter på vad som bör göras i Lycksele kommun. Någon som lyssnar Även den nybildade Tjej-jouren får ett pengastöd av klubben på samma summa. Camilla Bäckman, initiativtagare till en tjej-jour i Lycksele har tillsammans med Linda Eriksson kämpat hårt för att få igång verksamheten som delar lokal med Kvin- nojouren på Villa Veja. Åsa Bergstedt och Ann Karlsson heter de två andra eldsjälar- na. Lycksele behöver defi nitivt en tjej-jour, anser Camilla. - Tjejer behöver stöttning i olika situatio- ner, ibland kanske bara någon som lyssnar på en. Orsaken till att vi blir kontaktade kan variera, men vill man ha en kontakt så ska vi fi nnas där, säger hon. Information på skolorna Pengar från landstinget har täckt kostna- den för dator, telefon, informationsfolder och lite annat. Utöver det även kostnaden för en studiecirkel för de tjejer som vill jobba ideellt i jouren. Sponsringen man får av Rotary gör att man nu kan ta ett steg till, anser Camilla. - Tack vare stödet kan vi hålla igång verk- samheten som vi har idag. Vårt mål är att inom en snar framtid kunna ha en anställd som kan gå ut på skolorna och informera om Tjej-jouren. Det är viktigt att alla vet att vi fi nns till och vad vi gör, säger hon. I dag kan man ta en kontakt med Tjej-jouren, an- tingen per mail eller telefon, meddelar Ca- milla. Mailadressen är: tjejjouren_lyckse- lehotmail.com och telefon: 070-300 68 23.- Det känns mycket bra att få stötta verksamheter som de ni representerar. Ert arbete sammanfaller helt med vår fi losofi - att arbeta för samhällets bästa. Lycksele Rk önskar er lycka till, sade Tony Norgren när han överlämnade checkerna. Lotta Franklin Sponsring som framkallar glada miner. Fr.v: Marika Forsell Ingemarsdotter, HSO, Ann Karlsson, Linda Eriksson och Camilla Bäckman, Tjej-jouren. Stöd till HSO och Tjej-jouren Under hösten 2009 visade konstnären Dag- mar Glemme PHF ett urval tavlor och glass- kulpturer på Mora kulturhus. I samband med den uppskattade utställningen visa- des även konst- och musikfi lmen The Six Elements som producerats tillsammans med jazzmusikern Per Thornberg. En lördag eftermiddag genomförde Dag- mar Glemme och Per Thornberg en perfor- mance inför publik och ett konstverk i form av en tavla påbörjades. Tavlan färdigställdes senare och skänktes till Mora Rk och avsik- ten var att den skulle auktioneras ut och hela behållningen tillfalla Läkarbanken. I anslutning till Lucia arrangerade vi en för- längd jullunch med julbord för medlemmar och närstående. Lennart Wärmell, en av Sveri- ges mest kända dragspelsvirtuoser, underhöll och kåserade om sitt rika artistliv under många år. Tavlan auktionerades ut och behåll- ningen är nu insatt till Läkarbankens konto. Mora Rk tackar Dagmar Glemme för hen- nes generositet och känner att behållning- en kommer behövande tillgodo. Christer Ståhlkloo klubbmästare Mora Rk Dagmar Glemme skänker tavla till Mora Rk
21
21Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Stämningen var mycket förväntansfull då ro- tarianer med gäster samlades på hotell Hori- sont den 9 mars på kvällen. Den så alltid mor- gonpigga frukostrotaryklubben på Berga hade dagen till ära bytt både veckodag och tidpunkt för inslaget. Detta eftersom den kände TV-journalisten var inbjuden för att i särskild ordning helt utan skyddsnät tala om episoder från sitt rika journalistliv under rub- riken Ocensurerat med Janne Josefsson. Så kom han då äntligen som en frisk västan- vind ifrån Göteborg, något försenad. Han avstod från att smaka på den goda pyttipan- nan och föredrog istället att börja direkt. Janne som påstod att han inte var tillräck- ligt förberedd för att hålla ett anförande bad särskilt om att vi i publiken skulle ställa frågor. Jag ställde första frågan han tog några klunkar vatten och höll ett över 50 minuter långt svar. Frågan löd: Imagen av dig är att man ser dig som en journalist som är på folk och inte låter inte dem vara ifred. Hur ser du på dig själv egentligen? Vem är du egentligen? Hur ser din självbild ut? Ödmjukare Josefsson Janne erkände att denna image var mest påtaglig under hans tidigare journalisttid, men att han under senare år känner att han blivit alltmer ödmjuk. För att exempli- fi era var det många av hans inslag framfö- rallt från Uppdrag Granskning som passe- rade revy. Som ett axplock kan nämnas hans ifrågasättande av poliser och läkarut- låtanden kring Osmo Vallo och hans död, hemtjänstens kontroll av en jugoslavisk kvinnas vårdinsatser i Helsingborg, myn- digheternas rädsla att stöta sig med pap- pan i fallet Louise, städning nattetid på McDonalds till underlöner och ICA och köttfärsskandalen. Det sistnämnda insla- get har gett största effekt på Janne när han har varit ute och handlade alla ville prata köttfärs med honom. Till slut tyckte han att även han kände sig som en köttbulle. Den svenska journalistkåren bär ett stort ansvar för hur den offentliga debatten ut- formas, menade Janne. Det skulle behövas mer av kurage och mindre av tyckande lik- riktning, Det känns i den politiska debat- ten som vi i Sverige har fått 7 olika slags socialdemokratiska partier, där ingen vå- gar sticka ut och profi lera sig. Josefsson i Lets Dance Enskilda anställdas möjligheter att fram- föra sina egna åsikter är också ett demo- kratiskt problem, menade Janne. Trots att vi har grundlagstadgad yttrandefrihet i det här landet så efterlevs inte detta. Räds- lan för eventuella repressalier från ar- betsgivaren är främst tydlig inom den of- fentliga sektorn, där man märkligt nog brukar hänvisa till verksamheternas infor- mationsavdelningar. Janne välkomnade en lagöversyn inom detta område. Några frågor hann publiken ställa innan det var dags att runda med några lättsamheter. Att Janne tycker om att dansa är ingen stör- re hemlighet. Att han har blivit tillfrågad om att medverka i Lets Dance är kanske en nyhet. Han tackade nej, det var därför som dom tog in Willy istället. Att han även har gjort vissa journalistiska uppdrag med Las- se Brandeby på Radio Göteborg är det inte alla som visste. För att uppmärksamma 10-årsdagen av Pinochets statskupp i Chile så busringde Janne och Lasse och fi ck av en händelse tag på Pinochet med Victora Jara- musik som ackompanjemang i telefonlu- ren. En aning makabert kan man tycka. Janne som jobbar mycket koppar mest och bäst av på sin sommarö Åstol, som ligger mellan Marstrand och Tjörn. Efter nästan två timmars intensiv ocensurerad presentation av sin journalisttillvaro så avtack- ades Janne med en prima fl aska champagne. Sen hade han bråttom ut. Han var tvungen att komma hem i tid, eftersom en TV-inspelning väntade honom tidigt nästa morgon. När jag ringde honom någon dag senare och följde upp kvällen på Horisont, så kun- de jag inte låta bli att tänka på turordnings- reglerna i LAS, nämligen sist in och först ut. Så var det också med Janne. Han skyndade innan mötet sist in på Horisont och skyn- dade efter mötet först ut därifrån. Kvällen hade varit fantastisk och alla var vi mycket nöjda. Per-Erik Bornudd Sve r i g e Janne Josefson i föreläsartagen Ocensurerat med Janne Josefsson Årets StafettVasa är nu genomförd, över 1200 lag var anmälda till detta populära skidarrangemang för 5-mannalag som åkte den 90 km långa sträckan mellan Sälen-Mora i slutet av februari. Mora Rk arrangera- de en intern tävling för rotaryklubbar i samband med StafettVasan. Vid årets tävling var Moraklubben ofi n nog att erövra vandringspriset i form av en Dalahäst. Segertiden för Mora Rk var 08:19:57. I laget ingick Conny Hanser, Claes-Göran Jonsson, Bengt Hedenmark, Berit Olars och Raoul Johnsson. På andra plats kom det tyska laget Siegen Schloss Rk på tiden 09:35:49 endast 30 sekunder före Alingsås-Nolhaga Rk som kom på en tredje plats med tiden 09:36:19. Mora Rk hälsar alla skidintresserade ro- taryklubbar att deltaga i nästa års täv- lingar. Bengt Hedenmark, Mora Rk Mora Rk vann årets Vasalopp
22
22 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Sve r i g e Jan Eliasson, som under 2009 innehade en gästprofessur vid Göteborgs universitet, höll 19 november 2009 ett seminarium där han talade om den aktuella politiska situa- tionen i världen. Vatten - en källa till kon- fl ikter eller samarbete? En internationell utblick över nya krisområden och oroshär- dar var temat för kvällen, som besöktes av mer än 250 rotarymedlemmar och deras gäster. Jan berättade om sina erfarenheter från olika konfl ikthärdar och utsikterna att lösa dessa. I kölvattnet på dessa konfl ikter tvingas människor - inte minst kvinnor och barn - att leva i total misär i ofattbart stora fl yktingläger och utan tillgång till vatten och sanitet. Jan, som är född och uppvuxen i Göteborg, har tidigare varit Sveriges FN-ambassadör och sedermera Sveriges ambassadör i USA. Han har också varit ordförande i FN:s generalförsamling och under en kort tid suttit i regeringen som utrikesminister. Un- der årens lopp har Jan Eliasson ett fl ertal gånger anlitats som medlare i olika världs- konfl ikter och oroshärdar bl.a. i Irak och Somalia och nu senast som FN:s general- sekreterares speciella sändebud i den långvariga, ännu olösta konfl ikten i Darfur. Den 4 mars 2010 blev Jan Eliasson heders- medlem i Göteborg Kronhuset Rk, fi ck han sin nål och höll därefter ett uppskattat an- förande om den aktuella situationen i olika krisområden i världen, om hur viktigt det är med fortsatt stöd efter naturkatastrofen i Haiti och om det allmänna stora behovet av humanitära insatser - framför allt att skapa tillgång av rent vatten och hygien för alla människor. Just inom detta område, som är ett av Rotary Internationals huvud- projekt, kommer Jan Eliasson säkert att kunna bidra internationellt till ett ökat samarbete mellan Rotary och andra orga- nisationer såsom FN och Water Aid. Ulf P Andersson Våren 2004 tog Sten Lennquist upp frågan om att arrangera sommarmöten på Har- stena. Avsikten var att rotarianer som befi n- ner sig på semester i Östergötlands skär- gård eller seglar genom den, ska kunna träffas under trevliga former. Ett starkt ar- gument i diskussionerna var också behovet av närvaropinnar. Träffarna inleds kl 12.00 med lunch på Loftet det gamla båthuset som fungerar som restaurang på somma- ren. Efter lunchen går vi till Stens brygga, där vi dricker kaffe och lyssnar på föredrag. I år arrangerar Söderköpingsklubbarna tre onsdagsmöten på Harstena. Sten, som i år övertar presidentposten i Söderköpings Rk, håller som vanligt i trådarna tillsam- mans med hustru Birgitta. Även döttrarna är engagerade. I år har Carina Lennquist- Johnsson, som är polisområdeschef i Sö- dermanland, bjudit in rikspolischefen Bengt Svensson. Tillsammans kommer de att hålla i programmet den 28 juli. Den da- gen har ni också möjlighet att stanna ett par timmar längre på Harstena. En extrain- satt båt kommer att lämna ön vid 16-tiden och det är viktigt att ni i god tid anmäler om ni är intresserade av att åka med. Först ut av talarna blir emellertid en goding i repris, skådespelaren Mats Huddn. Den 30 juni kommer han att berätta om Evert Tau- bes seglats i Östgöta skärgård på 1920-talet. Gitarren tar han med och ni kan förvänta er några fi na tolkningar av Taubes visor. Hyperaktuell är Sveriges Radios nya ordfö- rande, Agneta Dreber, som gästar oss den 14 juli. F.d generaldirektören vid Folkhälso- institutet och verkställande direktören för den svenska bransch- och arbetsgivaror- ganisationen för de svenska livsmedelsfö- retagen är en hängiven skärgårdsbo och har sitt sommarparadis på Kråkmarö. Vi räknar med invasion till alla våra möten, så glöm inte att anmäla er till restaurangen. OBS! Anmäl er till lunchen på tel 0123- 42050 Text och bild Ulla Hasselqvist Tre kanonprogram på Harstena i sommar Sten Lennquist tar privatlektioner i durspel för Lilian Lilliehöök. Mannen med bryggan och hjärtat på rätta stället - på Harstena - vet hur man gör för att folk ska trivas. Jan Eliasson hedersmedlem i Rotary Jan Eliassonfoto: Johan Wingborg, Göteborgs universitet.
23
23Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Sve r i g e Det blev ett rejält ekonomiskt överskott på hela 124 000 kronor när Finspång Berg- slags Rk summerade resultatet efter den bejublade konserten. - Vi ville hitta ett arrangemang för att sam- la in pengar till Rotarys olika projekt, säger Per-Erik Störe, PR-ansvarig i Finspång Bergslags Rk, och eldsjälen bakom konser- ten på Arena Grosvad. Eftersom blåmusik har en gammal tradition i Finspång kon- taktades Armns Musikkår. De nappade på förslaget och lade sin premiärspelning till Finspång för att dagen efter vara i Ber- waldhallen. Även Finspångs Skolmusikkår var inbjuden och fi ck möjlighet att visa upp sig och för att lära sig och inspireras av Armns Musikkår. 800 personer tog chansen att lyssna på Musikkårens smäl- tande repertoar av klassisk fi lmmusik un- der ledning av dirigent Hans Ek. Filmkriti- kern från TV4, Ronny Svensson presenterade varje stycke med en lättsam historia. Det ekonomiska överskottet ham- nar i klubbens bidragsfond och kommer att utdelas som ett ungdomsstipendium men också till ideella Finspångsförening- ars barn- och ungdomsverksamhet mot droger. Även klubbens engagemang i glo- bala projekt kommer att uppmärksammas. Välvilliga sponsorsbidrag från industri och Finspångsföretag stärkte resultatet. Gunnar Johansson Rekordstort överskott när Armns Musikkår spelade Armns Musikkår framträder i Finspång. Ljungby Rk har tillsammans med Sunnerbo- gymnasiet i Ljungby i januari arrangerat den årliga Yrkesinformationen för 19:e året i rad. Fyra medlemmar ur lokala kommittn har tillsammans med skolan ingått i en arbets- grupp som under hösten planerat informa- tionen. Aktiviteten är efterfrågad och är en viktig del i elevernas kommande yrkesval. Vi har ett brett nätverk av informatörer som idag är verksamma inom näringsliv, lands- ting och kommun och som helt ideellt stäl- ler upp och berättar om sina jobb säger Lars Almn ordförande i Lokala Kommittn. I år hade vi 31 olika yrken representerade av vilka eleverna kunde välja tre att gå och lyssna på. Flera elever har ännu inte bestämt sig för vad de vill göra efter avslutad gymnasieut- bildning och får genom informationen ökad kunskap om olika kompetenskrav, ansvar, personliga egenskaper och erfa- renheter som krävs inom de olika yrkena. Populära yrken har liksom tidigare år varit polis, resebranschen, räddningstjänsten, psykolog och civilingenjör. Inför kommande läsår planeras att tidiga- relägga mässan redan under hösten för att ge eleverna ännu bättre förutsättningar att göra sina utbildningsalternativ yrkesval. Lars Almn Ljungby Rk Mässa guidar elever ut i yrkeslivet Marcus Brunskog, VD för Brunskogsgruppen.
24
24 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Sve r i g e För tionde året i rad arrangerade Stock- holm-Älvsjö Rk, sitt mycket populära speci- alprogram under Antikmässans vernissage på Stockholmsmässan. Först blev det glatt vimmel med rotarianer och deras sällskap, sedan högklassigt föredrag om vad som är extra spännande på antikmarknaden just nu och som återspeglas på mässan och slutligen fritt fram för alla att göra egna fynd bland de 250 utställarna. Salongen blev fullsatt i år igen. Nu kom 133 rotaria- ner från 45 klubbar i distrikten 2350 och 2370 och deras 162 gäster, inalles 295 per- soner. Gästtalare var Åke Livstedt, konsthis- toriker, universitetslärare, folkbildare, anti- kvitetsrådgivare och författare. Tidigare har fl era experter från SVT:s Antikrundan medverkat, bl.a. Knut Knutsson, Claes Mo- ser och Jan Ribbhagen. Nu höll Åke ett bril- liant kåseri om samlandets egenheter från renässansen fram till våra dagar. Det eko- nomiska utfallet gav ett överskott på 18 140 kronor som kommer att användas i klubbens verksamhet bland utsatta barn. Programmet inleddes med att presiden- ten för Stockholm-Älvsjö Rk, Ulf H Peters- son, överlämnade en PHF med en safi r till klubbens hedersmedlem Jack Herodes, som lett arrangemangen på Antikmässan under alla tio åren. Jack, som hade tänkt upphöra med detta, lovade auditoriet att genomföra arrangemanget åtminstone en gång till, vilket hälsades mycket välvilligt av deltagarna. Jack Herodes Sten Söderpalm-Berndes i Nora Rk är en gigant i många avseenden. Inte i första hand för sina centimeter över havet men för sin enorma entusiasm och för sin förmåga att alltid ställa upp när man behöver förstärkning någonstans. När vi skulle utse ansvarig för att hissa ro- taryfl aggan vid våra veckomöten och frå- gan gick till deltagarna vid vårt veckomöte så reser sig Sten omedelbart och säger med sin militäriskt kraftfulla stämma JA - och så utsågs han till vår Flagg-general. När han nyligen fyllde 80 år så hade han och hans förtjusande hustru Lena ordnat med en lite ovanlig fest. Kl 1600 i torsdags slogs portarna upp till Festsalen på Nora Stadshotell och inbjudna gäster bjöds på ost, bröd, vin, öl. Han hade engagerat en orkester som spelade gammal hederlig jazzmusik som gästerna dansade till. De många talen avslöjade Stens popularitet och några av hans tydligaste egenskaper: hjälpsam, glad, vänlig, generös. Sten hade naturligtvis en ädlare avsikt med denna fest än att fi ra sin födelsedag. Han hade placerat ut en tunna där gä- sterna hade ombetts att lägga en sedel till Läkarbankens verksamhet. Och gästerna hade hörsammat denna invit och lagt sammanlagt 4200 kronori tunnan som nu vidarebefordrats till Läkarbanken. Ett stort tack och en honnör till Sten! George Persson President Nora Rk Norafest gav pengar till Läkarbanken Markaryds Rk har anordnat ett konstlotteri vars behållning går till två projekt: ett lokalt projekt i kommunen vars mål är att stödja kamratskap, samarbete, förstå- else och därmed motverka mobbing och våld i skolan. Projektet genomför tillsam- mans med kommunens skolor. ett internationellt stödprojekt genom Rotarys Läkarbanks hjälpverksamhet i östra Afrika Dessa båda stödprojekt har vi fi nansierat genom ett lotteri där vinsterna utgjordes av alster skapade av konsthantverkare konstnärer i Markaryds kommun. 20-talet konstnärer har skänkt alster till detta lot- teri och därigenom stött projekten. Den 11 mars hade vi glädjen att överläm- na 10 000 kr till Läkarbanken. Leif Eriksson, Markaryds Rk Sven Åke Hedström, Kent Trege och Leif Eriksson. Konstlotteri gav läkarhjälp i Markaryd Antikviteter lockar rotarianer
25
25Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Sve r i g e Söndag 21 mars bjöd Wargentin Rk och Åkersjöns snöskoterklubb gäster ur Jämt- lands läns landsting på en traditionsenlig och innehållsrik skoterutfl ykt i Bakvatt- netområdet. Omgivningarna kring Ansätt- fjället och de möjligheter till aktiviteter som där gavs framstod i absolut bästa da- ger. Vädret var toppen liksom humöret. Vi blev berikade med ett oförglömligt minne. Ambjörn Sandler Wargentin Rk Wargentin Rk på skoterutfl ykt Deltagarna under rast nära fjället. Nässjö - Höglands Rk genomförde en sön- dag i februari 2010 den sedvanliga årliga konserten till förmån för Läkarbankens verksamhet. Årets konsert var den 10:e i ordningen. Konserten hölls i Missionskyrkans mäktiga helgedom i Nässjö. Proffsorkestern Bohuslän Big Band ifrån Gö- teborg framförde inledningsvis ett konsert- avsnitt med storbandsklassiker, vilket fi ck lyssnarna att uppleva gamla godingar . Därefter gavs musikalisk safari med Afrika i centrum med temat Kul Djur i dur. Text och musik är skriven av konsertmäs- tare Per-Åke Wennerberg Jönköping. Solister var de kända Andreas och Victoria Glans och därtill en barnkör med ett 50-tal barn ifrån Runnerydsskolan i Nässjö. Runnerydsskolan i Nässjö är en skola med barn ifrån15-tal länder. Barnkörens starka engagemang och gläd- je i samspelet med orkestern rev ner kraf- tiga applåder ifrån publiken. Fint netto Konserten hedrades av att Läkarbankens ordförande Kjell-Åke Åkesson medverka- de med ett engagerat tal om Läkarban- kens verksamhet. Efter hans tal gjordes en spontan insam- ling av publiken för inköp av myggnät. Insamlingen inbringade ca 7 000 kronor. Nässjö- Höglandklubbens 10-åriga tradi- tion av konserter för Läkarbanken har till- sammans inbringat över 600 000 kronor. Årets konsert gav ett netto på ca 45 000 kronor. Under 3 år ordnade klubben gemen- samma konserter med Missionskyrkans sociala projekt i Indien, vilket har in- bringat 150 000 kronor utöver nettot till Läkarbanken. I samband med konserten avtackades ro- tarianen Stig Svensson för ett stort ledar- skap och engagemang för Läkarbankens verksamhet under de 10 åren. Gösta Spångby Konsert i Nässjö för Läkarbanken Rödöns Rk har fi rat sina 50 år på Wån- gens Värdshus i Alsen. Klubben char- trades den 18 maj 1959. I Wången samlades 44 personer till en trivsam fest. Till detta bidrog inte minst nu framlidne biskopen i Härnösands stift Tony Guldbrandzens tal om internati- onell solidaritet. DG Kirsten Johnsson gratulerade och jubileumsgåvor över- lämnades. Tre medlemmar tilldelades PHF. Med anledning av jubileet delar klubben ut ett stipendium på 15 000 kronor till Tullus skidskytteungdomar. Gudfast Hellby, Rödöns Rk Rödöns Rk 50 år
26
26 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Sve r i g e Sju medlemmar och en respektive, som drog iväg på Gruetur. På nybyggda Tanken i Grue hälsade president Jan Torgersrud oss väl- komna. Tidigare stortingsledamoten, nume- ra ordföranden i Stiftelsen Norsk Skogfi nsk Museum Ragnhild Queseth Haarstad höll ett föredrag med tema 8 mars og fi nnekulturen. Hon påpekade att även om Norge är ett land som har hunnit långt i många jämställdhets- frågor, så är det en mycket hög andel kvin- nor i Norge, som arbetar deltid och därmed har lägre inkomster och senare lägre pensi- on än männen. 8 mars är ju den internatio- nella kvinnodagen, som faktiskt är en insti- tution med prick 100 år på nacken. Förbud mot svedjande Sedan övergick föredragshållaren till att berätta om fi nninvandringen till Norge från och med 1630-talet och om den spe- ciella svedjerågens odlingscykel. De norska skogsfi nnarna fanns i ett stort om- råde och inte bara i Hedmark, ja ända bort i Buskeruds fylke. Liksom i Sverige kom det lagar här från kungen i Köpenhamn med förbud mot svedjande redan under 1600-talet. Det var bergsbruket som i stäl- let skulle gynnas av statsmakten. I Norge är skogsfi nnarna en nationell minori- tet, vilket möjliggör bidrag från staten till Norsk Skogfi nsk Museum, som är nationellt ansvarsmuseum för den skogsfi nska kulturen. Museet består av bl. a. Gruetunet, Finnetu- net i Svullrya och Åsta Holths hem Leiraker. Man har ansvar för ett stort antal byggnader, har ett omfattande bibliotek och arkiv, även ljudarkiv. Det sitsnämnda är uppordnat och klart, medan katalogisering av böckerna på- går med en anställd bibliotekarie. Det myck- et stora arkivet är ännu inte tillgängligt för externa forskare annat än i begränsad om- fattning. Mer om Norsk Skogfi sk Museum kan man läsa på museets hemsida. Sedan föredragshållaren avtackats med en varm applåd, vidtog en måltid, bestående av stekt fl äsk och potatisbitar i sås, en skogs- fi nsk traditionsrätt. Ett angenämt samkväm i anslutning till maten följdes av att vår pre- sident Anitha Syvertsson tackade för kväl- len på de svenska gästernas vägnar. Hon överlämnade som gåva ett exemplar av vår midsommarfi lm som DVD och uttryckte en förhoppning om att snart träffas igen, var- för inte vid vårt midsommarfi rande Intercitymöte Torsby -Grue Föredragshållaren Ragnhild Queseth Haarstad. Minnesgåva Hedra minnet av en närstående. Skänk en minnesgåva eller starta en minnesinsamling på cancerfonden.se cancerfonden.se 020-59 59 59 pg: 90 1986-0
27
27Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Sve r i g e Den 11 september träffades 18 personer på perrongen på Norrköping centralsta- tion för att åka tåg till Arlanda fl ygplats och därefter fl yga till Kefl avik, Island. De ader- ton var Agneta Lundn, Björn Linderoth, Eva Jaldeland, Kerstin Esting, Kjell Braune, Kristina Maunsbach, Lena Stranger Weinar, Mats Fredriksson, Pär Rosenquist, Roland Johnson och Steingrmur Jnsson, alla ro- tarianer i Norrköping Louis de Geer rotary- klubb, och 7 respektive medföljande. Efter mejlkontakter på initiativ av Kpavo- gur-Borgir Rk och i synnerhet klubbens internationella kommitts ordförande T- mas Sveinsson kunde vi under våren 2009 konstatera att vår klubb fått en isländsk vänklubb, som likt vår egen klubb är en ung frukostklubb med både män och kvinnor i Norrköpings vänort Kpavogur, strax söder om Reykjavk. Så småningom beslöt vi att göra en resa till Island och be- söka våra rotaryvänner där. Jeep-safari Redan efter ankomsten på fredag kvällen hölls en välkomst mingel som Kpavogur kommun inbjöd till i Kpavogurs konst- museum. Klubbpresidenten Anna Stefns- dttir hälsade välkommen, likaså den svensktalande klubbmedlemmen och operachefen Stefn Baldursson, borgmäs- taren Gunnsteinn Sigursson och konst- museichefen Gubjörg Kristjnsdttir. På lördag och söndag var det dags för en upplevelse som ingen av oss kommer nå- gonsin att glömma. En fantastisk jeep-sa- fari på Sydri- och Nyrdri-Fjallabaksleid Södra och Norra Leden bakom fjällen på höglandet norr om Islands sydligaste glacier Myrdalsjökull, planerad av rotary- klubbens utfl yktskommitt under ordfö- randen Bjarki Sveinbjörnsson med totalt 55 deltagare, rotarianer samt respektive. Vi körde från Reykjavik ca 10 mil till Hvolsv- öllur där jeeparna tankades med bensin diesel. Sedan fortsatte vi mot Fljotshld och förbi Gunnar på Lidarendis gård där asfalten tog slut, även vägen, eller åtmins- tone broarna. Efter att ha passerat några obroade fl oder stannade vi till vid Einhyr- ningur Enhörning där alla bjöds på Gam- meldansk, innan resan fortsatte upp på höglandet till Emstrur. Vi stannade till vid ravinen Markarfl jtsgljfur och fortsatte sedan mot vårt övernattningsställe Hvanngil. Vi stannade dock inte till där på en gång utan körde vidare mot sjön lfta- vatn där vägen delvis låg under vatteny- tan. Vi tittade på ravinen Torfahlaup där en bestämd Torfi en gång i tiden sprang över. Tillbaka till vårt övernattningsställe Hvann- gil, och när alla hade ätit sig mätta av grillat lammkött och intagit till passande dryck tog reseledaren Bjarki fram sitt dragspel och, ackompanjerad av Gudmundur Jels- son på gitar och en av oss aderton, nämli- gen Jan Jaldeland, på blockfl öjt, stod för allsång tillsammans med operasångaren Gardar Corts tills mörkret lagt sig. Fårskallar för vågade Dagen efter fortsatte resan österut över Maelifellssandur, vi passerade Bränn- vinskvisl-fl oden, den djupaste på hela re- san. Vi stannade till vid Brytalaekir och lite senare vid faera fl oden där man kunde gå över utan att bli blöt eftersom fl oden på en kort sträcka försvann under lavan. Ett uppehåll gjordes i Eldgj där vi intog lite medhavd mat, inklusive fårskallar för de vågade, och vi fi ck bli de sista som an- vände gästtoaletten på plats som myn- digheternas tillsynsman Kri höll på att stänga inför vintern. Landmannalaugar bjöd på ett dopp i den varma källan som några passade på att pröva. I Landmannalaugar gjorde vi en li- ten kursändring. I stället för att köra direkt tillbaka till Reykjavik beslöt reseledaren Bjarki att vi skulle köra via Gullfoss och Geysir. Och därifrån mot Tingvellir, men då hade mörkret infallit, regn och blåst likaså, så vi fi ck se Tingvellir by night i regn och rusk genom bilrutorna. Måndag kväll inbjöd Kpavogur Borgir till ett extra rotarymöte, en riktig avslutnings- fest, i Kpavogurs nya församlingshem som också är Kpavogur-Borgir rotary- klubbens ordinarie mötesplats. Mötet styr- des av vicepresidenten Kristjn H. Gu- mundsson, f.d. borgmästare i Kpavogur. Totalt var över 90 personer närvarande, ro- tarianer samt respektive, och toastmaster var Stefn Baldursson. Föreningen Nor- dens ordförande, tillika klubbmedlemmen Birna Bjarnadttir talade om föreningen och nordiskt samarbete. Vicepresidenten Kristjn H. Gumundsson räckte över klub- bens standar. löf orvaldsdttir som formgivit Kpavogur-Borgirs standar för- klarade symboliken i bågarna som påmin- ner om Kpavogurs kyrka samt de alvakul- lar som fi nns på fl era ställen i Kpavogur. Avslutningsvis fi ck vi allihop, rotarianer samt medföljande, ta emot presenter av klubbens internationella kommitts ord- förande och vår kontaktperson Sigurrs orgrmsdttir. Punkten till festligheterna sattes genom allsång av den fi na isländska Litla fl ugan av tonsättaren Sigfs Halldrsson och lyrikern Sigurdur Elas- son. Nu förbereder vi vårt mottagande av våra isländska rotaryvänner som förväntas komma till Norrköping framåt våren 2011. Steingrimur Jonsson Norrköping Louis de Geer Rk Deltagarna på Island De aderton på Island
28
28 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Nor g e Noen klubber fusjonerer, mens andre fi sjo- nerer, for å holde aktiviteten oppe og vre attraktiv for nye medlemmer. Men hva gjr Nordens desidert strste Rotaryklubb? Effektiviserer, svarer Marianne Smith Ma- gelie, på tampen av sitt presidentår. Under hennes ledelse har Oslo Rk gjennomfrt systematiske tiltak for å forenkle driften og bli mer kostnadseffektive og dermed kunne tilby de 220 medlemmene et klubbliv preget av bedre rutiner. Ett eksempel, et hyst konkret sådant: Med et medlemstall som knapt gjr det mulig at alle kjenner alle, og med mange gjester på hvert mte, har Oslo Rk i alle år gjort bruk av navneskilt. Med konstant risiko for at skiltet ligger igjen hjemme, i feil lomme, og hvem br betale når skilt kommer på av- veie? Og videre: Fortsatt opererer klubben med seks! separate medlemsregistre og et sinnrikt system for avkryssing og rappor- tering av fremmte, med alt hva det medf- rer av manuelt arbeid og ditto merarbeid. Drar kortet ved dren Fra neste år utstyres medlemmene med et plastkort som inneholder all ndvendig in- formasjon, og som trekkes i en kortterminal ved inngangen til mtelokalet. Dermed er det grvste av rapportering i praksis unna- gjort hvorpå kortet festes på blusen eller jakkeslaget for å fungere som navnskilt. Klub- ben nyer seg med å dele ut kortklyper... - Og hvis også plastkortet blir borte? Folk som klarer å holde styr på bank- og kredittkortene sine, får jammen passe på Rotary-kortet sitt også, mener presiden- ten. Som for sin del anslår presidentvervet til en 50 prosents stilling. Når man samti- dig har som et mål at presidenten skal vre yrkesaktiv, gir det et ekstra incita- ment til å effektivisere driften. Det var denne klubben som brakte Rotary til Norge, chartret i 1922, med Fort Dodge Rk i Iowa som fadderklubb. Oslo Rk er ikke bare strst i Norden, men 3. strst i Europa. En lunsjklubb med medlemmer fra hele hovedstadsområdet, med jobbadresse i Oslo sentrum. Mye av aktiviteten utfolder seg på kveldstid i de 20 komiteene, sam- mensatt etter medlemmenes egne nsker så langt det er mulig. Fremmtestatistik- ken viser ca. 50 prosent, og pensjonistan- delen er gjenkjennelig for klubber fl est. - Men å bli fl ere er kanskje ikke den fremste utfordringen? - Vi er enige om at 220 er nivået vi skal ligge på. Derfor tok vi opp fem nye medlemmer i mai og åtte tidligere i år. Men oppflgingen er viktigere enn antallet. Problemet med svingdrsmedlemmer bunner i at mange ikke helt vet hva de begir seg inn på når de takker ja til medlemskap. Derfor har vi satset mye på å styrke fadderordningen, for å flge aktivt opp de nye som må ha beskt minst tre klubbmter fr de tas opp. Her tenker jeg rett og slett som en selger, rper presiden- ten, du skal ikke bare skaffe nye kunder, du må gjre noe for å beholde dem også. Mer tid til de viktige tingene Bedre informasjonsfl yt er et annet, viktig ledd i strategien. Ukentlig e-post, i tidligere tider brevpost, med info om ukens aktivite- ter blir avlst av en link på klubbens hjem- mesider. Både den og medlemsintranettet videreutvikles stadig. Og på den admini- strative siden blir nå all regnskapstjeneste satt ut til et byrå og med oppflging der, noe som avlaster spesielt presidenten Også denne effektiviseringen ser hun frem til, den tidligere styrelederen i Drbak Frogn Idrettslag, med erfaring fra de fl y- tende overganger mellom et regnskapsbi- lag og noen tall på baksiden av et Leif Vi- dar-plsepapir. Likeså vil det gi en merkbar gevinst når kontingentinnkrevin- gen blir forenklet fra to til n gang per år, selv om reformen krever en ekstraordinr generalforsamling. Alle disse tiltakene, og listen kan forlenges, har gitt Marianne Smith Magelie og hennes styre mer armslag til å arbeide med det de er mest opptatt av; stikkord yrkesetikk, Ro- tarys omdmme, medlemsutvikling, aktivi- teter som genererer PolioPlus-bidrag og på sikt fl ere utadrettede Rotary aktiviteter. - Rotary må komme mer i mediebildet, fastslår hun. Så får vi heller starte på det nivået som måtte vre ndvendig. Selv fi kk jeg sprsmål fra en journalist i landets nest strste avis om også kvinner nå kun- ne bli medlem av Rotary. Tekst og foto: Ottar Julsrud Oslo Rk holder sine mter på tradisjonsrike Grand Hotell i Karl Johans gate, og har derfor ofte besk. Også Grand-gjesten Barack Obama ble invitert til å ta heisen ned til mterommet fra sin suite, men måtte takke nei, da han var i byen for å motta Nobelprisen. Nordens strste effektiviserer klubbdriften
29
29Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Nor g e Bakgrunnen for fusjonen er i hovedsak et n- ske om en levende og aktiv klubb som er så stor at aktivitetsnivået ikke blir en belastning for noen få medlemmer. Ved starten på det nye Rotary-året fusjonerer Oslo St. Hallvard Rk med sin charterklubb Oslofjord Rk. En tan- ke som tidvis luftes også andre steder. Inn- kommende president Tore Ren forteller her om prosessen hittil. Begge klubbene har vrt middelsstore, men har de siste årene merket det som mange opplever, nedadgående medlemstall og la- vere aktivitet, noe som svekker både kono- mien, evnen til å skaffe foredragsholdere og motivasjonen generelt. Fusjonstanken har nok vrt oppe fl ere ganger gjennom årene, men det er frst på en dis- triktssamling på Holmenkollen Park Hotell at det blir litt alvor i samtalene. Så gikk det vinter og vår uten at temaet blir diskutert. Det er frst på et fellesmte blant sentrumsklubbene i Oslo at temaet blir tatt opp igjen på generell basis. Som innkommende president deltok jeg på dette mtet og viderefrte diskusjonen in- ternt hos oss. I Oslofjord Rk gjennomfrte vi en sprreunderskelse om mål, nsker og fremtid for klubben. Tankene og ideene gjort om til konkret mål og vi tok kontakt med vår datterklubb Oslo St. Hallvard. Fellesmter for å bli kjent Våren 2009 ble det holdt et felles styremte for å drfte saken. Noen konkrete avtaler ble ikke inngått, men vi ble enige om en strategi som kunne lede til noe. En viktig del av dette var å bli bedre kjent med hverandre og det ble besluttet å holde felles sommermter, på uterestauranten Asylet nede på Grnnland. Dette var åpne uformelle mter hvor vi av og til også gikk ut for å spise middag sammen. Dette var en vellykket tilnrmingsfase. Med- lemmene fant ut at vi gikk godt sammen og de fl este mente dette var lovende. På hsten tok styrene grep og vi besluttet en prveperiode hvor vi skulle fortsette med fel- les mter: Den ene uken var det mte hos St. Hallvard på mandager, den andre uken var det hos Oslofjord på tirsdager. To forskjellige mtelokaler og to forskjellige mtedager er ingen god lsning, men det var et skritt i ret- ning av tilnrming. De grunnleggende sprsmålene var: Hvilket navn skulle den nye klubben få? Hvilket charter skulle den nye klubben bru- ke? Hvilken mtedag, -sted og klokkeslett skulle en ny klubb ha? For å unngå en stor diskusjon og uenighet i klubbene, ble det nedsatt et forhandlingsut- valg i begge klubbene. Disse satte seg sammen og meislet ut et felles forslag med utgangspunkt i punktene ovenfor. Begge klubbene holdt ekstraordinr generalfor- samling og stemte over forslaget som for- handlingsutvalgene hadde lagt frem. Hos begge klubber ble det vedtatt at det nye navnet er Oslofjord St. Hallvard RK, det eldste charteret Oslofjord fres videre. Mtested er Munch hotell på mandager kl. 19:00. Ved dette vedtaket var de avgjrende punk- tene i vår fusjonsprosess på plass. Etter dette tidspunktet er planen at vi skal fremstå som en felles klubb. Det gjenstår mange teknisk, juridisk og praktiske punkter som må lses, men dette er ikke punkter som vil kunne blokkere en sammenslåing. Punktene lser vi forlpende og mye kom på plass da vi fi kk etablert neste års styre. Et viktig punkt for oss var å skape jevn repre- sentativitet i neste års styre. Dvs. president fra den ene og visepresident fra den andre samt vrige styreverv jevnt fordelt. Nå viser det seg at dette ikke er et tema som opptar med- lemmene i vår nye klubb, men vi har likevel valgt å gjre det, slik at vi kan vise til en jevn- byrdig oppstart i den nye klubben Oslofjord St. Hallvard Rk. Har vi hatt utfordringer i denne prosessen? Ja det er alltid utfordrende å fusjonere to kul- turer. Det har vrt samtaler hvor engasje- mentet har vrt hyt, men ved å legge fokus på fordeler samt Rotarys ånd. Prosessen vi valgte, viste seg å vre riktig. Så langt har oppmtet vrt meget bra, de aktive fra beg- ge klubber mter som vanlig, men også med- lemmer som har vrt litt mer passive en tid, har begynt å mte igjen. Utfordringen er selvsagt å holde aktiviteten oppe og gjre mtene attraktive. Dette vil nå bli litt lettere, da komiteene kan fordele arbeidsoppgavene på litt fl ere personer. Med et bra oppmte fra begge klubber, blir det straks mye mer interessant å vre tilste- de, samt at dette også har en betydning for foredrag holder. Når det gjelder rekruttering, er det også blitt lettere nå når vi er en strre gruppe. Vi har nå på relativ fast basis, fi re gjester som mter. Disse vil etter hvert bli tatt opp i klubben som medlemmer. Neste års arbeid er godt i gang og klubben plan- legger div. felles reiser og utfl ukter. Så nå ligger alt til rette for et vellykket bryl- lup i juli. Tore Ren, Oslofjord Rk Oslofjord + St. Hallvard sant. Og i juli blir det bryllup Medlemmene har et bevisst forhold til Oslofjorden, også etter fusjonen. Stort oppmte på årets dugnad, som besto i å renske opp stranden på Bygdy Sjbad foran sesongen.
30
30 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Paul Harris-tildelinger i Farsunds Rk til to po- pulre skikkelser i lokalsamfunnet: Arne Penne lengst til hyre for langvarig og om- fattende innsats innen barne- og ungdoms- arbeidet. Prisen mottok han, typisk nok, un- derveis fra interimsstyret i Farsund Svmmeklubb til et annet mte. Mens Ro- ger Cockroft ankom Rotary-mtet direkte fra Washington. Som direktr ved Farsund Aluminum Casting gjorde han en stor inn- sats da 200 nedleggelsestruede arbeidsplas- ser i bildelproduksjonen ble sikret. Klubbpre- sident Arne Marthinsen foresto tidelingene. Foto: Gro Reinertsen, Farsunds Avis Nor g e Hele ideen bak etableringen av en ny Ro- taryklubb i Bod var det påtroppende dis- triktsguvernr i D 2270, Kirsten Holmen fra Bod st Rk, som hadde. Hun reagerte på at snittalderen i hennes klubb var passert 60 år. Til tross for et kontinuerlig rekrutte- ringsarbeid ble ikke utvikingen bedre. Vi mister dem så snart de får barn i skoleplik- tig alder da har de ikke tid til Rotary på kveldene, sier Kirsten. Og alle de tre eksis- terende Bod-klubbene har kveldsmter. Hun tok initiativet til mter med en del unge bedriftsledere i Bod. Gjennom- gangsmelodien var at de ikke kjente til Ro- tary og hva Rotary står for. Over tid fi kk Kirsten samlet en del navn, slik at man fi kk gjennomfrt et informasjonsmte i sam- arbeid med presidenten i Bod st Rotary Klubb, Hildegunn Kristiansen. Samtlige lik- te det de hrte og ikke minst ideen om å kunne skape en ny lunsjklubb i Bod. Pro- sessen tok lang tid, så ved etableringen kom det hele 42 stykker som gikk sammen om å danne Bod Sentrum Rotaryklubb. Stjeler fra de gamle, men Kirsten Holmen håper det er fl ere som tar jobben med å etablere nye klubber. Skal Rotary få en positiv medlemsutvikling, må man etablere nye klubber, mener hun. Det var mange som var mot denne etablerin- gen, ikke minst med tanke på at den ville stjele medlemmer fra de andre klubbene, noe den også har gjort. Kirsten påpeker at det er ndvendig at man kan få etablerte Rotarymedlemmer til å ta med seg sin kunnskap inn i de nye klubbene. Kanskje det burde vre sånn at de nye klubbene over tid tok inn i seg de eldre klubbene? Må drive mer effektivt Som president for den nye klubben ble jeg selv spurt, nettopp fordi jeg hadde vrt president i Bod st Rotaryklubb for en tid tilbake. Det å få vre charterpresident har vrt en ubetinget glede. Vi synes å ha fått til interessante mter, men kunne nok vrt bedre på det mer formelle. Utfordringen er å drive klubben effektivt uten for mye byrå- krati og samtidig holde fokus på hvorfor vi er til. Det viktige er hovedbudskapet om å gagne andre på en rettskaffen og god måte. Vre med på å sette gode standarder for det arbeidsfeltet man holder på med. I så henseende er jo dette noe Rotary burde ta inn over seg på et overordnet nivå. Hele orga- nisasjonen må kunne drives mer effektivt. Morten Chr. Jakhelln, Bod Sentrum Rk Infomter for yngre ledere ga ny lunsjklubb i Bod Påtroppende DG, Kirsten Holmen, hadde ideen til den nye Bod-klubben, der Morten Chr. Jakhelln er charterpresident. Innsats for unge og arbeidsplasser
31
31Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Nor g e Barnehjemmet i Kano skal få bedre vilkår. Ag- nes Iren Lothe har fått både Rotary og russen med på laget. Nå inviterer hun andre til å en- gasjere seg og gi nigerianske barn håp om en bedre fremtid. Og i mai var noen av stt- tespillerne fra Kano på besk i Hardanger. Det startet i fjor. Da reiste Agnes Iren og ssteren Solveig til Kano, en by med ni mil- lioner innbyggere, for å vre med på vak- sinasjonsprogrammet som Rotary har for å bekjempe polio. Der beskte de blant annet et barnehjem med unger fra nyfdte til 13 år. Det er tran- ge kår og kummerlige forhold, slik det er for de fl este i området. Ungene sover på bord, i sofaer og side om side på gulvet. Mat er tid- vis også mangelvare. Men de har tak over hodet og en omsorgsperson som bryr seg. Higer etter lrdom Det er dette barnehjemmet som nå får hjelp fra Norge. Vi er i gang, sier Agnes Iren, det vi planlegger, er enten å kjpe hus eller bygge nytt. Vi har sett på to hus, og tenker at det ene kan vre barnehjem, mens det andre kan vre skole. Dette kan sikre framtiden for hjemmet, som i dag leier lokaler. Siden 2002 har Mrs. Williams srget for mat, skolegang og en trygg havn for noen få av de mange foreldrelse i millionbyen. Nå n- rer de stort håp om midler for en sikrere og bedre fremtid ved hjelp av norsk engasje- ment. En fremtid fri for både polio, det skal de klare om vaksinasjonsprogrammet fl- ges, en fremtid med nok mat og skolegang. Barna higer etter å lre og vet at kunnskap gir bedre muligheter for et verdig liv. Et annet, men vesentlig moment i satsin- gen, er at prosjektet kan bidra til at noen av de små jentene ikke blir gravide som ti- elleveåringer. Det er ikke uvanlig at små- jenter i området blir mdre - om de overle- ver fdsel eller keisersnitt. Russen fyrer av Med Agnes Iren som primus motor, og Ro- tary i Odda som ansvarlig, regner de med at prosjektet skal gå i mange, mange år. I tillegg til Odda Rk, er også naborotary- klubber med. Det samme er russen i Odda. Om alt gikk etter planen, overrakte repre- sentanter for Rotary i Kano en sjekk under årets 17. maitilstelning i Hovden. Det er penger de har tjent på ulike jobber i for- bindelse med russemarkeringen. Andre kan også bidra, sier Agnes Iren. Planen er å etablere en stiftelse der hvem som helst kan yte konomisk bidrag. Kan- skje kan fl ere få anledning til å reise ned, selvsagt for egen regning, for å se og opp- leve både prosjektet, Kano og Nigeria. Kan- skje kan de yte praktisk hjelp underveis. Prosjektet må flges opp, både fra Rotary lokalt og fra Norge. Agnes Iren var nede igjen i februar, og regner med å reise til- bake i september, om ikke fr. Mot en million Målet er å få inn 900 000 kroner. En tredel er allerede i boks, takket vre brennende engasjement fra lokale rotarianerne. Alle monner drar. Enten det er store eller små summer rett inn på konto, eller det er mid- ler gjennom salg av husfl id og håndverk fra Kano. Med enkle midler og det de fi n- ner eller har for hånden, trylles både smyk- ker og bruksgjenstander frem. Agnes Iren har med armbånd av lr, plast- strimler, skjell og bein. Og en sprettert av det solide slaget, prydet med fjr av gummi. Slikt kan det bli mulig å få kjpt i Odda. Betalingen går selvsagt til barne- hjemsstiftelsen. Bidrag kan også gis ved å sponse en pult, en stol, bker, gardiner el- ler andre ting som trengs til prosjektet. Artikkelen er med tillatelse sakset fra en fi re siders reportasje i Hardanger Folke- blad, tekst: Mette Bleken Et glimt fra hverdagen i millionbyen Kano, som Rotaryklubbene i Hardanger har knyttet bånd til. Foto: Agnes Iren Lothe Med Rotary og russen på laget vil Agnes Iren Lothe vil samle inn nr en million til et barnehjem i Nige- ria. Foto: Mette BlekenHardanger Folkeblad En bedre fremtid for barnehjemsbarn i Nigeria
32
32 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden En pige fra Mllehus Skov badet ngen, det var ikke Lov. En mann kom og så, og nå venter du på siste linje, og tror den er grov. Tidligere lektor, Rotary-president og guver- nr Petter Chr. Steenstrup i Tnsberg er en munter fyr, som gjerne strr limericks ut av ermet som det ovenstående. Nå har P.C.Strup skrevet og selv bekostet tryk- king av en limerick-samling, som han har forrt til Tnsberg Rotary Klubb, som sel- ger boken til inntekt for Kirkens Bymisjon. Et av salgsfremsttene var under vårens bokdag i Storgaten i Tnsberg. Det ble dessverre ikke så mange solgte eksempla- rer da - i konkurranse med billigsalg av overskuddsbker fra Tnsberg og Nttery Bibliotek. Men ellers har det vrt rimelig bra salg av boken, til rotarianere og andre. P.C.Strups generse initiativ har gitt Rota- ry god PR - og etterhvert blir ganske mange tusenlapper overfrt til Kirkens Bymisjon. Nor g e Limericks for Bymisjonen Tnsberg Rk markerte seg på bokdagen i Tns- berg sentrum. Bokselger her er Jan-Arne Chri- stensen, leder for serviceprosjektkomiten i klubben. Foto: Odd Svang-Rasmussen Slik ser den ut. Og man trenger slett ikke bo i Tns- berg for å fi nne verselinjer som kan sprite opp foredraget eller takk-for-maten-talen! De to Rotaryklubbene i Grimstad og Grim- stad Inner Wheel-klubb gikk fr påske sammen om å arrangere festaften der overskuddet skulle gå til Handicamp. Mat og drikke var med fransk vri, og det ble sunget på både fransk og norsk. De ca 60 deltakerne hygget seg sammen, vartet opp av Inner Wheel-vertinner og medlemmer av kameratskapskomiteene i Grimstad RK og Grm RK, mens aktive lodd- selgere srget for et godt bidrag til formålet. På programmet sto også en informasjons- fi lm fra et Handicamparrangement. Denne fi lmen sammen med hilsen fra en tidligere Handicampdeltaker fra Grimstad, etterlot ingen tvil om at dette er et tiltak som er verd å sttte. Fransk aften for Handicamp 2010 En feststemt gjeng rundt et av bordene på fransk aften: Fra venstre:Ragnhild Scheie Aasen, Per Aasen, Ingrid Aamodt, Helge Aamodt, Torill Svennevig, Åse Kristensen, Vagn Kristensen, Randi Lysnes Brautaset. De tre klubbpresidentene som sto i spissen for ar- rangementet, fra venstre Tor Martin Kristiansen, Grimstad Rk, Grete H. Eriksen, Grimstad IW, Roger Nilsen, Grm Rk.Foto: Knut Brautaset
33
33Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Nor g e Strålende sol, bra salg og hyggelig mte- plass for rotarianere som fortsatt bryr seg om kampen mot polio. I tillegg ble det bra profi lering av Rotary i klubbenes lokalmil- j. Det ble konklusjonen etter Oslo-rotaria- neres innsats på Vestkanttorgets brukt- og antikvitetsmarked i mai. Salget av fat, krystallglass, suppeterriner, middagsservice og mokkakopper innbrak- te til sammen 7025 kroner netto - bare på den frste salgsdagen. I skrivende stund står andre salgslrdag for dren. Planen er å delta på Vestkanttorget for Polio Plus hver lrdag i mai. Salget gikk egentlig gan- ske bra etter hvert, og som uerfarne torg- selgere lrte vi til slutt hvordan prisingen foregikk på nettopp dette markedet. - Det gjaldt ikke å prise for hyt, men heller ikke for lavt. Og vi lrte å vokte oss for oppkj- perne. De var tidlig ute og myste på våre beste saker, forteller initiativtagerne. Kunder og oppkjpere - Heldigvis hadde vi is i magen når det gjaldt vårt fi neste klenodium - fi re vakre fat i kine- sisk porselen. Tidlig hadde vi sagt fra til give- ren at disse burde vurderes av en ekspert. Så da en oppkjper bd 1000 kr for tallerkene, tok vi forbehold og ba ham eventuelt kom- me tilbake senere. I lpet av dagen stakk to venner og kyndige kunstkjennere den ene med kinesisk porselen som sin store hobby, tilfeldig innom salgsboden vår. - For all del, ikke selg under 5000 kr, sa den ene. - Få en skikkelig vurdering av eksper- ter, sa den andre. - To av disse er antagelig fra 1700-tallet og den tredje kanskje eldre, fortsatte han. Så - enden på visa ble at de kinesiske fatene er levert til taksering av eksperter og at vi avventer videre salg til vi får tatt en prat med giveren på nytt. Hver lrdag i vår- og sommerhalvåret er Vest- kanttorget et fargerikt, artig antikvitets- og bruktmarked for beboere i Oslo. Markedet er en attraksjon for både byens borgere og turister, i tillegg til smarte oppkjpere. Synliggjorde Rotary Målet for Polio Plus-komiten i Distrikt 2310 er selvsagt å samle inn penger til Polio Plus. Men like viktig er det at sentrumsklub- bene i Oslo fi kk synliggjort hva Rotary er og står for i sitt lokalmilj, og vist hvilken im- ponerende innsats rotarianere verden over har bidratt til i kampen for å utrydde polio. Anne Torsvik, Skyen Rk Initiativet til PolioPlus-arrangementet på Vestkanttorget i Oslo ver leder for Distrikt 2310s PolioPlus-ko- mit, Sverre Bjnnes, og innkommende leder for komien, Anne Torsvik. Kjerstin Biering fra Oslo Rotary Klubb som torg- kone på vegne av PolioPlus. Håndlaget dreggtau laget av Peter Hagerup i Oslo Rotary av gamle fi skegarn gjorde Anne Torsviks kun- de svrt fornyd. Morsomt bruktmarked for PolioPlus i Oslo
34
34 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Nor g e Kulturhuset Banken i Lillehammer var i april igjen arena for den tradisjonelle internasjo- nale festen den åttende i rekken som Mes- na Rotaryklubb har tatt initiativ til, og hvor vi samarbeider med Lillehammer Frivillighets- sentral og Lillehammer Mesna Inner Wheel. Målet med festen er at nye og gamle lille- hamringer skal mtes til god underhold- ning og deilig mat, mens de sitter til bords sammen og har en felles opplevelse. Salen var også i år fullsatt med 250 spente og glade gjester. Det var underholdning av hy klasse og buff fra 14 nasjoner og tre verdensdeler. Årets fest hadde for frste gang smaksopplevelser fra fl ere nasjoner sr for ekvator. Ordfreren hilste forsam- lingen og ga til kjenne hvor viktig denne festen er og hva den gir av ringvirkninger. Lagde sine nasjonalretter Årets fest var planlagt over lang tid. Hsten 2009 tok vi kontakt med Flyktningtjenesten, som er lokalisert til Lillehammer lringssen- ter. Vi fi kk god dialog med fl yktningveileder- ne, som hjalp oss å mte de relativt nyan- komne fl yktningene. Sammen arrangerte vi et mte hvor vi i arrangementskomiteen for- talte om festen og målet med den. Vi viste bilder fra fjorårets fest og spurte om det var noen som kunne tenke seg å bidra med un- derholdning og om noen ville lage sine na- sjonalretter til matbordet. Responsen var stor, og hver enkelt av våre nye landsmenn fi kk sin kontaktperson i komiteen. Vi hadde en fi n prosess under planleggingen av festen. De av våre nye landsmenn som skulle bidra var på fl ere mter i komiteen, og traff jevnlig sine kontaktpersoner. De var ak- tivt med i prosessen og fi kk et solid eierfor- hold til den. Nytt av året var at vi tok kontakt med Mesna videregående skoles linje for matfag og spurte om de kunne bistå med å lage norsk mat. De stilte opp med suppe av halalkjtt, rkelaks i lefserull og fi skemousse. Deler gjerne våre erfaringer! Vi håper også at vi kan bidra til en videre samhandling mellom Lillehammer l- ringssenter, fl yktningtjenesten og Mesna videregående skole. Det er gratis å komme inn på festen, noe som er mulig fordi n- ringslivet og privatpersoner i Lillehammer sponser med penger, råvarer og stenty. Overskuddet av loddsalg går til Lilleham- mer Frivillighetssentrals arbeid med våre nye landsmenn. Her kan nevnes leksehjelp for ungdom og voksne, muntlig språktre- ning, tverrkulturell håndarbeidsgruppe, innkjp av symaskiner, hjelp til teori i for- bindelse med frerprven, vennekontak- ter vanligvis en-til-en-kontakter, samtale- grupperkulturformidling, fl erkulturelt ungdomsforum og hobbyrelaterte kurs for fl erkulturelle elever ved Lillehammer. Det satte en ekstra spiss på arrangementet at vår egen distriktsguvernr deltok i år! Hvis andre Rotary klubber planlegger noe lignende, kan vi gjerne dele erfaringer! Elisabeth Johnsgaard, Mesna Rk Mesna-fest med smak fra tre verdensdeler Upåklagelig kontakt mellom nye og gamle landsmenn. Nylig ankomne fl yktninger var med på forberedelsene og koste seg med resultatet.
35
35Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Nor g e Sem Rk har gjennomfrt nok en vellykket weekendtur, for tredje gang i lpet av de siste årene. Disse turene sammensveiser klubben på en meget god måte. Medlem- mene får i mye strre grad mulighet til å bli godt kjent med hverandre og ikke minst også med medlemmenes ledsagere. Dette er også en kjempemulighet for de nyeste medlemmene til å bli raskt sosiali- sert i klubben. Ved at klubben blir bedre sammensveiset, bidrar det også til et be- dre milj i klubben generelt. Det igjen kan hindre utmeldelser og kanskje også bidra til at vi lettere får nye medlemmer. Tidligere har vi vrt i Göteborg med be- driftsbesk på Volvo-fabrikken og i Bergamo i Nord-Italia med bedriftsbesk på vingår- der. I år falt valget på Krakow med besk i Mariakirken, saltgruvene og i Auschwitz. Hvordan få mellom 30 og 40 medlemmer og ledsagere til å bruke en langhelg på hveran- dre? Vår verden preges jo av knapphet på tid og med mange tilbud. Vår nkkel har lig- get i interessante reisemål, turer som er lagt opp med en sosial profi l gjennom felles opplevelser og måltider, samt en riktig pris. Vre sitt eget reisebyrå At turene ikke blir for dyre, er veldig viktig for at de skal bli noe av. Da er det helt ndvendig at klubben selv organiserer turen gjennom å vre eget reisebyrå bruke internett, be- kjente og ikke minst å få hjelp av lokale Rota- ryklubber på reisen. Dermed spares minst 1000 1500 kr pr. billett. Oppholdet i Krakow hadde Aktive Fredsreiser organisert for oss. Dette selskapet drives av Helga Arntzen, som også tidligere startet selskapet Hvite Bus- ser, som hvert år sender ut hundrevis av nor- ske skoleelever på turer til tidligere konsen- trasjonsleirer i Polen og Tyskland. Aktive Fredsreiser kunne skreddersy et opplegg for oss, hvor tre netter på hotell, med unntak av en lunsj var alle måltider, guider, inngangspen- ger, alle busstransporter og reiseleder, inkludert i prisen på i underkant av 3000 krperson. I til- legg kom fl yreisen på 1100 kr. Sterke opplevelser Vi ankom Krakow fredag formiddag. Etter en toretters lunsj på en av gamlebyens hyggelige restauranter, hadde vi tiden frem til middag for oss selv. På kvelden spiste vi en fi reretters nydelig middag på restaurant Hawel. Lrdagen dro de fl este av oss noen hadde vrt der fr på en vel- dig inntrykksfull tur til konsentrasjonslei- rene i AuschwitzBirkenau. Der geleidet en meget dyktig guide oss i gjennom begge leirene. Mange sterke opplevelser ble oss til del. På kvelden spiste vi felles treretters middag på restaurant Wierzynek, som er oppfrt med en stjerne i Michelin-guiden. Sndag formiddag var vi på guidet tur i de bermte saltgruvene utenfor Krakow, om- visning i den jdiske bydelen hvor fi lmen om Schindlers liste ble spilt inn. Fabrikken til Oscar Schindler består fremdeles. Der blir det i juni åpnet et museum. Deretter ble vi guidet gjennom gamlebyen og i Mariakir- ken av en meget dyktig guide. Mariakirken er en opplevelse ikke så spesiell på utsi- den, men innvendig er den fantastisk. På kvelden spiste vi på Steven Spielbergs favo- rittrestaurant i det gamle jdiske kvarteret, restaurant Ariel. Der ble vi servert en 3-ret- ters koshermiddag og vi fi kk også oppleve en intimkonsert med jdisk musikk. Mandag morgen fl y vi tilbake og landet for- nyde på Torp kl. 0810 tidsnok til at de fl este som måtte, kunne gå på arbeid denne dagen. Starte en ny klubbtradisjon? Hvorfor ikke kopiere vår tur og starte en tilsvarende tradisjon? La en i klubben få ansvar for å bestille fl ybillettene og ta kon- takt med Helga Arntzen hAktive Fredsrei- ser på tlf. + 47 37 15 39 00 hun ordner resten. Jeg svarer også gjerne på sprsmål: p-aronsonline.no. Petter Aronsen, Sem Rk Sem Rk oppfordrer: Reis på tur! Lunsj i gamlebyen Middag på restaurant Wierzynek med en stjerne i Michelin-guiden
36
36 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden SuomiF inland Salo komeilee Suomen kaupunkien kärki- paikoilla, kun kansainvälisyyttä mitataan ulkomailta muuttaneiden osuutena väes- töstä. Siksi oli luontevaa, että juuri Salossa järjestettiin 24.4.2010 tiettävästi Suomen ensimmäinen tapahtuma, jossa kaupungin eri järjestöt ja yhteisöt esittäytyivät yhdes- sä maahanmuuttajille ja kutsuivat heitä mukaan toimintaansa. Tapahtuman järjes- täjänä oli Salon Rotaryklubi yhteistyössä Uskelan Rotaryklubin, Zonta -järjestön, Sa- lon kaupungin, Turun ammattikorkeakou- lun ja Salon Seudun aikuisopiston kanssa. Idean isä, Jukka Kuussaari, Salon Rk:n vuo- den 2008-09 presidentti, oli tilaisuuden jälkeen tyytyväinen; arviolta noin 400 kävi- jää neljän tunnin tapahtumassa Salo-hal- lissa oli päässyt tutustumaan salolaisiin järjestöihin, yhdistyksiin ja harrastuksiin jalkapallosta shakin peluuseen. Parempaan vuorovaikutukseen Maahanmuuttajilla on vaikeuksia sopeutua uuteen asuinympäristöönsä johtuen usein sekä kielitaidon puutteesta että kulttuurisis- ta eroista. Toisten tapoja ei tunneta ja väärin- käsityksiä syntyy helposti. Ne taas ruokkivat ennakkoluuloja sekä kantaväestön että muuttajien itsensä keskuudessa. Vaikeita on- gelmia syntyy nuorten elämässä, kun esi- merkiksi koulunkäynnillä ei uskota päästä- vän kunnollisiin työpaikkoihin ja koulu jää kesken. Seurauksena on helposti entistä pa- hempi syrjäytyminen. Nuorten koulunkäynnistä oli erityisen huo- lissaan päivän päävieras ja puhuja Nasima Razmyar, joka äskettäin valittiin vuoden 2010 pakolaisnaiseksi. Hän toivoi myös rau- hallisempaa ja hedelmällisempää ajatusten vaihtoa ja keskustelua kantaväestön ja maa- hanmuuttajien välillä. Poliittisten ääripäiden kärjistävä puhe tuntuu lisääntyvän vaalien lähestyessä Suomessa. Maahanmuuttajien ja suomalaisten ystävyyssuhteet ovat tärkei- tä asenteiden liennyttäjiä, ja tällaiset tapah- tumat ovat omiaan madaltamaan esteitä osallistumiselle yhteiskunnan toimintaan. Tultiin tutuiksi Hyvät ideat ovat usein yksinkertaisia varsin- kin sen jälkeen, kun joku on ne lausunut julki. Salon Rk:ssa pohdittiin 2009 uusia avauksia yhteiskuntaprojektien järjestämiseksi. Aja- tus kansainvälisestä kulttuurien kohtaami- sesta oli muhinut jo vuoden 2008 - 09 klu- biohjelmassa, jossa kuultiin alustuksia ulkomailta Saloon muuttaneiden kokemuk- sista uudessa kotimaassaan. Tullaan tutuik- si tilaisuuden sisältö kehittyi syksyllä 2009 siitä oivalluksesta, että jos kerran suomalai- set ovat tottuneet hoitamaan osallistumi- sensa erilaisten yhdistysten kautta, niin eikö tämä olisi hyvä kanava muualta muuttaville- kin? Suomalaiset järjestöt eivät ole juurikaan lä- hestyneet maahanmuuttajia mahdollisina uusina jäseninä. Heitä on kohdeltu enimmäk- seen vain autettavina kohteina. Mitäpä jos rotarit järjestäisivät tällaisen kohtaamismah- dollisuuden Salossa? Tilaisuuden toteuttami- nen tuntui ensin yksinkertaiselta, mutta käy- tännössä se oli pienehkölle klubille vaativa ponnistus. Tiimityö ja järjestelmällisyys kuiten- kin palkittiin onnistuneena tapahtumana. Hy- vää mieltä toi tietoisuus siitä, että saimme yh- dessä aikaan aivan uudenlaisen toiminta- mallin, jonka soisi yleistyvän joka puolella Suomea. Ja mikä myös tärkeää; talkoohenki heräsi taas klubin jäsenten keskuudessa. Suo- sittelemme muillekin! Teksti: Jarmo Heimo, Salon Rk Kuvat: Paula Pettilä Järjestöt tutuiksi maahanmuuttajille Salossa Shakki yhdistää Yhdessä
37
37Nummer 4. 2010 . Rotary Norden SuomiF inland Nasima Razmyar vuoden 2010 pakolaisnainen Lohjan Rotaryklubi perustettiin 21.6.1949 Salon Rotaryklubin toimiessa kummina. Lohjan Rotaryklubi on ottanut tavakseen viettää perustamispäiväänsä tavallista viikkokokousta juhlallisemmin. Kahdelle aktiiviselle jäsenelle, Veikko Salmiselle ja Kalevi Laaksolle, jaettiin 60-vuotisjuhlassa tunnustuksena ansiokkaasta toiminnasta klubin hyväksi Paul Harris Fellow -arvo sii- hen liittyvine tunnusmerkkeineen. Kalevi Laakso on ollut alkuun paneva voi- ma Zimbabwen AIDS-orpoja tukevassa toiminnassamme. Hararen esikaupungissa Dzivaresekwassa asuvien lasten vetoomus Meillä on unelma Voit auttaa meitä to- teuttamaan sen sai veli Kalevin liikkeelle ja hän puolestaan koko klubin. Olemme keränneet mm. 50 jalkapalloa, 50 paria jal- kapallokenkiä, 50 tietokonetta, sähköurut, kitaran, lähes 40 polkupyörää, vaatteita ja kenkiä kuljetettavaksi autettaville. Oma kontti Vuosina 2008 ja 2009 lähetetyt 40 jalan kon- tit saapuivat kuormineen onnellisesti peril- le. Klubin tavoitteena on hankkia oma meri- kontti kuluvan vuoden kuljetusta varten. Uuteen kuormaan on jo saatu lahjoituksena 50 tietokonetta. Toiminta on tapahtunut yh- teistyössä Dzikwa-säätiön kanssa. Dzikwa-säätiön tuettavaksi valitsemia or- polapsia on nyt noin 480. Se maksaa lasten kaikki koulukulut. Säätiön ylläpitämässä toimintakeskuksessa lapset saavat päivit- täin yhden lämpimän ruuan ja iltaisin tuki- opetusta kouluaineissa. Kaikesta on pulaa. Erilaisten koulutarvikkeiden kuten kynien ja vihkojen puute on huutava. Tähän haas- teeseen yritämme omalta osaltamme vas- tata parhaan kykymme mukaan. Teksti ja kuva: Pentti Kuosmanen, Lohjan Rk Lohjan Rk omenakaupungista juhli 60-vuotistaivaltaan Henkilöt vasemmalta DGN Aatos Lahtinen, AG Päivi Korhonen, talouden hoitaja Veikko Salminen, klubi- mestari Kalevi Laakso ja presidentti Kimmo Leppälä Tämän lehden Suomeen jaetun painoksen keskiaukeamalle on stiftattu 16-sivuinen ro- taryliikkeen perustajan Paul Harrisin elä- mästä kertova liite. Sarjakuva julkaistiin ensi kerran The Rotarian lehdessä joulukuussa 2009 ja sitä on sen jälkeen käännetty joille- kin muille kielille, nyt myös suomeksi. Liitteen tie lehteen on mielenkiintoinen. Vuodenvaihteessa 2009 2010 tehdyn aloitteen esitteli professori Inkeri Vehmas- Lehto Kouvola Sarkolan Rotaryklubi Hel- singin yliopiston Nykykielten laitokselta seuraavasti: Soitin mahdollisuudesta, että Helsingin yli- opiston englannin kääntämisen opiskelijat yliopistonlehtori Mari Pakkala-Weckströmin ohjauksessa ja mahdollisesti minun sivus- tatuellani kääntäisivät The Rotarian -leh- den numerossa 122009 julkaistun 16-sivui- sen sarjakuvan Paul Harrisistä ja että sarjakuva sitten mahdollisesti julkaistaisiin Rotary Norden -lehdessä. Idea sarjakuvan julkaisemisesta on rotariveli Pekka Olkun Kouvola Kankaan Rotaryklubista. Sarjakuvan originaalipohja saatiin sähköise- nä käyttöön RI:ltä ja käännös valmistui, suo- raan taittoon tehtynä, huhtikuussa 2010. Rinnakkain ilmaiseksi tehdyn käännöstyön kanssa selvitettiin mahdollisuuksia jakaa sarjakuva kaikille Suomen rotareille Rotary Nordenin mukana. Rahoitus oli vielä ratkais- tava. Pohjoismaiden yhteiseen piikkiin sitä ei pelkästään suomenkielisenä voitu laittaa. Kun Suomen Rotaryn hallitus sitten kokouk- sessaan 12 huhtikuuta päätti kustantaa liit- teen piirien ja SR:n yhteistyönä tuotanto saa- tiin käyntiin. Tulos näkyy nyt lehdessämme. Toimitus Paul Harris sarjakuva
38
38 SuomiF inland Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Turku-Samppalinnan Rotaryklubi järjesti hyväntekeväisyyskonsertin Turussa Polio- Plus rokotuskampanjan hyväksi. Tilaisuus oli nimeltään Lasten konsertti- Hävitä po- lio nyt . Konsertti oli osa Lasten musiikkivii- kon laajaa ohjelmaa, jonka pääjärjestelyis- tä vastasivat Turun konservatorio ja Turun konserttitalo. Musiikkiviikon suojelijana oli Tasavallan Presidentti Tarja Halonen. Kuusi lasten- ja nuorisokuoroa sekä orkesteri esiintyivät innokkaina ja antaumuksella. Lau- lajia ja soittajia oli yli kaksisataa. Tällä tavalla nämä lapset ja nuoret omalla panoksellaan korvauksetta halusivat auttaa maailman lap- sia välttymään tuolta ikävältä sairaudelta. Konsertti onnistui hyvin. Se oli myös Inter- citytapahtuma, johon kaikki turkulaiset rotaryklubit osallistuivat. Varoja kertyi mukavasti ja rotarien maail- manlaajuinen kampanja tuli laajemminkin tunnetuksi. Teksti: Leif Western, Turku- Samppalinnan Rk Kuvabild: Seppo Sarimo Rotarytilaisuudessa Lapsia lasten puolesta Sirkkala Singers och Cygnaeus Popsvanar sjunger ackompanjerade av ett par från Åbo School of Rock. Vaasan Eteläinen Rotaryklubin viikkokokouk- sessa vietettiin juhlahetki, kun valtakunnan- syyttäjä, professori Matti Kuusimäki saapui Vaasaan. Hän on ollut klubimme jäsen vuosi- na 1984 - 1996, mutta uuden viran myötä muutti Kauniaisiin ja liittyi siellä paikalliseen klubiin. Vaasaan korkea-arvoisen vieraan toi- vat virkatehtävät sekä Vaasan Eteläisen Rota- ryklubin myöntämä kunniajäsenyys. Professori Matti Kuusimäki seurasi isänsä Tauno Kuusimäen jalanjälkiä liittymällä klubimme jäseneksi. Vierailunsa yhteydes- sä hän totesi siteiden Vaasaan olevan lujat ja etenkin klubiimme, vaikka koti on nyt Kauniaisissa. Arkkitehti, rakennusmestari ja johtaja Viikkoesitelmässä hän valotti näkymiä vii- meistä edellisenä virkapäivänä seuraavasti: Yli 12 vuoden mittainen kausi valtakun- nansyyttäjänä on ollut antoisaa ja mielen- kiintoista, mutta raskasta aikaa. Uuden val- takunnallisen organisaation rakennustyö on vaatinut toimimista arkkitehtinä ja ra- kennusmestarina unohtamatta strategista ja operatiivista johtamista. Tämän ohella on pitänyt huolehtia osaamisesta, koska valtakunnansyyttäjä joutuu ottamaan kantaa haastaviin juridisiin kysymyksiin. Esityksessä sivuttiin syyttäjälaitoksen kes- keisiä hallinnollisia kehitystrendejä, operatii- visen syyttäjäntyön näkemyksiä, valtakun- nansyyttäjän ohjaus- ja kehittämistoimintaa sekä syyttäjäntoimen kansainvälistymistä. Kuusimäen mukaansa tempaava esitys vei kuulijat mukaan. Tilaisuuteen oli kutsuttu Vaasan ja Musta- saaren alueen rotaryklubien jäsenet ja pai- kalle oli saapunut 44 kuulijaa. Teksti: Leena Ilmonen, Vaasan Eteläinen Rk Kuva: Hannu Kuokkanen, Vaasan Rk Vaasan Eteläisessä juhlahetki Valtakunnansyyttäjä, professori Matti Kuusimäki vas. on vastaanottanut klubin kunniajäsenyyttä symboloivan kunniakirjan ruusun kera. Etualalla kuvassa Margita Strandberg-Heinonen sekä klu- bin kunniajäsen kanslianeuvos Holger Strandberg. Taustalla Närpiön Rotaryklubin kunniajäsen, ap- teekkari Karl-Erik Källström ja hänen oikealla puo- lellaan klubimme kunniajäsen, eläinlääkäri Erik Othman. Neljäs kunniajäsenemme kauppaneuvos Tauno Rewell oli estynyt tulemaan kokoukseen
39
39Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden SuomiF inland Turku-Samppalinna Rotaryklubbs välgörenhets- konsert i Konserthuset i Åbo för PolioPlus. Vacci- neringskampanjen bar namnet Barnens konsert Utrota polio nu! Evenemanget ingick i Barnens Musikfestivalvecka med Konservatoriet i Åbo och Konserthuset som huvudarrangörer. Sex barn- och ungdomskörer och en orkester med över två hundra ivriga och engagerade deltagare upp- trädde. På det här sättet ville barnen och ungdo- marna vara med om att hjälpa hela världens barn i att undvika denna svåra sjukdom. Kokkolan kaupungintalon Kokkola-salissa, lauantaina 13. helmikuuta pidetyissä tans- siaisissa paitsi otettiin vastaan ystävänpäi- vää, tehtiin myös paikallista hyväntekeväi- syyttä, sillä Kokkolan rotarit lahjoittivat tanssiaisten tuoton Kokkolanseudun Omaishoitajat ja Läheiset r y:lle Tilaisuu- dessa jaettiin poikkeuksellisen juhlavissa puitteissa myös paikallisia Paul Harris Fel- low -tunnustuksia jokaisen Kokkolan klu- bin osalta. PHF:t jakoi piirin 1380 kuver- nööri Pekka Koskinen. Puheessaan Pekka Koskinen esitteli rotari- en toimintaperiaatteita myös paikalla ole- ville rotareihin kuulumattomille juhlijoille. Rotaryn historia ja auttamisen merkitys ro- taritoiminnassa olivat keskeisiä ja myös ajankohtaisia teemoja. Tanssiaisten tapah- tuma-aikana oli rotareilla Haitin maanjäris- tysalueen avustamiseksi käynnissä Shelter Box keräys johon piirin klubit osallistuivat kiitettävästi. Kokkolan klubien tanssiaisia Koskinen piti esimerkillisenä paikallisena hankkeena ja toivoi tapahtumalle jatkuvuutta. Samaa toivovat luonnollisesti myös kokkolalais- ten klubien presidentit jotka onnistunei- den tanssiaisten jälkimainingeissa totesi- vat nyt luoneensa valmiin konseptin hyväntekeväisyystanssiaisten järjestämi- selle ja pallon paikallisen hankkeen jatku- vuudesta siirtyvän käätyjenvaihdon yhtey- dessä uusille presidiumeille. Itse tanssiaiset maukkaan illallisen jälkeen, muodostuivat vanhojen tanssien osuu- desta, jonka ohjasi ansiokkaasti paikalli- nen kulttuurin moniottelija Leena Komsi sekä tanssimusiikillisesta osuudesta jonka solisteina toimivat tangokuningas Matti Korkiala sekä uusi nouseva laulajatar An- na-Maija Perttunen, Tapani Riippa Four:n säestyksellä. Juhlavieraat pääsivät henkilö- kohtaisesti tutustumaan sekä nykyisten, että vanhojen tanssityylien maailmaan ja tanssijat totesivatkin kokemuksen olleen mielenkiintoinen sekä toivoivat vastaa- vanlaisia rotarytempauksia järjestettävän paikkakunnalla jatkossakin. Dans tills vändagen grydde Lördagen den 13 februari 2010 ordnade rotaryklubbarna i Karleby en dans till för- mån för Karlebynejdens Närståendevårda- re och Vänner rf. Den lyckade kvällen bör- jade med gammaldans, sedan middag, tal av distriktsguvernören, utdelning av Paul Harris Fellows -utmärkelser och med dans ända tills vändagen grydde. Tekstitext Jouko J. Pesu, Kokkola Rk och Ann-Mari Pihlajamäki, Kokkola-Tankar Rk, . Kuvabild Kari Pihlajamäki. På bilden i främre raden Lasse Jansson PHF från Kokkola Gamlakarleby Rk, Jouko Peltola och Veli Isoaho PHF från Kokkola Tankar Rk och Kaarina Niemi projektchef för Karlebynejdens Närståendevårdare och Vänner rf. Bakre raden guvernör Pekka Koskinen, Kokkola Gamlakarleby Rk:s president Jouko Pesu, Kokkola Tankar Rk:s president Ann-Mari Pihlajamäki och Kokkola Hakalax Rk:s president Juha Hiironen. Jarmo Nissi PHF från Kokkola Hakalax Rk saknas på bilden. Ystävänpäivä, tanssiaiset ja PHF Kokkolassa
40
40 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Lehtemme numerossa 22010 julkaisim- me Pihtiputaan taittavan toimittajan Pentti Ruotsalaisen ensimmäisen kuvaus- vinkin. Tällä kertaa ovat vuorossa vinkit 2-5. Rakentavana tarkoituksena on kohen- taa lehtemme kuvien teknillistä tasoa ja kuvallista laatua koko lukijakunnan iloksi. Kuvausvinkki 2 Jos joudut kuvaamaan sisätiloissa, valit- se sellainen kamera, johon saa kiinnite- tyksi laadukkaan kääntyvän salaman. Käytä tätä salamaa niin, että käännät sa- laman kattoa kohti, jolloin saat kauniin tasaisen valon, eivätkä kenenkään silmät punoita tai silmälasit kiillä. Jos otat pys- tykuvan, voit käyttää vieressä olevaa sei- nää heijastuspintana ellei salamasi käänny myös niin päin, että voit käyttää kattoa. Jos sinulla on kuvausrutiinia, voit toki käyttää myös irrotettua sala- maa, jonka voit kohdistaa kamerasta riippumatta mihin suuntaan tahansa. Lähes aina saat heijastetulla salamalla paremman tuloksen kuin suoralla sala- malla, ellet pyri jyrkkään, dramaattiseen SuomiF inland Elämä on pitkä sarja valintoja. Tärkeimpiä, loppuelämään vaikuttavia, valintoja teh- dään jo varhaisnuoruudessa. Silloin nuori valitsee suhteensa päihteisiin. Syksyllä 2009 julkaistu laaja kouluterveys- tutkimus suomalaisista nuorista kertoo heidän hyvinvointinsa huonontumisesta, mm. päihteiden käyttö on lisääntynyt ja niiden käytön suvaitsevaisuus kasvanut. Muistamme hyvin myös 90-luvun lama- vuosien aiheuttaneen kodeissa taloudel- listen ongelmien lisäksi muitakin negatii- visia seurannaisvaikutuksia. Elämäni Sankari ry, Riihimäen Rotaryklubi ja Hausjärvi Riihimäen Rotaryklubi käyn- nistivät syksyllä 2009 lukuvuoden mittai- sen yhteistyöhankkeen Hausjärven, Lopen ja Riihimäen yläkouluilla kaudelle 2009 - 2010. Hankkeesta käytetään nimitystä Va- litsen itse -nuorisoprojekti ja se käsittää Sankareiden tuottamia ehkäisevän päih- detyön toimintoja alueen viidellä yläkou- lulla. Tarkoituksena on tehdä ehkäisevää päihdetyötä, tukea yläasteen oppilaiden elämänhallintaa sekä auttaa heidän van- hempiaan ja myös kouluja kasvatustyös- sään. Hanke toteutetaan yhteistyössä Rii- himäen, Lopen ja Hausjärven yläasteiden kanssa. Projektin piiriin kuuluu noin 2.000 yläasteikäistä nuorta. Projektin käytännön toteutuksen hoitaa hyvinkääläinen Elämä- ni Sankari ry, jolla on usean vuoden koke- mus vastaavanlaisista hankkeista eri puo- lilla Suomea. Käytännön toteutukseen osallistuvat myös koulujen valitsemat op- pilasedustajat. Tulosten myötä tavoitel- laan projektille myös jatkoa. Monipuolinen kokonaisuus Valitsen itse projekti sisältää hyvinvointi- kyselyn, vanhempainiltoja, liikuntatapah- tumia, luokkakohtaisia teematapahtumia jne. kaikissa kouluissa.. Hyvinvointikyselyt kohdistettiin yläastei- den 7. 9. luokkien oppilaille. Kyselyn avul- la saatiin runsaasti arvokasta tietoa paikal- lisen nuorison suhteesta päihteisiin ja niiden käyttöön. Kyselyn tuloksia on hyö- dynnetty koulu- ja luokkakohtaisessa jat- kotyöskentelyssä sekä vanhempainilloissa. Osana projektia järjestettiin Riihimäen Ur- heilutalossa Sankarisählyturnaus, jossa Rii- himäen, Hausjärven ja Lopen yläkoulujen oppilaat pääsivät ottamaan mittaa toisis- taan ja nauttimaan liikunnan riemusta. Joukkueita turnauksessa oli mukana kaik- kiaan 30. Sählyturnaus sai erittäin myön- teisen vastaanoton oppilaiden taholta. Rotaryklubit vastaavat mm. projektikoko- naisuudesta, tiedotuksesta ja rahoituksen järjestämisestä. Projektin rahoitukseen osallistuvat paikkakunnan kahden rotary- klubin lisäksi Raha-automaattiyhdistys RAY, Opetushallitus, Inner-Wheel, yritys- sponsorit sekä mukana olevat koulut. Pro- jektin kummina toimii Suomen jääkiekko- maajoukkueen päävalmentaja Jukka Jalonen. Teksti: Timo Mäkinen, Riihimäen RK ja Heikki Keravuori, Hausjärvi-Riihimäki RK Kuvat: Elämäni Sankari ry Sankarisählyottelun jälkeen palkinnot jakoi projektin kummi Jukka Jalonen toinen vasemmalta ja Henrik Norrena, Elämäni Sankari ry kolmas vasemmalta. Nuorisoprojekti Valitsen itse Kuvausvinkit
41
41Nummer 4. 2010 . Rotary Norden SuomiF inland Seppo J. Saari on toiminut rotaryjärjestös- sä tähän mennessä jo puoli vuosisataa. Ak- tiivisesta järjestöharrastuksesta hänelle luovutettiin Lapuan Rotaryklubin kokouk- sessa kansainvälisen rotaryjärjestön presi- dentin John Kennyn allekirjoittama pal- kintoasiakirja 50-vuotisesta jäsenyydestä. Mikäli Saari olisi ehtinyt 50:n vuoden aika- na jokaiseen viikkokokoukseen, olisi läsnä- olokertoja kertynyt kaikkiaan 2.500. Ihan tuota lukemaa Saari ei ole sentään saavut- tanut, mutta vähintään 1.800 kertaa hän laskee rotarien klubikokouksessa istu- neensa. Saaren rotaryharrastus alkoi Lapu- an Rk:ssa vuonna 1960. Rotarius kulki mu- kana vaikka työtehtävät veivät Seinäjoelle, Mikkeliin, Kokkolaan, ja Vaasaan. Ympyrä sulkeutui viimein eläkkeelle siirtymisen jälkeen vuonna 1993 Lapualla. Rotariudesta sisältöä elämään - Kun muutti uudelle paikkakunnalle rota- rius mahdollisti tutustumisen uusiin ihmi- siin ja kaupunkiin. Varsinkin alussa klubi- kokouksissa käynti oli uutta ja innostavaa. Oppi uutta ja sai uusia ystäviä. Rotarius vei mukanaan. Siitä tuli tapa, ja vaikka jostain muista harrastuksista on luopunut, rota- rius on pysynyt, Saari toteaa. - Tällainen harrastus sopii iäkkäämmälle- kin. Jos ei harrasta mitään, niin silloin ei oi- kein tunnu elävänsäkään. Jos lopettaa har- rastukset, niin silloin siirtyy elämässä pian odotushuoneen puolelle, Saari kuvaa. Hän kehottaa rotareita panemaan mat- kaan ehdotuksia ja aloitteita. -Jotta toiminta kehittyisi, jäsenistön aja- tusten kerääminen on tärkeää. Tarvitaan enemmän kasvatusta ja ymmärrystä siitä, että itsensä kasvattamiseen kuuluu myös toisten auttaminen. Ihminen on kasvanut täyteen mittaansa vasta sitten, kun hän osaa palvella. Jos otetaan esimerkiksi hy- vän johtajan ominaisuudet: on oltava oi- keudenmukaisuutta ja ongelmaratkaisu- taitoa sekä kyky havaita ongelmia. Ne yritykset ovat menestyneet parhaiten, jois- sa johto on osannut katsoa eteenpäin. Ro- tarien pitäisi opettaa myös tulevaisuuteen katsomista. Rotary on sekä palvelu- että kasvatusjärjestö. Se opettaa itsekasvatus- ta. Palvelun tulee olla sekä keino että mit- tari, Saari pohtii. Teksti ja kuva: Heikki Hantula, Lapuan Rk Seppo J. Saari on aktiivinen rotari. Lapuan Rk:n kokouksessa hänelle luovutettiin 50-vuotisesta rotary- harrastuksesta kansainvälisen rotaryjärjestön palkintoasiakirja. Lapualainen Seppo J. Saari puoli vuosisataa rotarina valaisuun. Hyvän järjestelmäkameran saat 500 eurolla ja siihen kääntyvän sa- laman 200:lla. PR Kuvausvinkki 3 Kun lähetät kuviasi ja tekstejäsi esimerkik- si Rotary Nordeniin, älä missään nimessä taita kuviasi valmiiksi tekstin sisään esi- merkiksi pdf-asiakirjan sivuksi. Taittaja ei saa tästä mitään hyötyä, vaan joutuu päin- vastoin tekemään ison työn yrittäessään irrottaa kuvia asiakirjasta. Lähetä teksti erillisenä liitteenä, mielellään rtf- tai doc muodossa ja kuvat erillisinä liitteinä jpg- tallenteina. Jos pystyt jakamaan tekstisi kahteen osaan, joista toisen voi muokata vaikkapa tietolaatikoksi, annat lehden tait- tajalle mahdollisuuden elävämpään tait- toon. Tarjoa mielellään sekä isoa ryhmä- kuvaa että lähikuvia esim. kasvoista ja huomaa, että kuvan resoluution pitää olla vähintään yksi Mb PR. Kuvausvinkki 4 Jos joudut kuvaamaan kahta henkilöä, vältä sitä kaikkein yleisintä tapausta, jossa he kättelevät toisiaan tai toinen luovuttaa jotain toiselle. Jos saat heidät vaikkapa is- tumaan pöydän ääreen ja luovutetun esi- neen heidän eteensä pöydälle, olet jo voit- tanut paljon. Tämän lisäksi heidät pitäisi saada hymyilemään ja nojautumaan toisi- aan vasten, jotta saat kuvaan tehokkaan ylösalaisin käännetyn V:n linjat. Tässä ta- pauksessa ei haittaa, vaikka kaksikko osui- si aivan keskellekin kuvaa. Tarjoa lehteen myös pystykuvaa, jossa kohteet seisovat vierekkäin. PR Kuvausvinkki 5 Mikäpä estäisi tilaamasta ihan ammatti- valokuvaajan ikuistamaan koko pyöreitä vuosia täyttävän rotariklubin? Ja mu- kaan hieman huumoria vaikkapa hyvällä paikkavalinnalla ja sillä, että kukin rotari on tuonut kuvaan mukaan jonkin hänen työtään tai harrastustaan kuvaavan esi- neenJ. Ja sitten eikun kuva tiiviine teksteineen paikallislehteen ja rotarien omaan lehteen! PS: Kun kuvaat yksittäistä henkilöä, esi- merkiksi presidenttiä, tarjoa lehteen aina- kin yksi hymyilevä lähikuvakin hänen kas- voistaan! PR
42
42 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden SuomiF inland Rantasalmella järjestettiin Petäjäsaaren taistelun 70-vuotismuistojuhla päivälleen 70 vuotta tapahtuman jälkeen. Pääjärjes- täjänä toimi Rantasalmen Rotaryklubi.Tal- visodan loppuvaiheessa 6.3.1940 Laato- kan koilliskulmalla Petäjäsaaressa ja sen lähiympäristössä käydyssä taistelussa me- nehtyi 46 rantasalmelaista yhden päivän aikana. Päivä oli kohtalokas, myös Nilsiä ja Enonkoski menettivät suuren joukon rin- tamalle kutsutuista miehistään. Päivä oli toisen maailmansodan dramaat- tisin päivä yhden kunnan osalta. Milloin- kaan ei ole kaatunut yhtä monta suoma- laista saman kunnan sotilasta samana päivänä. Taistelu on monissa ajankohtaa ja tapahtumia kuvaavissa teoksissa lähes ko- konaan unohdettu joistakin nykypolville tuntemattomista syistä. Petäjäsaaren taisteluissa saamiaan käskyjä noudattaneita ja samalla itsensä uhrannei- ta sankareita muistaen, Rantasalmen Rk sopi WSOY:n kanssa Lauri Immosen kirjan Unohdettujen rintama juhlapainoksen julkaisusta. Kirja kuvaa parhaiten kyseisen alueen toimintaa ja suomalaisten urhool- lista taistelua vahvaa ylivoimaa vastaan. Seminaaripaikalla yli 200 henkilöä Järviluontokeskus Oskarissa aamupäivällä olleessa seminaarissa eversti Sampo Ahto kertoi hyvin värikkäästi ja huumorillakin höystettynä ajan tapahtumista päämajan, armeijakunnan, rykmentin ja pataljoonan tasolta. Samoin Eeva Tammi täydensi ajan kuvaa uusimmilla historiatiedoilla. Semi- naari ylitti suurimmatkin ennakko-odo- tukset, paikalla oli yli 200 henkilöä. Myös puolustusvoimien entinen komentaja, kenraali Gustav Hägglund kunnioitti tilai- suutta läsnäolollaan. Gustav Hägglundin isä jääkärikenraalima- juri Woldemar Hägglund toimi IV armeija- kunnan komentajana, johon kuuluivat myös Laatokan ja Ilomantsin välisen alu- een sotilaat, mukaan luettuna Petäjäsaa- ren taistelijat. Paikalla oli myös Petäjäsaa- ressa taistellut veteraani. Seppeleiden lasku oli Petäjäsaaren taiste- lun muistomerkillä, jossa on aidolta taiste- lupaikalta tuotu kivilohkare. Pääjuhlassa kirkossa oli harras tunnelma ja kirkko oli lähes täynnä. Ansiokkaan juh- lapuheen piti kenraali Paavo Kiljunen. Hän ei syytellyt ketään tapahtumista, vaan kehotti tarkastelemaan asioita ajan- kohdan mukaan huomioiden silloiset tie- donkulku- eli viestintäolosuhteet. Taiste- lut olivat ratkaisevan tärkeitä suurmottien huollon tuhoamiseksi ja siten läpimurron estämiseksi. Veteraanien tervehdyksen esitti Raimo Rintala. Tilaisuudessa nähtiin myös ensiesityksenä edellisenä päivänä valmistunut ja myö- hemmin TV 2:ssa nähty dokumentti Vii- meiseen mieheen. Teksti ja kuvat: Reino Kokkonen, Rantasalmen Rk Rantasalmi muisti Petäjäsaaren taistelua Seppeleen lasku, Reino Kokkonen, Rotary, Jussi Kämäräinen, Lions Täysi sali ja eversti Sampo Ahto.
43
43Nummer 4. 2010 . Rotary Norden SuomiF inland Tuija Nurmi, Lahti Salpausselän Rk, vastaa tämän lehden alkupuolen teemasivuilla toimituksen kysymyksiin rotarista luotta- mustehtävissä. Rotarin ja kansanedustajan tehtävät so- pivat hyvin yhteen. Molemmissa tehtävis- sä on keskeisenä ajatus kanssaihmisen palvelemisesta niin omalla paikkakunnalla kuin muualla maailmassa. Rotarit korosta- vat korkeata eettistä liikemies- ja ammat- titaitoa ja se on hyväksi myös päätöksen teossa. Palvelun ihanne johtaa rotari- elämää niin henkilökohtaisessa elämässä kuin ammatillisessa ja yhteiskunnallisessa toiminnassa, mikä on sen parempi aate päättäjälle. Päättäjät joutuvat vakavissa til- anteissa myös päättämään sodasta ja rau- hasta. Jotta voisimme elää rauhallisessa maailmassa voi päättäjäkin perustaa toi- mintansa rotarien ohjeeseen kansainväli- sen yhteisymmärryksen, hyvän tahdon ja näin ollen rauhan turvaamiseksi eri toimin ammateissaan, päätöksissään ja liiketoi- minnassaan. Rotarit ovat avautuneet yhteiskuntaan niin hyvin, että rotarijärjestöä ei pidetä hy- väveli-sisäpiirinä ainakaan siinä määrin ku- ten aiemmin. Myös nuorisotoiminta ja in- ternet ja kaikki mm. kulttuuritoiminta ovat avanneet ihmisten tietoisuuteen uuden- laisen rotariuden. Kasvaminen kansainvälisyyteen on ko- din, persoonallisuuden ja elinympäristön muokkaamaa. Kohdallani se alkoi vapau- den kaipuusta ja auttamisen halusta. Mukaan tuli ammatinvalinta, johon pää- dyin jo viisivuotiaana, kuin myös opiske- lupaikan suhteen, joka sekin oli alun toi- sella kymmenellä selvää, että se tulee olemaan ulkomailla. Suomen parlamentil- ta olen saanut evääksi kansanedustaja- työn tuoman kokemuksen vuodesta 1995 alkaen. Sitä saan kiittää hämäläisiä ihmisiä, jotka ovat antaneet minulle valtakirjan hoitaa asioitaan. Rotarylta olen saanut ja saan voimaa yhteistyöstä, palvelualttiude- sta ja suuresta joukosta eri alan osaajilta. Olen kiitollinen, että olen saanut paikan rotariyhteisössä ja pyrin kaiken työn ja perheen yhteensovittamisen myllerryk- sessä löytämään paikan rotaritoiminnalle ja varsinkin rotariaatteelle, jota tulee aina ja joka paikassa varjella, niin hyviä rotari- periaatteet ovat. Lääkärikoulutus on anta- nut lääkärivalan antaman velvollisuuden auttaa ihmisiä tasapuolisesti. Potilaat ovat kaikki samanarvoisia eri huolineen ja vai- voineen, olipa varallisuus, ikä, koulutus tai ihonväri ja äidinkieli mikä tahansa. Myös potilaan poliittinen tai seksuaalinen suun- tautuneisuus, tai mikään tausta eivät saa vaikuttaa lääkärin auttamistyössä. Kaikilta kolmelta taholta olen saanut hyvät eväät. Kansanedustajan riippuvuussuhteet on syytä selvittää. Taloudelliset riippuvuudet, keskeiset luottamustoimet muun muassa yrityksissä ja ay-liikkeessä kuuluvat näihin. Ihmisten on saatava tietää mahdollisim- man paljon ihmisestä, joka tekee päätök- siä puolestaan. Etiikan ja elämäntapojen- kin toivoisi saavan sijansa arvomaailmoja vertaillessa. Onko tärkeää tietää kuuluuko kansaedustaja kirkkoon tai onko hän eron- nut tai ehkä elää rekisteröidyssä parisuhte- essa? Rajanveto on vaikeaa. Itse olen avo- imuuden kannalla. Jos jotakin peitellään, sinne lankeaa epäilyksen varjo. Tietenkin jossain on raja kuinka paljon itsestään ja toiminnastaan pitää paljastaa, emmehän halua elää ns. poliisivaltiossa. Kansanedustaja, lääkäri, rotari Tuija Nurmi: Kasvaminen kansainvälisyyteen on kodin, persoonallisuuden ja elinympäristön muokkaamaa Kuva: Alina Perälä..
44
44 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden SuomiF inland Keravan Rotaryklubin jäsen, metallurgi, DI Viljo Järvenpää piti huhtikuussa esitelmän omassa klubissaan ilmastomuutosten taus- toista ja muun muassa golfvirran suunnas- ta. Viljo Järvenpää on rotari vuodesta 1963 ja hänen luokitteensa on Insinööritoimistot. Aluksi esitelmässä todettiin IPCC:n johtaja intialaisen Rajendra Rachaurin erheellinen väite Himalajan jäätikön sulamisesta vuo- teen 2030 mennessä. Samalla todettiin julki- suudessa esitetty virhe Hollannin maanpin- nan tasosta. Ensimmäisessä kuvassa kerrotaan, miten IPCC on jättänyt oleellisimmat ilmastotekijät täysin sivuun, nimittäin vesihöyryn, jonka kasvihuonevakutus-osuus on yli 99%. Toi- nen oleellinen väärä väite on, että biopoltto- aineista ei tule lainkaan hiilidioksidipäästöjä. Mm. TEM Mauri Pekkarinen väittää alkoholin olevan kokonaan hiilidioksidivapaan, vaikka todellisuudessa pirtua poltettaessa siitä syn- tyy 62% hiilidioksidia. Tuleeko abiturientin uskoa Pekkarista vai kemian totuutta? Kuva esittää Helsingin sijaintia Maapallol- la. Siitä näkyy, että maapallon magneetti- nen napa on Helsingistä lähes pohjoisna- van toisella puolella. Eranto on 8 o . Sen sijaan inklinaatio on 73 o , koska maan säh- kömagneettinen napa on n. 2.900 km maanpinnan alapuolella ja se liikkuu tällä hetkellä n. 40 km vuodessa itään päin so. Beringin salmea kohti. Kuvassa on myös esitetty maan metallisen sisustasulan liikkeitä maapallolla. Tämä kuva esittää teoreettisesti vasem- manpuoleisessa kaaviossa, miten sula me- talli liikkuu sulatusupokkaassa vaihtovirral- la sulatettaessa esimerkiksi terästä tai valurautaa. Samalla tavalla maan sisällä me- tallinen sydän ja sen sulaosa liikkuu maan kiertäessä rataansa auringon ympäri. Oikeanpuoleinen kuva esittää maapallon kahta peräkkäistä sauvamagneettia ja mi- ten maapallon magneettivuohäkki pai- nuu kasaan auringonpilkkujen vaikutuk- sesta. Kun pilkkuja on paljon, maapallo joutuu pyörimään huomattavan vinoutu- neessa magneettikentässä. Tästä on seu- rauksena suuria pyörrevirtoja maan sulaan sisustaan. Syntynyt lämpö johtuusiirtyy maanpintaa kohti sulattaen ikiroutaa, alp- pijäätiköitä ja maan pintaan painuvia jääti- köitä mm. Grönlannissa. Samalla tietenkin lämpiävät meret, mikä taas merivirtojen avulla sulattaa mm. napajäätiköitä. Yllä oleva kuva kertoo auringonpilkuttomi- en päivien lukumäärät eri auringonpilkku- jaksoina, joiden kestopituus on noin 11vuotta. Kuvasta näkyy, että esimerkiksi auringonpilkkujaksolla 12 on ollut yli 1.000 pilkutonta päivää. Pilkkujaksolla 15. on ollut myös yli tuhat pilkutonta päivää. Nyt meillä on meneillään 24. pilkkujakso. Huhtikuun alkuun mennessä on jo vuodesta 2004 ollut yli 770 pilkkuvapaata päivää., ja näyttää sil- tä, että tämän pilkkujakson 2015 mennessä saavutetaan vähintään 1.000 vuorokauden pilkuttomuus. Tämä tietää sitä, että maan magneettisuus ja sähkökenttä heikkenevät oleellisesti. Se näkyy mm. siinä, että aikai- sempia 1900-vuosisadan loppuvuosien pu- naisia ja keltaisia revontulia ei ole viimevuo- sina nähty. Tuollaiset revontulet syntyvät yli 200 kilometrin korkeudessa. Nyt vastaavia ei esiinny lainkaan. Tämän päivän revontu- let ovat vihreitä, joitten syntykorkeus on noin 100 km maanpinnasta. Kuvasta näkyy myös selvästi, miten vuo- desta 1940 aina 2000 saakka on ollut pal- jon auringonpilkkuja ts. tuona aikana on ollut jopa alle 400 pilkutonta päivää aurin- gonpilkku-jaksoa kohti. Siksi meillä ovat mm. merien lämpötilat nousseet noin 0,74 o C, minkä mm. IPCC ja Ilmatieteen lai- tos muistavat mainita. Yllä olevat kuvat esittävät, miten maapal- lon lämpötilat ja auringonpilkut ovat toisis- taan riippuvia. Kun noihin lisätään edeltävä kuva pilkuttomuudesta auringonpilkkujak- solla, sitoutuvat nämä vielä voimakkaam- min keskenään. Voidaan siis lähteä siitä, että auringonpil- Onko Golf-virta hiipumassa?
45
45Nummer 4. 2010 . Rotary Norden SuomiF inland kuilla on oleellinen merkitys ja vaikutus maapallon lämmön kehitykseen. Kun pilk- kuja on paljon, maan pyörintä aiheuttaa maan magneettikentän vinoutumisen ta- kia sisäistä sähkökenttää ja pyörrevirtoja maan metalliseen sisustaan. Täältä se vai- kuttaa paitsi maapallon sähkökentän muutoksiin myös suoraan lämpötilan nou- suun maapallolla. Tämä kuva kertoo periaatteellisesti ja kaa- viollisesti esitettynä, miten auringonpilkut vaikuttavat maan magneettikenttään ja sen magneettivuohäkkiin. Kun auringon- pilkkuja on vähän, putoaa maan jännite- kenttä kuvan nuolien 1 4 mukaisesti. Tässä kuvassa on poikkeavaa yleisesti esitet- tyihin malleihin, että kaaviossa on esitetty maan läpi menevä magneettinen akseli kah- deksi peräkkäiseksi magneettisauvaksi. Näin saadaan magneettivuot sukeltamaan periaat- teessa päiväntasaajan tasolla maan sisustaan Tällä tavalla on mahdollista selittää pallon- puoliskojen erilaiset toiminnot. Tähän voi- si olla selitys auringonpilkkujen tulosuun- nat auringon eri napa-alueiden suhteen. Voisiko tämä selittää mm. merivirtojen käyttäytymiset? Oliko tästä kyse Vancouve- rin poikkeussäissä viime Olympialaisissa? Tässä kuvassa on esitetty neljännes maa- pallosta. Voidaan todeta, että keskipakois- voima johtaa siihen, että päiväntasaajan vedenpinta on 22 km korkeampi kuin na- voilla. Näin siis pintavedet valuvat aina na- poja kohti ts. Golf-virran alku toimii siis aina. On kysymys vain, missä kohtaa paine- virtaus alkaa painua pohjaa kohti. Ja siihen vaikuttaa maan sähkömagneettikentän jännite auringonpilkkujen vaikutuksesta. Kun huomioidaan veden sähkönjohtokyky ja edellinen kuva, ja kun lisäksi todetaan maan jännitekentän heikkeneminen au- ringon-pilkkujen puuttuessa, alkaa pinta- virtaus painua pohjavirtaukseksi huomat- tavasti alemmilla leveyspiireillä. Näin voidaan kuvan mukaan todeta Golf-vir- tauksen painumakohtien kuvan X- ja Y- kohtien mukaisesti. Tämä lopettaa läm- mönsiirtymisen Skandinaviaan. Tässä kuvassa on oikeanpuoleisessa osios- sa esitetty Golfvirta selvemmin. Siinä nä- kyy, miten Karibian mereltä lähtevä virta kääntyy osavirtauksiin pohjoiseen ja Afri- kan länsirannikkoa kohti. Afrikka-virtauk- sen voimistuminen saattaa johtaa Saharan vihertymiseen. Englantilaisten merivirto- jen mittausten mukaan Afrikkaan suun- tautuva virtaosuus on lisääntynyt 30 % viime aikoina. NASA:n satellittimittauksis- sa taas on todettu, että näin ei olisi tapah- tunut. Totuus on, että Skandinavia viime talvena jäi lämpöä vaille. Keski-Eurooppa sai lunta ja pakkasta oli riittävästi aina Af- rikkaa myöten. Sen sijaan Grönlanti sai lämpöä, mikä osoittaisi, että se virtauksen osuus, mikä piti tulla Islannin ohi ylös na- pa-alueille, ei jatkanutkaan sinne vaan kääntyi magneettista pohjoisnapaa kohti.. Tämä selittäisi Grönlannin lämpimän talven. Näissä kuvissa on laskettu Golf-virtauksen energiamääriä ja kykyä sitoa hiilidioksidia. Edellisessä kuvassa on esitetty, miten hiili- dioksidi liukenee sateeseen ja yleensä ve- teen. Kun tuohon käyrästöön todetaan päiväntasaajan lämpötila ja Islannin ja yleensä sateet, joiden lämpötilat ovat alle 10 o C, voidaan todeta, että hiilidioksidi liu- kenee moninkertaisesti Golf-virran haih- duntasateeseen. Nuo luvut lähtevät Golf- virtauksen määrästä 900 km3, mutta vaikka se olisi puolet siitä, antaa se kuvan, miten toisarvoisista kasvihuonekaasu- osuuksista IPCC puhuu. Tekstiosio kertoo, miten valtavat määrät Golf-virta siirtää lämpöä ja haihduttaa vet- tä energiasisällöllään. Hiilidioksidin liuke- neminen siihen vastaa yli viisikertaisesti fossiilisista polttoaineista syntyvää hiilidi- oksidimäärää. Pohjoisnavan jään pinta-alaa esittävä kuva taas kertoo, miten kulunut talvi so. maapal- lon jäähtyminen ja Golf-virtauksen poh- joisvirtauksen heikkeneminen on johtanut pohjoisen napajäätikön lisääntymiseen kuluneena talvena. Jos ja kun nyt näyttää, että auringonpilk- kujaksot heikkenevät ja saattavat loppua lähes kokonaan 2015, ollaan tilanteessa, jossa ilman Islannin tulivuoripurkaustakin on tulossa uusi jääkausi. Siinä ei tarvita tie- demiesten ehdottamia rikkidioksidikaasu- leikkejä eikä purjeita estämään auringon- valon pääsyä maanpintaan. IPCC International Panel of Climate Change Hallitustenvälinen ilmastonmuutospaneeli
46
46 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden SuomiF inland SID 38-39 SID 42-43 Finland på Svenska RN erbjuder sedan ingången av detta år läsarna ett referat av Finlandssidorna på svenska. Vi fortsätter således vår praxis att fånga essensen av det fi nska innehål- let på detta sätt. Det goda med denna typ av sammandrag är att de rätt mycket påminner om kortfattade web-notiser. Lättläst alltså! SID36-37 Rotary, Zonta och organisationer inom Salo stad ordnade med en första träff mellan or- ganisationer och invandrare. Premiär i Fin- land ? Lojo Rk fyllde 60 och påminde om stödet genom egna containerleveranser för hemlösa AIDS-drabbade barn i Zimbabwe. Finlands Rotary bekostade införandet av en specialbilaga i form av den Paul Harris-serie- teckning som ingick i The Rotarian i decem- ber 2009. Bilagan infördes på fi nska i den fi ns- ka upplagan av Rotary Norden. Arbetet utfördes av ett team studenter vid Helsingfors universitet baserat på det engelska originalet. SID 40-41 Rotaryklubbarna i Riihimäki-nejden har bedrivit ett ungdomsprojekt mot berus- ningsmedel med rubriken mitt eget val. Efter en avslutande innebandymatch del- tog Finlands hockeylags tränare Jukka Ja- lonen i prisutdelningen. Pentti Ruotsalai- nen fortsätter med sina goda fotovinkar för att få bättre bilder i Rotary Norden. Seppo J. Saari, rotarian i 50 år, berättar om hur rotary givit innehåll i livet. Metallurgen, rotarianen Viljo Järvenpää, ut- reder i ett klubbföredrag orsaker till klimat- förändringarna genom att diskutera sol- fl äckarnas inverkan på jordens magnetfält och magmaförskjutningar i jordens inre. Spetsfrågan är: Ebbar Golfströmmen ut? Sex barn- och ungdomskörer med orkester, sammanlagt 200 musikanter, ställde upp för en PolioPlus-konsert i Åbo som ett extra inslag i Barnens Musikvecka. Vasa Rk fi rade veckomöte med besökande riksåklagaren Matti Kuusimäki, klubbmedlem 1984-1996. I Gamlakarleby Kokkola fi rades vändagen i tecknet av välgörenhet med dans. Rantasalmi Rk högtidlighöll 70-årsminnet av slaget vid Petäjäsaari där 46 rantasalmi- bor omkom under en enda dag den 6. mars 1940. Det välbesökta minnesseminariet samlade 200 personer, bland dem förra kommendören för Finlands Försvarsmakt Gustav Hägglund, son till general Wolde- mar Hägglund, högsta chef för kämparna vid Petäjäsaari. Riksdagsledamoten Tuija Nurmi, som intervjuas på temasidorna 10- 11, citeras här på fi nska för de fi nska läsarna. SID 44-45 Pentti Ruotsalainens fotovinkar är värda att repeteras på svenska, de gäller alla in- sända bidrag: Vid innefotografering, rikta blixten mot en refl ekterande yta tal, vägg, då undviks röda ögon och blänkande glasögon. Klistra aldrig in bilder i word-dokument, skicka bilderna som separata jpg-fi ler med en resolution på minst 1600 x 1200 pixel 1 mega. Om Du fotograferar två personer, undvik handskakningar eller överlåtelseceremo- nier. Placera ett eventuellt föremål på ett bord, låt personerna luta sig framåt mot det, försök få dem att småle.... Anlita yrkesfotograf för stora evenemang, lägg in humor t.ex. i form av val av originell foto- miljö eller genom att låta varje rotarian ta med något personligt viktigt föremål på bilden... Sänd bild med kort text till RN men också till ortens lokaltidning. Om Du fotograferar en person, bifoga all- tid en närbild av ett småleende ansikte.
47
47Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Danmark 60 års jubilet for Diplomatiske forbindel- ser mellem, Kina og Danmark blev fejret 11. maj 2010 ved en reception og ceremo- ni på Kinas Ambassade og ved et stort ar- rangement i Eigtveds Pakhus, Udenrigs- ministeriet, UM. Begge steder var der taler af Udenrigsminister Lene Espersen og Ki- nas Ambassadr i Danmark H.E. Mr. Xie Hangsheng. Der blev også udvekslet gaver. I UM blev mdet indledt med et TV-link indslag af Christopher Bo Bramsen,der talte fra EXPO med Den Lille Havfrue fra Shang- hai. Hans bog Peace and Friendship- Denmarks Relations with China blev ud- delt til deltagerne i UM. På Ambassaden blev afsunget Marken er Mejet som begge lande kender godt, på ki- nesisk og dansk. Ambassadren sang selv for. Tekst og fotos: Hasse Ferrold 60 års fejring af diplomatiske forbindelser Udenrigsminister Lene Espersen og Kinas Ambassadr i Danmark H.E. Mr Xie Hangsheng ved mdet på Ambassaden. Fra UM fra hjre: Udenrigsminister Lene Espersen, Kinas Ambassadr i Danmark H.E. Mr. Xie Hangsheng og Folketingets Formand Thor Pedersen Lrdag den 15. maj blev en stor dag for KFUM Spejderne Lindholm i Nrresund- by, idet Nrresundby Rk og Rotary Dan- marks Hjlpefond overrakte en check på 45.000 kr. til betaling for det fl otte maste- sejl i baggrunden. Som det ses på billedet pryder Rotary em- blemet facaden på teltet. På billedet ses fra fra venstre spejderlederen Anne Marie Dalbge Bersan modtage checken af pr- sident Johs Bindslev, Nrresundby Rk og formanden for Rotary Danmarks hjlpe- fond Svend Erik Jensen. Med venlig hilsen Nrresundby Rk Kinas Ambassadr i Danmark H.E. Mr. Xie Hang- sheng ved mdet på Ambassaden Stor dag i Nrresundby
48
48 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Danmark Roskilde Rk sttter projektet New Begin- ning i Ndola, Zambia et hjlp til selv- hjlps undervisningsprojekt, primrt ret- tet mod fattige kvinderenker. Formålet er at klde kursisterne på til at kunne etab- lere og kre en lille forretning i f.eks. hn- sehold eller skiltemaling etc. - ved hjlp af få ugers undervisningtrning og efterfl- gende via ydelse af mikrolån. I forbindelse med den offi cielle indvielse af New Beginning projektet var en lille dele- gation fra Roskilde Rk nemlig prsident Poul Erik Christiansen, projektansvarlig Finn Lohff Johansen og Ib Mardahl-Hansen - i Ndola, for ved selvsyn at vurdere om pro- jektet lever op til de store forhåbninger og forventninger klubbens medlemmer har. Samtidig skulle turen og samtaler med centrale personer i og omkring projektet afdkke mulighederne m.v. for at videre- udvikle projektet. Men i frste omgang sgtes svar på det overordnede sprgsmål: Gr projektet gavn og udvikler det sig i den nskede retning? Fr dette afgrende sprgsmål kan besvares, er det dog rele- vant at se lidt nrmere på den zambiske virkelighed, hvor projektet udfolder sig. Zambia det 7. fattigste land i verden Zambia har en befolkning på ca. 11 millio- ner, hvoraf omkring 70 % lever under fat- tigdomsgrnsen. BNP pr. indbygger er estimeret til under 500 dollars, og den ud- bredte fattigdom skyldes blandt andet hj arbejdslshed, utilstrkkelig indtjening i landbruget og et par millioner ofre for HIVAIDS der isr har ramt forldrege- nerationen. Det betyder samtidig, at rigtig mange zambiske brn nu er forldrelse. Zambia er også stadig prget af kvinde- undertrykkelse på den gammeldags fa- con, hvor mndene mener, at kvinder kun er til for at fde brn og udfre husligt ar- bejde. Paradoksalt nok viser al erfaring, at det netop er kvinderne der formår at for- andre tingenes tilstand til det bedre. Ha- nen galer, hnen lgger g. Disse srgeli- ge levevilkår til trods oplevede vi et venligt og srdeles imdekommende folkefrd. Altid med et stort, hvidt og venligt smil på lberne og med armen fremme til et vel- menende håndtryk. Projektet New Beginning. Kristendom og en strk tilknytning til den lokale kirke er således en fast forankret del af de fl este zambiernes liv. Det er samtidig herfra en vsentlig del af deres sociale liv udspringer. Netop derfor giver det god mening, at vores projekt er koblet sammen med en kirke. Nrmere betegnet den apo- stolske kirke i Ndola, Christian Miracle Cen- tre. Dog er de udbudte kurser m.v. vel at mrke ikke kun forbeholdt kirkens med- lemmer, men folk fra hele lokalsamfundet. Projektets formål: 1. At klde kursisterne på til at kunne etablere og kre en lille forretning ved hjlp af undervisning, trning En ny begyndelse Til hjbords under indvielsen af projektet Forventningsfulde kursister foran skolestuen
49
49Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Danmark og efterflgende via små mikrolån. 2. Projektet skal samtidig indgyde kursi- sterne mod til at gå sammen om at starte en forretning, f.eks. om hnse- hold eller produktion af fdevarer. 3. Målet er at kursisterne tager kontrol over deres eget liv og bliver mere selvsikre på egne evner. Da det altid koster penge at starte sin egen virksomhed op, fi nansierer Roskilde Rk også opstarten, via de såkaldte mikrolån. Indvielsen Den offi cielle indvielse af Roskilde Rks hjlp til selvhjlp projekt foregik mandag den 12. april 2010 i kirken, der i dagens fest- lige anledning var fl ot udsmykket med blomster og såvel zambisk som dansk fl ag. Til hjbords sad Rotarys danske delegation, sammen med reprsentanter fra kirken og lokalområdets viceborgmester osv. Blandt talerne var projektets danske tovholder i Ndola, missionr Ingrid Frederiksen der bl.a. citerede den tidligere israelske premi- erminister Golda Meir, der har sagt flgen- de om udviklingsarbejde: Vi vil aldrig blive rigtigt frie, så lnge vores brn fortsat skal brdfdes af andre. Vores frihed vil frst vre komplet, når vi har lrt at frembringe den fde vi behver fra vores egen jord. Som Ingrid Frederiksen påpegede må be- folkningen i Zambia således uddanne sig lre sig et håndvrk, der stter dem i stand til at srge for sig selv og deres fami- lie. I tråd hermed kunne hun gldeligvis konstatere, at over 100 kvinder nu har gen- nemgået kurset i husholdning, der også gi- ver mulighed for at få arbejde som hus- hjlp etc. Og som Ingrid Frederiksen udtrykte det i sin tale: - Mens mndene helst blot praler af deres nyerhvervede vi- den, giver kvinderne hellere end gerne de- res viden fra sig. Afslutningsvis takkede hun Roskilde Rk for deres entusiastiske og serise medvirken til projektet. Ikke alene har Rotary ydet uvurderlig konomisk stt- te, men også bibragt projektet tid, ideer og praktisk arbejde. Vi ser derfor meget frem til et fortsat samarbejde fremover. Herefter takkede prsident Poul Erik Chri- stiansen fra Roskilde Rotary Klub for de rosende ord i forbindelse med Rotarys ind- sats: Det er en stor re og glde for os, at deltage i denne festlige indvielse af pro- jektet. Vi er også i Ndola for at arbejde for og etablere relationer i forbindelse med fremtidige donationer og nye aktiviteter. Diplomoverrkkelse Så var tiden kommet til at overrkke fl otte kursusbeviserdiplomer til de kvindelige kursister, der netop havde bestået et kur- sus i hnsehold. Et rrende syn, for kvin- derne var synligt stolte og glade over at få et bevis for deres nye kundskaber. Det var tydeligt, at mange af kvinderne simpelt- hen aldrig fr havde fået en sådan form for anerkendelse og at de nu rankede ryg- gen. Det er i vrigt helt i tråd med den måde som kvinderne modtager undervis- ningen på. For som Ingrid Frederiksen har forklaret det: Kursisterne er ekstremt lyd- hre og suger nrmest viden til sig. De vil rigtig gerne lre noget, som kan forandre deres fattige og hårde hverdag. Det nytter Indledningsvis stillede vi sprgsmålet: Gr projektet gavn og udvikler det sig i den nskede retning? Svaret må vre et enty- digt ja. Med Ingrid Frederiksen som en dygtig, engageret og arbejdsom indpi- skertovholder er projektet generelt en succes. Omkring et par hundrede kvinder har allerede gennemgået et kursus, og den vej rundt erhvervet ny viden og dermed styrket mulighederne for selv at kunne tjene til dagen og vejen. Rent faktisk er der adskillige gode eksempler på, at kvinderne har skabt sig en ny levevej ved kursusdel- tagelsen. Under alle omstndigheder bli- ver den viden de har sikret sig brugt i de- res hverdag og tilmed viderebragt til andre familiemedlemmer m.v. Og dertil kommer så, at kvindernes selvvrd gene- relt ges via kursusdeltagelsen. Med hen- syn til de tilknyttede mikrolån, er det dog endnu for tidligt at vurdere om disse gr den forventede gavn. Det rokker dog ikke ved den konklusion, at et hjlp til selvhjlps undervisningsprojekt isr rettet mod fattige kvinderenker er et srdeles brugbart og vrdigt Rotary projekt. Fremtiden for projektet Derfor anbefales det, at projektet New Be- ginning fortsat stttes og videreudvikles. Eller som projektets ankermand Finn Lohff Johansen udtrykker det: Roskilde Rks lille delegation i Ndola har ved selvsyn kunnet konstatere, at vores sttte når ud til vr- digt trngende og at vi dermed kan gre en forskel. Og den mulighed for, at ndre på tingenes tilstand br vi udnytte ved at udbygge projektet i årene frem. Der er masser af nyttige opgaver at tage fat på. Eksempelvis br undervisningslo- kalet der ligger i tilknytning til Christian Miracle Center - shines kraftigt op eller måske endda skottes helt. For det er både mrkt, klamt og aldeles uegnet til under- visning. Det optimale ville afgjort vre, at bygge et nyt og indbydende undervis- ningslokale. Og her er det oplagt, at tnke i forskellige pavillion lsninger, slutter Finn Lohff Johansen. Fattige og forldrelse brn i slumkvarteret
50
50 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Danmark Tekst Lone Lauritzen Fotos Niels Schou Lindegaard Et vsentligt element for udvekslingsstu- denternes liv er, at der knyttes venskaber for resten af livet. 164 af de 186 udveks- lingsstudenter der for tiden er i Danmark mdte op til et gigantisk arrangement, hvor alverdens sprog samles i en overd- vende summen. Fitness, venskab, optr- den og dans gr dem re i hovedet, inden de igen skal hjem til vrtsfamilierne trt- te og mttet af nye oplevelser . Metroen bringer små skvulp af unge til Fitness DK i Fields, til den tredages fi tness lejr. Ved ankomsten skal de unge afl evere den tilladelse, der skal ligge underskrevet af counsellor og vrtsfamilien, derefter får de udleveret sportstj i en smart purpur farve, og så skal bagagen tjekkes. De unge, der er ankommet, står lidt fra hinanden, og skver til de indkbte sandwich og frugt, de har fået at vide de gerne må spise. Som tiden nrmer sig ndrer de små skvulp fra Metroen sig til en tidevandsblge, der med Metroens 10 minutters drift vlter ind over Fitness DK og hurtigere end de mange hjlpende rotarianere, kan få tingene ord- net, fr der endnu engang kommer en hor- de forventningsfulde unge mennesker. I en purpur tåge af sportstj fyldes salen samtidig med, at der hres jubelråb, når man får je på vennerne fra tidligere sam- menkomster. Bagagen hober sig op, i en mngde der kun overgås af den frste dag i Påsken i Kastrup. Nu er der fl ere om bud- det, så der skules ikke lngere til pallen med sandwich, der tages for sig af retterne. Denne redvende kaotiske gensynsgl- de, blander sig for pigernes vedkommende med eftersyn af hår og makeup, og for drengenes en attitude der siger, vi kommer til at kede os , det er jo bare lidt fi tness. Tre dage med sport De unge har i frste omgang fi re discipliner, de kan vlge imellem, når de frste 45 min. er vel overstået er det videre til nste valg, inden turen går til restad Gymnasium, der er basen de nste tre dage for Social Fit 2010. Det er her der skal vre fest og det er her morgenmaden indtages. Det er også her man har sine pauser, men uanset at man har fri, er det ikke tilladt at forlade stedet. Thomas har lidt svrt ved at få de unge gen- net ind i det lokale, hvor han vil byde vel- kommen. Nogle har opdaget, at der står yoga på dren, dette misforstås af nogle drenge, der tror frste session skal begynde, og de er på vej til yoga, det har de ikke meldt sig til, lyder det med foragt i stemmen. Ende- lig er alle i lokalet og Thomas byder velkom- men, til de endnu overstadige unge. Trning Efter et kvarter med danse gym, må de frste unge forlade lokalet. De havde må- ske valgt netop denne form for motion, fordi der er tale om gymnastik hvor der danses, og det er der vel ingen ben i når man er ung og vant til at danse. Sammen- bidte ansigter ses også i spinning lokalet, hvor al snak er forstummet efter 25 minut- ter på cyklen. I svmmehallen er der dam- pende varmt og de unge, der valgte vand- aerobic, må erkende at dette ikke kan sammenlignes med en almindelig bade- dag. I yoga er der som ventet kun en af hankn , nemlig instruktren, her er ingen hje råb, men der svedes, selv om kroppen holdes i adstadigt tempo, er der for de fl e- ste tale om en kontrol med kroppen, der krver fl ere års trning, og det er da også de frreste, der rammer den stilling in- struktren viser. jet rammer dog en, der ikke ser ud som om, det er det store pro- blem og hvor det ser rigtigt ud. Jeg fors- ger at få et bedre syn og bevger mig gennem den ttpakkede sal. Da jeg kom- mer nrmere kan jeg se at de muskellse overarme ikke er en piges, der er endnu en dreng i lokalt, det er en ung mand fra Flo- rida, der tydeligvis har dyrket yoga fr. Godnat Efter to sessioner er der tvangsbadning, så skal kufferten fi ndes fr turen til re- Social Fit 2010 udvekslingsstuden ternes sociale fi tness weekend Check-in og afl evering af Permission Document Bagage kontrol - Drugs & Drunk
51
51Nummer 4. 2010 . Rotary Norden stadens Gymnasium, hvor der serveres let natmad, inden de unge skal bygge rede og fi nde ro for natten. Efter den store lrdagsbrunch er de unge igen klar til at invadere Fitness DK. Et nyt hold af frivillige rotarianere tager over fra nat- tevagten. Også for de Rotarianere, der frivilligt stiller op er der spndende op- levelser, og lange dage i vente. Thomas, der er hovedarrangr af Social Fit 2010 får ikke set sin familie i de tre dage ar- rangementet varer. Fest Efter endnu en dag i trningens tegn, er det blevet tid til den store fest, der skal ret- tes meget på krllerne, der de seneste dage har vret udsat for lidt af hvert, og det krver lidt lngere tid under bruseren at få vasket sveden af sig, men klar bliver de og efter en god middag, og optrden fra de unge, er der lagt op til dans, denne blide form for aktivitet til dunkende ryt- mer, er der heldigvis stadig overskud til. Festen krydres desuden med optrden af de unge mennesker, der trods de hsbl- sende dage har fundet tid til at ve de mange festlige indslag, der modtages med jubelråb fra tilskuerne. Sndag farvel og tak Efter en hård nat, er det tid til den store brunch brunch. De unge er ikke så hurtige på benene lngere, for nogens vedkom- mende kan man se, at de er kommet i kon- takt med dele af deres krop, de ikke vidste de havde, dele der nu gr opmrksom på sig selv med en smerte, der jager for hver en bevgelse, ansigtet er også blevet mere roligt i trkkene, de store jubelråb er overtaget af gldelige smil der siger vi har haft nogle fantastiske dage. Danmark Yoga i Fitness DK Fhv. landsretssagfrer Erik Lo-Larsen, Hobro, har 1. maj vret med i Hobro Rk i 60 år. Det er frste gang, Hobroklubben, der er stiftet i 1943, har et så markant og enestå- ende jubilum. Selv på lands- og verdens- plan hrer et 60 års medlemsjubilum til sjldenhederne. Den runde dag blev da også behrigt fej- ret i Hobro Theaterrestaurant, hvor Lo-Lar- sen blev tildelt Poul Harris Fellow med to safi rer, en af de fornemmeste hdersbe- visninger i Rotary International. På jubilumsmdet blev Lo-Larsen, der er en meget vellidt og respekteret personlig- hed, blandt andet hyldet af klubbens prsi- dent, Birger A. Jensen, assisterende distrikts- guvernr Finn Carpentier, Hadsund, samt en af klubbens veteraner, tidligere prsident og fhv. sparekassedirektr H. P. Andersen. Vagn Agerskov Sjldent jubilum i Hobro Rk Jubilaren bydes velkommen af prsident Birger A. Jensen 60 års jubilaren blev hentet i en fl ot Corvette og festligt modtaget af Hobro Garden og klubkammerater.
52
52 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Danmark For at disse sde brn på Filippinerne kan få mulighed for en fortsat tandpleje og un- dervisning i at brste tnder, havde Dyre- haven Rk den 11. marts 2010 valgt at arran- gere en festlig og morsom aften, hvor der gennem modeopvisning og et efterfl- gende salg af virkeligt pnt brugt tj, skul- le fi ndes midler som ubeskåret skulle gå til den meget ndvendige tandlgehjlp. Som vort medlem, tandlge Per Bjrndal ud- trykte det; der skal så lidt til, og sammen kan vi gre en forskel. Han har selv nogle gange på- taget sig at rejse til Filippinerne for som tand- lge at afhjlpe en masse forpinte små brn. Et Filippinsk barn kan få tandbrster, tand- pasta, neglebrster og en ormekur til et års forbrug, for blot 5 danske kr. Gennem en stor hjlp fra klubbens egne medlemmer, en tiltrngt hjlp fra diverse imdekommende sponsorer, samt ikke mindst en meget imdekommende hjlp fra konferenciererne Stine og Martin fra Cir- kusbygningen og en rkke dejlige manne- quiner, lykkedes det klubben at gennemf- re et yderst vellykket arrangement. Dyrehaven Rk havde taget tandlge Per Bjrndals ord til efterretning om, at der skal så lidt til, og sammen kan vi gre en forskel. Denne aften gjorde Dyrehaven Rk en for- skel og fi k samlet et tilfredsstillende belb sammen til det virkelig gode formål; det bliver bestemt ikke sidste gang. Klubbens medlemmer og en lang rkke g- ster fi k en fantastisk god oplevelse, både ved at se og hre Per Bjrndals meget interes- sante indlg om tandplejeforhold på Filip- pinerne, se på de yderst engagerede, fl otte og charmerende mannequiner, ikldt man- ge forskellige slags tj, samt se og hre på de meget underholdende konferencierer. Efter et let måltid blev der revet og fl ået i alt det udstillede tj, som heldigvis også udartede sig i det tilfredsstillende salg. Palle Armstrong Salg af brugt tj til tandlgehjlp for brn på Filippinerne Billedet viser initiativtagerne fra klubben, Tina Lindgreen, Lisbeth Stilling og Bente Noyons, ifrt nogle af de fl otte rober, som efterflgende blev sat til salg. Tandlge Per Bjrndal i gang med at undersge en lille pige i Cibu City på Filippinerne
53
53Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Igen i år står Kongens Lyngby Rk for det ko- nomiske fundament for en sommerlejr for omkring 50 armenske brnehavebrn fra byen Gyumry i Armenien det lille land i Kau- kasus bjergene mellem Tyrkiet og Georgien. Det er femte gang Kongens Lyngby Rk hjl- per brnene i det lille bjergland med at få nogle tiltrngte positive sommeroplevel- ser. Lejren afvikles i frste halvdel af juni og koster omkring 100.000 kr., som indsamles af Kongens Lyngby Rk med sttte fra lands- organisationen Rotary Danmark og den globale Rotary International organisation. Får vi samlet alle de cirka 100.000 kr. hjem så kommer der 50 brn af sted til sommer- lejren. Lykkes at få fl ere penge hjem, så kommer der fl ere brn med og omvendt. Når vi ikke de 100.000 kr så kommer der frre brn af sted fortller musikhandler Ejvind Christensen fra Internationalt Ud- valg i Kongens Lyngby Rk. Sommerlejren i Armenien er et ud af fl ere til- bagevendende initiativer, der udspringer fra Kongens Lyngby Rk. Et andet projekt er stt- te til tre brnehaver i Armenien, brnehaver, der for år tilbage er etableret med dansk hjlp og siden overgået til de lokale kom- muner. Brnehaverne har nu akut behov for konomisk sttte til legetj og faciliteter. Et tredje projekt, som Kongens Lyngby Rk afvikler i samarbejde med andre Rotary klubber i Det grnne Område er Camp Co- penhagen 2010, der indebrer, at omkring 20 unge mennesker fra mange lande kom- mer til Lyngby og får et to ugers koncen- treret kursus i Ubegrnset Demokrati. Her kommer deltagerne rundt og besger vi- tale funktioner i det danske samfund som Folketinget, en kommune, nogle uddan- nelsesinstitutioner og lokale virksomhe- der med relation til deltagernes uddan- nelse og beskftigelse i hjemlandet. Disse tiltag er et led i de lokale bestrbel- ser, der gres for at udvikle mellemfolkelig forståelse og udvikle erhvervsmssige kompetencer siger advokat Bent Lauritzen, der er prsident for Kongens Lyngby Rk. Danmark Kongens Lyngby Rk hjlper brn i Armenien Situationsbilleder fra Kongens Lyngbys sommercamp 2009 i Armenien.
54
54 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Danmark Med sttte fra Hjpefonden har Egedal Rk doneret en robotsl til Egedal Kommune. Klubbens andel af midlerne til indkb af ro- botten er skaffet igennem lokale aktiviteter og donationer og belber sig til 21.250 kr. Den resterende del af kbsprisen på 42.500 kr. er betalt af Rotary Danmark. Robot slen PARO er en japansk udviklet model af en rigtig babysl. Den er designet så den både ligner, reagerer og bevger sig på samme måde som en rigtig slunge. Den er lille, sd og bld, elsker at blive k- let og reagerer på berringer og tale. Og så har den tilmed en gavnlig effekt på demente, og forventes også at have en ef- fekt på mennesker med andre lidelser som eksempelvis ADHD. Overdragelse til Egedal Kommune Det lille kledyr blev overrakt på plejebo- ligenheden Engbo på Carl Hansens All 51 i lstykke, hvor de 16 demente beboere fremover skal dele robotslen med de 17 demente på Solkrogen i Stenlse. - Vi har gldet os utroligt meget til at over- rkke den, og vi håber, I får meget glde af den, sagde Hanne Bagger-Nielsen fra Egedal Rks projektudvalg, der har samlet pengene ind, og på Engbo og Solkrogen glder personalet sig til at tage PUK, som Egedals robotsl hedder, i brug. - Det bliver et supplement i vores hver- dag. Det skal vre et supplement, hvor vi er der, så vi sidder sammen med beboer- ne, og ser de reaktioner, der kommer, for- talte Rita Vester fra Engbo, der sammen med Jeannie Pedersen fra Solkrogen har vret på robotsl-kursus. Formanden for Social- og Sundhedsudval- get Esben Vognsen Jensen K sagde også mange tak for gaven, og ud fra andre kom- muners erfaringer påpegede han, at den tvivl, man måtte have omkring robots- len, ser ud til at vre gjort til skamme. Egedal Rk donerer robot sl Robotslen Puk kalder på flelser. Her er det medlem af Social- og Sundhedsudvalget Lisbeth Jensen, ldrechef Erik Petersen og Egedal Rotary Klubs prsident Lisbeth Kiibenich, der kler med den. Foto: ALLAN NRREGAARD Australske Micheles Rotary-ophold i Skagen i 1981 har frt til mange og nre venskaber gennem årene I december var Michele Corin Hirst på besg i den lokale rotaryklub, hvor hun levende fortalte om sit liv og ikke mindst sin tid som udvekslingsstudent i Skagen. En tid hun takkede meget for og den har betydet rigtig meget for hendes videre liv og hun understregede det vigtige i at opleve andre kulturer og mennesker. Det ophold i Skagen som udvekslingsstu- dent gennem Rotary International tilbage i 1981 har frt så meget godt med sig at australske Michele Corin Hirst fler sig nsten dansk. Hun har gennem årene knyttet mange og nre bånd til skagboe- re og andre danskere. Det har frt til at Michelle sammen med sin sn Jack Frederik har bosat sig i Skagen for et halvt år, hvor snnen går i 0 klasse på Bro- vandeskolen. I det halve år har hendes mand Ron vret på besg af fl ere omgange og også da julen skulle fejres i Skagen. I Australien arbejder Michele med marke- ting og det frer hende rundt i verden og når hun er i Europa, tager hun lige et smut hjem til Skagen. Det er blevet til rig- tig mange gange gennem årene. Michele holder meget af de gule huse, fi sk, måger, vind og blger og det kan hun ikke få nok af. Men det der trkker mest er de nre venskaber der blev skabt under hendes ophold i Skagen som udvekslingsstudent. Her boede hun hos forskellige Rotary-fa- milier og det var her hun som 18 årig lrte at cykle. Julen blev fejret i Skagen Michele Corin Hirst med snnen Jack Frederik
55
55Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Danmark Sn dbt i Skagen Ron og Micheles sn Jack Frederik er dbt i Skagen Kirke for 5 år siden og dåben var en ganske speciel og dejlig oplevelse for alle i kirken, og det blev endnu et led i den strke kde, der knytter mennesker sam- men på tvrs af afstande, sprog og kultu- rer. At mellemnavnet blev Frederik er ikke nogen tilfldighed for han er opkaldt ef- ter kronprinsen. Faddere var Annitta og Ole Neve Nielsen, som var en af de fi re vrtsfamilier Michele boede hos i sin tid som udvekslingsstudent, og som hun fler sig meget knyttet til. Micheles ttte tilknytning til Skagen er også medvirkende til at hun sammen med sin mand besluttede sig til at Jack Frederik skulle lre den danske kultur og at det skulle vre nu inden han begynder i skolen i Australien. Så i august ankom familien til Skagen hvor de har lejet en lejlighed med udsigt til Det hvide Fyr og havet. Under sit ophold som udvekslingsstudent i Skagen gik Michele på gymnasiet i Frederikshavn og det danske sprog bliver vedligeholdt. Hjemme i Australien er der blevet lst hjt af danske brnebger og det nyder Jack Frederik godt af nu hvor han går i 0 klasse på Brovandeskolen det er ikke nemt, men han nyder det og allerede nu retter han på mor Michele hvis hun kommer til at udtale et dansk ord forkert. I Skagen går Jack Fre- derik også til fodbold og badminton og når han kommer hjem står der Lego på dagsordenen det er bare det bedste han ved og under opholdet i Skagen er det også blevet til fl ere ture til LEGOland. Tiden i Skagen bliver nydt. De lange lyse sommerdage er dejlige men den mrke tid med efterår og vinter er en rigtig skn tid, for hjemme i Rocky Moutains, der er be- liggende ca 70 km fra Sidney i Australien er vejret ikke så vekslende og man kan vre udenfor hele året. Det er også noget helt nyt for familien med alt det tj man skal have på når der er udendrsaktiviteter. Det er blevet til mange besg fra ind- og udland hos den australske familie i Ska- gen, som stolt og hjemmevant guider g- sterne rundt i deres by. Julen stod for dren Familien var rundt til de mange juleaktivi- teter i Skagen og var med til at vkke jule- manden på Skagen By- og Egnsmuseum og derhjemme blev der lavet julekonfekt i stor målestok. Så mon ikke familien og isr Jack fi k en god jul sammen med sine danske bedsteforldre. Familien har un- der opholdet vret i Finland for at hilse på Julemanden, og juleaften blev fejret på bedste vis hos Ole og Annitta Neve Niel- sen på Skovvej i Skagen. Den 27. december gik turen hjem til Australien og hvor der forude ventede en fl yvetur på cirka 15.000 km. Rotary International Gennem Rotary International har Skagen Rk siden 1981 sendt mange unge menne- sker ud i verden som udveklingsstudenter, ligesom klubben også har modtaget man- ge udvekslingsstudenter fra hele verden. Flemming Stig RK 1440 Skagen Rotary Nord holdt stiftelsesmde om bord på DFDS Oslo-frge den 32-2010.Klubbens frste prsident er Kurt Helio.Hjemmeside: www.rotarynord.dk To tidligere Rotary prsidenter og nuv- rende rotarianere blev opfordret til at un- dersge mulighederne for en ny Rotary klub i lokalområdet: TuborgGentofte, Sva- nemllen, den nye Nordhavn og ydre sterbro. Formålet med den nye Rotary klub i Kbenhavn Nord, vil vre et moder- ne Rotary netvrk for erhvervsdrivende og offentlige primrt topledere med vgt på erhvervsrelaterede foredrag og indlg, virksomhedsbesg, kulturelle aktiviteter og socialt samvr, hvor også det enkelte medlems private partner kan deltage. Rotarys ide bygger på klassifi kation, hvor man mder virksomhedsledere fra andre brancher, med det formål, at så mange brancher som muligt er reprsenteret gennem et medlem. Det mener Rotary vil skabe dynamik og interessante net- vrksmuligheder. Ud over det erhvervsrelaterede arbejde har Rotary et stort internationalt udveks- lingsprogram, hvor unge danskere sendes ud et år ad gangen og hvor udenlandske studerende kommer til Danmark som klubbens gster. Danmarks radio bragte den 2. marts 2010 et indslag fra jordsklv- skatastrofen i Chile, hvor en dansk udveks- lingsstudent fortalte at de var 8 udveks- lingsstudenter udsendt af Rotary Danmark og at de havde det godt alle sammen.. HASSE FERROLD Ny klub stiftet på DFDS frge Prsident Kurt Helio th påstter det srlige Rotary-mrke for stiftende medlemmer, Foto Hasse Ferrold:
56
56 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Danmark Tekst Lone Lauritzen Fotos Kim Rasmussen For nogle år siden besluttede jeg, at når jeg var på rejse, og der var mulighed for det, ville jeg besge den lokale rotaryklub. Det har frt til mange spndende mder med interessante mennesker, og ikke mindst med venner jeg ikke vidste jeg havde. Som rotarianer får man allerede ved opta- gelsen af vide, at man har venner verden over, men man tnker, at det er lidt overdre- vet, jeg kender jo kun dem fra min egen klub og ved hvad de står for. Men jeg må erkende, at der er et bånd, der knytter os sammen, på tvrs af religion, farve og uanset hvilken verdensdel vi kommer fra, nemlig båndet der står for, at vi vil hjlpe hvor det er nd- vendigt, og vi vil vre med til at gre en for- skel. Båndet betyder, at vi har noget tilflles, og at vi derfor bliver vel mdt, uanset hvor i verden vi vlger at gå til Rotary mde. Svalbard Mit seneste mde var på Svalbard, den nord- ligste klub vi fi nder på globussen. Jeg med- delte prsidenten, at jeg gerne ville deltage i et mde og fi k hurtigt svar. Jeg var meget velkommen og man gldede sig til at se mig. Sjovt nok viste det sig, at svaret var på predansk, så jeg måtte lige hre, hvor pr- sidenten stammede fra, og han var såmnd fra Kbenhavn ligesom mig selv. I Danmark havde han ikke vret rotarianer, men da han valgte at tage til Svalbard og blive hospitals- direktr, blev han straks medlem. Småt men godt Klubben i Svalbard er kun på 21 medlem- mer, og da rigtigt mange grundet arbejdet rejser en del, er det ikke det store fremm- de, der er på mderne. Den dag jeg var på besg, var der kun fem rotarianere. Hvis jeg frygtede, at dette kunne blive en smule pin- ligt, tog jeg ganske fejl, mdet var et skjor- termemde hvor man mdte op og fi k en snak. Det var jo oplagt, at snakken gik på for- skellene mellem Danmark og Svalbard, og vi kom hele vejen rundt, det sociale system, problemerne med at bo et sted, hvor man er afhngig af fl ytransport, vejret og hvordan vi holdt mder i Danmark. Snakken gik liv- ligt. Mdet skulle vare en time, men det blev lidt lngere fr vi gik hvert til sit, en dejlig oplevelse rigere, det var mine venner, selv om jeg aldrig havde mdt dem fr. Strmpesokker Og så er der lige det med strmpesokker- ne. Selv om Rotary bygger på et flles vr- digrundlag, er vores mder meget forskel- lige. Jeg har oplevet en klub i Nice, der alt efter hvilken tirsdag i måneden havde en- ten frokost- aften eller eftermiddagsmde, klubben i Afrika hvor, medlemmerne på skift, havde til opgave at holde en tale, der skulle få de vrige til at give penge. Sval- bard vil jeg altid huske som klubben på strmpesokker. På Svalbard tager man nemlig skoene af, når man går indendre. Jeg har ladet mig fortlle, at det er et levn fra dengang der var minearbejdere der. De var jo snavsede og tog derfor altid skoene af, så ved indgangen til offentlige bygnin- ger såsom hospital, kirke samt hotel er der skoreoler. Svalbard Rk holder til på hotel Spitsbergen, så selvflgelig tager man sko- ene af. Jeg troede så man havde skiftesko med, men der tog jeg fejl, det var et mde på strmpesokker, gad vide om de holder charterfest i smoking og strmpesokker. Rotarymde på strmpesokker Rotarymde på strmpesokker
57
57Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Danmark Hinnerup Rk fejrede den 24. oktober sit 25 års jubilum med manr og ved samme lejlighed udnvntes klubbens frste pr- sident til PHF med en safi r. Jubilet blev fejret på Sabro Kro for alle klubbens medlemmer med gtefller samt med deltagelse af DG Per Flemming Srensen og fru Gitte, prsident-parrene fra henholdsvis fadderklubben i Hadsten, fadderfadder klubben i Hammel og ven- skabs-klubben i Derby. Aftenen blev som ved klubbens charterfest og 10 års jubilum sikkert og festligt styret af toastmaster Johs. Aarestrup. Han meddelte under festen, at han nok ikke ville gen-opstil- le til posten ved klubbens 50 års jubilum. For at bevare og fastholde klubbens grundlggende vrdier, er det vigtigt med dybe og strke rdder blev der sagt i klubprsident Thorvald Horups tale, og lige netop dybe og strke rdder kan Hin- nerup Rk bryste sig af. Ikke mindre end 10 chartermedlemmer kun- ne samme aften fejre 25 års jubilum i Hin- nerup Rk. Det drejer sig om, fra venstre, Pre- ben Strk-Nielsen, Aksel Rasmussen, Johs. Aarestrup Srensen, Ib Bertelsen, Torben Sejr Hansen, Gunnar Haahr Svendsen, Arne Petersen, Poul Peter Danielsen, Flemming Srensen og Niels Sndergaard. De blev alle 10 hdret med diplom og 25 års nål. Og som en ekstra overraskelse blev der uddelt en Paul Harris Fellow med 1 safi r til klubbens frste prsident. Gunnar Haahr Svendsen blev tildelt PHF for den store indsats han ydede i forbindelse med stiftelsen af klubben og fi k endvidere en safi r, fordi han som klubbens fr- ste prsident var en markant drivkraft for at få skabt det grundlag og de vrdier Hinnerup Rotary klub bygger på den dag i dag. I januar måned kunne vi igen fejre 25 års jubilum for et klubmedlem, nemlig John Borgbjerg Mller. Hinnerup Rotary klub fi k kort tid efter sin chartring en venskabsklub i midt England, Church Wilne RC nr Derby. Klubberne er n- sten jvnaldrende og Church Wilne RC kunne således fejre sit 25 års jubilum den 23. april. Efter en uge i uvished om hvorvidt vi kun- ne komme af sted på grund af aske-skyer fra Island, lykkedes det for klubbens sekre- tr og prsident med fruer, at komme med fl yveren til England. Festen blev holdt på et hotel i Long Eaton med ikke frre end 225 rotarianere, fra en snes klubber i midt England. Det var en fest uden gtefller. Det var et sjovt og meget festligt jubilum som startede med at der blev afsagt bord- bn, skålet for Gud, fdreland og dronnin- gen samt mange andre betydningsfulde. Under middagen blev der skålet for alt lige fra chartermedlemmer, past-prsidenter, prsidenter osv. Efter middagen blev der holdt rigtig mange korte taler, som alle blev afl everet med utrolig engelsk humor. De forstår at holde taler derovre. Aftenens hovedtaler var BBC Cricket kor- respondent Jonathan Agnew - The Voice of English Cricket, som gav en blndende beskrivelse af denne sportsgren og de store mesterskaber gennem årene. Alt i alt et Rotary år med 13 jubiler, hvoraf 2 var klubjubiler og 11 var medlemsjubiler. 25 års jubiler på stribe i Hinnerup Ved Videbk Rks spisemde den 29. marts kunne klubprsidenten, Hans Jrgen Olesen, glde sig over fl ere ting. Udover at klubben i oktober 2008 havde optaget 3 nye medlem- mer, var der nu yderligere 3 interesserede. Det var Skoleleder Karina Bertelsen, Kvalitetschef Villy Kristensen og Maskinhandler Hans ster- gaard. Klubben har herefter 32 medlemmer. I maj 2011 kan der fejres 30-års jubilum. Derudover var der efter en succesfuld ind- samling blandt klubbens medlemmer og lo- kale virksomheder indkbt ikke mindre end 7 stk. Shelterboxe, hvoraf fl ere hurtigt kom i brug ved jordsklvskatastrofen på Haiti. Ved et vellykket Intercitymde den 12. april kunne de 120 deltagere hre et interessant foredrag med Adm. Direktr Ditlev Engel, Vestas AS. Ved samme lejlighed blev en Shelterbox med telt og udstyr udstillet. Mange aktiviteter i Videbk
58
58 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Danmark Tekst og fotos Niels Schou Lindegaard Rotary i Danmark havde en stand på JCI Danmarks Forårskongres 2010 i dagene 26. til 28. marts 2010. JCI Danmark er den nuti- dige betegnelse for Junior Chamber Dan- mark. Vi skulle ses, hres, kontaktes og få folk i tale. 13 Rotarianere bemandede standen så ingen JCIer skulle lede forgves efter svar på Hvad er Rotary? Rotary Danmarks PR Udvalgs frste udadvendte aktivitet Som I sikkert ved har Rotary Danmark ned- sat et PR Udvalg, kaldet RD PR Udvalget, der skal arbejde overordnet for alle fem distrikter. De skal ikke styre distrikternes PR Udvalg, men derimod varetage Rotary Danmarks PR aktiviteter. Det gres bl.a. ved at sttte sig til distrikternes PR Udvalg. RD PR Udvalgets formand er Lone Laurit- zen fra Christianshavn-Slotsholmen RK. Standen Der var til lejligheden skabt en fold-up vg med nyt design og de tre markante budskaber om Rotary. Netvrk, Ungdoms- udveksling og Hjlpearbejde. Standen blev krydret med ekstra materialer bl.a. fol- dere samt fotos fra netop networking, ungdomsudveksling og hjlpearbejde. Bortset fra Claus Danielsen, der er medlem af RD PR Udvalget og Esbjerg-Fan RK var standen alene bemandet af Rotarianere fra D1470. Meget naturligt fordi arrange- mentet fandt sted i Kroegers House lige ved siden af Tårnby Station. Meget bekvemt var standen placeret lige ved siden af JCIs kongres check-in og såle- des, at det nsten var umuligt for de unge JCIere at undgå standen. Kontakterne Placeringen af standen gav gode dialoger med de unge kandidater til at blive Rota- rianere. Der var medbragt materiale sådan, at en relevant klub kunne fi ndes på lister og der var også medbragt kontaktformu- larer. 21 JCIere, der alle fi nt passer i profi l med, hvad vi ser som Rotarianere udfyldte kontaktformularen og tre valgte at efter- lade et visitkort. Dertil kommer, at vi fi k talt med rigtigt mange, der forhåbentlig nu ved meget mere om Rotary. De 24 kontakter er formidlet videre til 19 relevante klubber i hele landet og D1470 tegner sig for de 10 af kontakterne. Klub- berne har fået en kort frist til at arbejde videre med kontakterne og melde tilbage. Allerede indenfor de frste timer efter af- sendelse af e-mail med oplysninger om kontakterne kom der respons fra 6 af klub- berne og nste morgen lå de nste to re- aktioner i min mailboks. Rotarianere stiller op for Rotary Frst JCI check-in og så videre til Rotarys stand sådan Hans Siegfredsen, Amager RK, Claus Danielsen, Esjberg-Fan RK og Niels Lindhardt Johansen, Christians- havn-Slotsholmen RK passer standen og er tnksomme i en kort pause
59
59Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Mange meninger Man kan have mange meninger om, hvor- vidt vi skal bruge tid og energi på, at del- tage med stande på messer, kongresser og andre steder. Aller er enige i, at vi i Rotary skal ses og hres mere. Nu har nogle JCIere set og hrt os. Der er smidt en sten i vandet og ringene breder sig. Danmark Rotarys nye fold-up vg på arbejde for frste gang På hendes majestt Dronningens fdselsdag 16. april 2010, åbnede Rotary et nyt og ander- ledes auktionshus en 100 % online handelsplads, hvor man kan kbe stort eller småt og samtidig sttte velgrende formål: Rotary-auktion.dk Ikke et helt almindeligt auktionshus Missionen er at skaffe midler til Rotarys hu- manitre projekter ved at afhnde mate- rielt overskud. I stedet for at kassere en brugsting, gr auktionshuset det muligt at donere den til et velgrende formål. Det belb, som varen, indbringer går ubeskåret til Rotarys velgrende arbejde. Som slger har man endda mulighed for selv at vlge belbsmodtager blandt Rotarys mange projekter. Slger eller donor sparer turen til lossepladsen, skåner miljet og bidrager samtidig til et humanitrt formål. Fra id til implementering Ideen til auktionshuset blev til i 2007, da Jan Harring - et mangeårigt medlem af Ro- tary ryddede op i klder og skabe - og konstaterede at fl ere af de ting, der kom frem i lyset, havde fuld brugsvrdi og sag- tens ville kunne genanvendes af andre. Iden med at udvikle et online auktions- hus blev fdt og besluttet som et projekt i Egedal Rotary klub. Men der skul- le gå 3 år fr at auktionshuset er klar til offentliggrelse. Projektet har kostet blod, sved og tårer, og har kastet initiativtagerne ud i uventede problemstillinger. Havde vi på forhånd vidst, hvor stort et arbejde pro- jektet ville medfre, var vi nok aldrig gået i gang, udtaler tidl. Rotary prsident og pri- mus motor Klaus K. Jakobsen. Hele arbejdet med portalen er sket på frivil- lig basis og ved hjlp af gode sponsorer, der dels har bidraget med kompetencer in- denfor deres virkeområde, og dels har do- neret penge til udvikling. Det er derfor med stor stolthed og ikke mindst spnding og forventning, at vi åbner for portalen, siger initiativtagerne Chr. Obbekr, Ole Engga- ard, Klaus K. Jakobsen og Jan Harring. Det har vret alle anstrengelserne vrd, for vi er overbevidste om, at portalen vil kunne gre en forskel nu og i fremtiden, fortller teamet bag Rotary-auktion.dk. Portalen er den eneste portal til velgren- de formål i Danmark, der udelukkende fi - nansieres af sponsorater og frivillig ar- bejdskraft, hvilket gr, at alle donationer og bud på sitet går ubeskåret til humani- tre formål. Vi håber ogtror, at danskerne vil tage portalen til sig, og benytte mulig- hedenfor at gre en forskel til stor gavn for rigtig mange mennesker bådeher i landet og i udlandet, siger initiativtagerne. Teamet bag Rotary-auktion.dk V Egedal Rk Yderligere information: Jan Haring - 4678 9700 2175 9700 harringprivat.dk Ole Enggard - 4717 8585 2330 1047 rotaryenggaards.dk Christian O. Hansen - 4717 9245 4044 9245 christian.obbekaergmail.com Klaus K. Jakobsen - 4719 3500 4043 2335 klausschwenger.d Egedal Rotary klubs team bag Rotary-auktion.dk Ny auktionsportal for velgrenhed Hvis du i din fritid vil slippe for alt be- svr med malerarbejde og grsslå- ning, så er svaret her: Attraktive, velindrettede og nyistandsat- te lejligheder med en helt uovertruffen beliggenhed i Bovbjerg ved den jyske Vestkyst. Bliv nysgerrig på danbolig.dk el. ring 9782 2900 DanBolig Lemvig-Jesper Andersen
60
60 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Island Det var en stor dag hos Rk Borgir Kpa- vogur i september måned sidste år da medlemmer fra Norrköping-Louis de Geer Rk i Sverige kom på besg. Klubberne havde allerede lidt tidligere sluttet venskab med hinanden, men md- tes her for frste gang. Klubprsidenten i Norrköping Steingrmur Jnsson havde klubmedlemmerne dog mdt fr, da han fr har deltaget i mder hos Rk Borgir. Hvert år rejser Rk Borgir rundt i det ube- boede islandske hjland på superjeeps. Det passede så godt denne gang, at der i forvejen var blevet besluttet, at en tur skulle fi nde sted samme tid, som gster- ne fra Sverige besgte os. Rotaryklubben Borgir er så heldig, at fl ere af medlem- merne har stor erfaring, både hvad angår frden på bjerge og krsel på superjeeps. På ture som denne går det op for en, hvor godt det er at vre medlem af en rota- ryklub. For på ture i det ubeboede hj- land kan jo alt ske, og det er derfor godt at have prster, tandlger, lger, sygeple- jersker, mekanikere, advokater o.fl . på medlemslisten. Et af medlemmerne havde fået fat på en speciel rutebil, beregnet til bjergkrsel, da der ikke var plads til alle i de 14 jeeps, der stod til rådighed. Ved hotellet valgte gsterne deres egne rejsefller og var min mand og jeg så heldige, at Agneta og Lena valgte os. Sikken himmelsendt gave, for de var på alle måder både sjove og hyggelige. Heldigvis virkede alle til at vre lige så heldige med deres rejsefl- ler som os. Vejret viste sig fra sin gstfrie side, hvor det havde regnet meget i dagene op til turen. Vandlbene var af den grund usdvanlig vandrige. Det var derfor yderst brugbart at have de to ATVer med på vejen og deres ejermnd, der ofte krte i forvejen for at inspicere vandlbe- ne tvrs og kryds for at fi nde egnede overgange. Udsigten til bjergene var nogenlunde, mens gletsjerne ikke var så tydelige igen. Dog kom der lysskr i ny og n. I stedet fi k vi et meget klart og tydeligt nrbille- de af landskabet, der viste sig i sine smukSvenske og islandskekeste efterårs- farver. Mange af vandlbene virkede frst som svre forhindringer, men med hjlp fra de gode medlemmer kom alle helskin- det over. Der lb dog både de islandske og de udenlandske gster kold sved ned ad ryggen i starten, og enkelte råb og skrig kunne hres, da de frste vandlb blev krydset. Men så småt begyndte vi at tage det mere roligt og stole mere på vo- res chauffrer. Nogle gange var det nd- vendigt at slå koldt vand i blodet. Efter adskillige vandlb uden broer og ufrugtbart, storslået og frygtindgydende landskab nåede vi om eftermiddagen til vores overnatningssted i hytten Hvann- gilsskli. Medlemmerne fandt hver deres kjer i vrelser med plads til tyve, satte sig så ned med deres lommelrker og mad- pakker og hyggede imens turkomiten forberedte en fantastisk middag til de 59 rejsende. Da vi havde spist fandt nogle medlemmer deres instrumenter frem og delte sangmapper ud. Så brd forsamlin- gen ud i sang og det var svrt at skelne, hvilken af de to klubber hyggede sig mest. Her var det af stor gavn, at vi også havde To nordiske rotaryklubber sammen på hjlandstur i Island med superjeeps Supersjeeps i k ved vadestedet . Vandlb fra en gletsjer br krydses med stor forsigtighed. Nordiske sange om venskab og forbindelser brd hjlandets stille. Svenske og islandske rotaryvenner på hjlandsturen
61
61Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Island Björn A Jonsson PDG i distrikt 2379 Sveri- ge, kontaktede for nylig rotarykolleger i Is- land for assistance ved formel uddeling på et rotaryklubmde i Reykjavk af et stipen- dium til en svensk studerende ved Islands universitet. Björn sidder i bestyrelsen for Kurt Belfrages Minnesfond som giver rota- rystipendier til svenske studerende i andre nordiske lande og Baltikum. Kurt Belfrage var en af de oprindelige organisatorer in- denfor Rotary i Sverige og chartermedlem i Stockholms rotaryklub 1926. Denne gang skulle et rotarystipendium på 5000 SEK gå til den 23 årige Martin Bruss Smedlund som har studeret i Island siden 2007. Martin kommer fra Ängelholm i Sydsveri- ge. Han havde ingen forbindelse med Is- land indtil han fl yttede hertil i februar 2006. Det var måske eventyrlyst og hans store interesse for fremmede sprog som fi k Martin til at fl ytte til Island. Jeg fi k arbejde hos Posten med det sam- me, forklarer Martin. Det var et ganske enkelt og roligt job. Jeg kbte en bog om islandsk grammatik og bladede i den hver aften. I efteråret 2006 startede jeg på et nyt job på fritidshjemmet Undraland som drives i forbindelse med grundskolen Grandaskli i Reykjavk Der lrte jeg spro- get for alvor blandt brnene, som er me- get ivrige lrere og korrigerer med det samme hvis man ikke taler perfekt. Martin indledte sine studier i psykologi på Islands Universitet 2007. Han er på tredje år og er nu i frd med sin bacheloruddan- nelse. I mellemtiden har han arbejdet som overstter og tolk. Blandt andet fi k han den opgave at overstte til islandsk hjem- mesiden for det svenske afl bslednings- fi rma Proline da det startede sin markeds- fring i Island. Sin fritid bruger Martin til at spille bandy og er trner for bandyklub- ben i Kpavogurby. Da jeg hrte om Kurt Belfrages stipendiet besluttede jeg at prve lykken. fortller Martin. Belfrages målstning var at opfor- dre unge svenskere til at studere i de an- dre nordiske lande og dyrke forbindelser- ne mellem beboerne samt den flles nordiske kulturarv. Da jeg allerede havde bidraget ved at introducere en svensk sport og et svensk fi rma i Island i tillg til min oversttelses- og tolkningsvirksom- hed, så tnkte jeg at man måske var kvali- fi ceret. Og det blev også bekrftet. Marks Örn Antonsson Ved et mde i Rk Reykjavk-Breidholt hvor Martin Bruss Smedlund modtog Belfrages stipendiumdiploma fra klubprsident Jhann Hjartarson. Martin takkede i en tale på fl ydende islandsk. Kurt Belfrages-stipendium til en svensk studerende i Island selskab af et medlem med phd.-grad i mu- sik samt skoleinspektren og kernen af skolelrerne fra Reykjavik Sangakademi. Langt hen på natten snkede roen sig over hytten. Havde der blandt de rejsende vret en komponist, havde den samme vret i stand til at komponere den bedste snorkesymfoni verden nogensinde har hrt. For magen til snorkekor har under- tegnet aldrig fr oplevet. Det skortede så- ledes ikke på prstationerne, hvor samtli- ge tonearter fandt deres vej gennem hytten. Man kunne hre alt fra heftige, gi- spende og buldrende snorken til snorken lette som fnug. Den sidste rejsedag var mindst lige så god. Vi krte i et foranderligt landskab gennem hhv. ujvn og jvn lava, sorte sande, klfter og op og ned ad lodrette hjdedrag. Desuden krte vi også på vand, idet guiderne ikke lod noget holde sig tilbage. Omkring middagstid holdt vi pause og bd vores svenske venner på islandsk svi fårehoved, rfustappa mos af sukkerroer, fl atkökur med han- gikjöt fl adbrd med rget okseklle, kle- inur klejner, harfi skur trfi sk, hkarl haj og brennivn brndevin for at nvne noget. Maden faldt i god jord og blev spist i l af den islandske hjlands- stemning og stvregn. Det var trtte og glade rejsende der kom hjem på hotellet om aftenen. Der fi ndes nppe en bedre måde at lre venneklub at kende end på en rejse gennem et ube- boet hjland i tt kontakt med Moder Jord, naturen og menneskerne. Klubbernes fllesmde blev holdt nste aften i Kpavogskirkjas nye forsamlings- hus. Det blev en gldelig genforening og fl ere af medlemmerne fldede tåre, da afskedens time meldte sig. De fl este byt- tede da også på navne og mailadresser. Der var dog et lysglimt at skelne i afske- dens time, idet klubberne igen til nste år vil mdes, når Rotaryklubben Borgir- Kpavogir vil genglde besget med en tur til Norrköping. Indtil da bliver midt bord pyntet med en smuk svensk dug, som vi fi k sendt, der vil huske os på vores gode svenske Rotaryvenner. Anna Sigrur Einarsdttir RK Borgir-Kpavogur
62
62 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden V immel PHF i Helsingborg Berga RK Kommittn för TRF har i samråd med sty- relsen för Helsingborg Berga Rk, tilldelat Ulf Mossberg och Kjell Östlund Paul Harris Fellow. Paul Harris Fellow är denna gång särskild kopplad till Polio Plus. Ulf Moss- berg får PHF för sina återkommande bi- drag till klubbens utveckling och service- projekt i klubbens skolprojekt Kathmandu i Nepal. Kjell Östlund tilldelas PHF för sitt stora engagemang, hjälpsamhet och om- tanke för klubbmedlemmarna och övriga inom Rotary och särskilt för ansvaret att se till att klubben har den absolut bästa och väl fungerande hemsidan som är ett före- döme för många rotaryklubbar. President Ulf Jonsson överlämade utmärkelsen till Ulf Mossberg och Kjell Östlund tillsam- mans med Alice Berg. PHF i Askersunds Rk Askersunds Rk har tilldelat utmärkelsen Paul Harris Fellow till Torsten Jacobsson tv och Kjell Ericsson för deras idoga arbete med för- beredelser inför klubbens åtagande ett fl ertal år Nyårsfi randet i hamnen till glädje för hela södra Närkes befolkning. Ett engagemang som fått samtliga medlemmar i klubben på olika sätt delaktiga i med fackeltåg från torget, sång och musik från hamnestraden, 1000 mar- schaller runt hela hamnen och efter Nyårs- klockan oöverträffade fyrverkerier. Ceremo- nin tilldrog sig vid klubbens ordinarie sammankomst 9 mars och leddes av presiden- ten Gunilla Högberg foto: Johan Högberg. SVERIGE SVERIGE PHF i Sollentuna-Tureberg Rk Sollentuna-Tureberg Rk har tilldelat Kalle Wannberg Paul Harris för hans insatser i sam- band med Kalininskijprojekt, som har stötts av ett Matching Grant från Rotary International. Kalle Wannberg har varit medlem i klub- ben sedan 2004. Han har haft fl era funktio- närsbefattningar, bl.a. under åren 2007 - 2008 då han var president. Kalle har varit en drivande kraft under hela Kalininskij- projektets gång, från säkrandet av fi nan- sieringen till genomförandet under det senaste året. Projektet slutfördes fram- gångsrikt i vintras. Projektet bedrevs i stadsdelen Kalininskij, med 500 000 inne- vånare och en ungdomsmottagning, har man bland ungdomarna under lång tid haft stora problem med droger, aids, HIV, och oönskade graviditeter. President Bengt J. Becker överlämnande PHF-nålen och diplomet till Kalle Wannberg. Bengt J. Becker, President SVERIGE Sunne Rk delade ut tre PHF Vid sin julavslutning passade Sunne Rk på att dela ut den fi na utmärkelsen Paul Har- ris Fellow till tre av sina medlemmar: Jan Axelsson och Magnus Norrman fi ck sina utmärkelser för stort och mångårigt enga- gemang i såväl klubb som distrikt. Marie Ståhl tilldelades utmärkelsen Paul Harris Fellow med en safi r av Sunne Rk för sitt stora engagemang i såväl klubb som disktrikt samt för sitt rotaryengagemang för barn och ungdomar lokalt och interna- tionellt. De tre som fi ck sina utmärkelser av president Marianne Krönsjö var påtagligt rörda och glada. Bild: Jan Axelsson, Marie Ståhl, president Marianne Krönsjö och Magnus Norman. Marion Bergsjö Ordf pr-kommittn SVERIGE
63
63Nummer 4. 2010 . Rotary Norden V immelkolof on HovedredaktrAnsvarshavende Per O. Dantoft Redaktion Sverige Börje Alström, Baldersvägen 28, S-852 34 Sundsvall tel: +46 60 170340, +46 733706448 e-mail: borje.alstromgalleristadsbacken.se e-mail: borje.alstrommiun.se Norge Ottar Julsrud, Tyslevveien 54, 1163 Oslo tel: +47 90 52 39 39 e-mail: julsrudonline.no SuomiFinland Håkan Nordqvist, Observatoriegatan 14 B 21 FI-00140 Helsingfors, mobil: +358 400 206 391 e-mail: hakan.nordqvistwelho.com Danmark Per O. Dantoft, Oldrupvej 75, DK-8350, Hundslund tel: +45 8655 0236, e-mail: dantoftmail.dk Island Marks Örn Antonsson, Vesturgata 36 a, IS-101 Reykjavik tel: +354 545 1404, mobil: +354 898 7775 e-mail: markusoasimnet.is Layoutredaktr Per O. Dantoft Administration Norge og Island hovedadministrator Jan Spjeldns, Furubotn 36, N-5101 Eidsvågneset tel: +47 55 39 97 28, mobil: +47 917 92 642 e-mail: j-spjelonline.no Sverige Lars Pettersson, Krongatan 2, S-632 24 Eskilstuna tel +46 161 32114, mobil: +46 70 6455215 e-mail: lars.e-tunatelia.com SuomiFinland Timo Katajisto, Eerontie 1, FI-61800 Kauhajoki mobil: +358 50 596 5596 e-mail: timokakauhajoki.fi Danmark Emil Christensen, Engtoften 7, DK-7000 Fredericia tel: +45 7594 0346, +45 2162 6265 e-mail: emil.erna.christensengmail.com Styrelse Styrelsens ordfrende Rune Andersson Badstugränd 1, S-82452 Hudiksvall, tel: +46 650 10686 tel mobil: +46 70 3317787, e-mail: andevotelia.com Styrelsesmedlemmer Jan Spjeldns, Per O. Dantoft, Seppo Aho Styrelsens sekretr Arne Jensen Hylkedalsparken 11, DK-6000 Kolding tel: +45 7553 8671, e-mail: inarmail.dk Udgiver De 29 nordiske rotarydistrikter Trykkeri: Hansaprint Oy, Kvarnstensgränd 4, FI- 01620 Vanda, ISSN0780-4288, tel: +358 10 5424479 mobil: Sanna Helenius: +358 50 4425 044 e-mail: sanna.heleniushansaprint.fi Annoncer Sverige Falk Media AB, Lars Falk, Box 4033, 181 04 Lidingö tel: +46 8 766 0140 fax +46 8 766 0142 Mobil +46 706 863535, e-mail: larsfalkageradirekt.nu SuomiFinland Yhteys toimitukseen, osoite yllä Kontakt redaktionen, se adressen herover Danmark Emil Christensen, se adressen herover Norge och Island Jan Spjeldns, se adressen herover Redaktionen forbeholder sig retten til at vurdere og redi- gere indsendt materiale. Digitale billeder leveres som ubearbejdede originaler. Oplsningen br vre mindst 1600 x 1200 pixels. Nr 52010 når lserne 98, redaktionel deadline 77 PHF med safi r i Vojens Rk Fire medlemmer af Vojens Rk, C.C. Nybroe, Gunnar Larsen, Erik Christensen og Roy Bork er blevet tildelt Paul Harris Fellowship med 1 safi r. De to frstnvnte PHF modta- gere har vret med i klubben siden char- tringen i 1958. Prsident Henning Schrder begrunde- de PHF tildelingerne med de fi re medlem- mers aldrig svigtende indsats for klubben og en srdeles hj mdeprocent. Prsi- denten fremhvede de mange aktiviteter og projekter, de fi re medlemmer har vret med til at gennemfre og fremhvede specielt den store indsats til fordel for tu- berkuloseprojektet, som under Roy Borks ledelse har resulteret i en rkke store do- nationer. Klubben optog ved samme lej- lighed Marie Skdt som nyt medlem. Billede: Fra overrkkelsen af de fi re Paul Harris Fellowships med 1 safi r ses fra hjre Gunnar Larsen, C.C. Nybroe, Roy Bork, Erik Christensen og med vores nye medlem Marie Skdt foran og yderst til venstre fl an- keret af prsidenten Henning Schrder. Henning Schrder Prsident 200910 DANMARK Tre fi kk PHF i Risr rådhus Under årsfesten til Risr Rk på Rådhuset i Risr ble tre klubbmedlemmer utnevnt til Paul Harris Fellowship. Ca. 60 festkledde deltakere reiste seg og hyllet fra venstre Reidar Christensen, Frans Karlson og Thor- leif Nerbye, klubbpresident Stein Brox- Nilsen står som nr. 2 fra hyre. Alle de tre har utmerket seg med regnskap i egen klubb, samt for distriktet, internettilknyt- ning for klubben og for klubbens indre liv. De har dessuten bidratt mye under dis- triktskonferansen i Risr med stor entusi- asme, sammen med mange av klubbens vrige medlemmer og DG Fred Schwabe- Hansen. Risr Rk teller nå 60 medlemmer, etter to opptak denne våren. Abonnement og adressering Abonnementet på Rotary Norden indgår i medlemsafgiften. Rotary Norden udgives 7 gange pr. år i cirka 70.000 eksemplarer og leveres på abonnenternes hjemmeadresse. Adressendringer foretages i Norge, Fin- land og Danmark via klubsekretren, i Sverige via klubbens medlemsregisteran- svarlige, i DanmarkIsland desuden direk- te via www.rotary.dkwww.rotary.is NORGE
64
64 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden PHFD ebat Svenskarna har världsmästerskap i att till- höra många föreningar. I genomsnitt tillhör svensken 3,6 föreningar, men det fi nns så- dana som tillhör 10 föreningar. Vad vill man då med sitt medlemskap? För 100 år sedan var det knappt 10 % som tillhörde någon ideell förening. Föreningslivet hade då som folkrörelser stort infl ytande på samhällsut- vecklingen. Medlemskapet medförde ak- tivt deltagande i föreningens verksamhet. Man utmanade och var utmanad. Idag ut- manar knappt någon av folkrörelserna. Vad betyder medlemskapet? Är det rela- tionen mellan individ och organisation? Är det relationer mellan individer? Är det ut- budet av förmåner som betyder något för medlemskapet? Per defi nition är det ju medlemmen som är organisationens bärare. Finns inte med- lemmen så fi nns inte organisationen. För att kunna räkna sig som en folkrörelse som påverkar måste man ha en viss storlek. I runda tal säger man att det behövs 150000 medlemmar för att kunna anses vara en folkrörelse. Många föreningar minskar idag sitt medlemstal . Svenska kyrkan tap- par c:a 70 000 medlemmar per år. De poli- tiska partierna har halverat sitt medlem- stal på 10 år. Rotary minskar i medlemsantal. Man kalkylerar med att den form som medlemskap i politiska föreningar har idag är borta om ytterligare 10 år. Pensio- närsorganisationer och golfklubbar ökar i medlemsantal. Vad gör man då i organisationer som minskar för att behålla sina medlemmar? I många fall blir medlemskapet en produkt som man säljer på öppen marknad. Med- lemmar köper en tjänst och man inför nya begrepp som; kund, supporter, associerad, marknad. Styrelsen och verkställande funktionärer sköter om att fullgöra det samhällspåverkande som medlemmar ti- digare gjorde i demokratisk anda. Fören- ingarna börjar alltmera likna vilka företag som helst! När medlemmar blir kunder har föreningen helt ändrat karaktär. Det byggs upp parallella relationer utan medlemskap när inte medlemskap längre är attraktivt. Det fi nns redan begrepp som volontär, medsyster, fondsparare, suppor- ter, mentor, fadder, mm. Dessa relationer kräver engagemang, aktivitet, tillhörighet men inte medlemskap. Relationerna förändras och medlemskap är en relation i förändring. Vad vill vi att medlemskapet skall betyda i morgon? Var fi nns Rotary om 10 år? Gusten Rolandsson Ek. Lic Källa: Reconsidering Membership, Johan Hven- mark, Handelshösgskolan Stockholm 2008. Först en eloge till Rotary Norden. Så långt jag kan minnas har tidningen mest varit ett organ för inbördes beundran med klubbjubileer och liknande. Jag har därför tyckt - och de är jag nog inte ensam om - att tidningen varit rätt tråkig. I senaste numret har dock horisonten vidgats ge- nom en belysning av energisituationen i de nordiska länderna dock ej Finland. Jag tycker att detta är ett mycket bra initia- tiv, men en liten synpunkt. I intervjun med Håkan Larsson står det: Kärnkraftutbygg- naden är inte omfattande idag. Det byggs en reaktor i Frankrike och en i Finland. Samma dag som jag läste detta fanns en artikel på Brännpunkt i Svenska Dagbladet från den svenska Kungl. Vetenskapsakade- mins energiutskott med 8 professorer som författare, där står det: ..är 436 reaktorer just nu i drift i världen , 53 är under bygg- nad och 469 är på planeringsstadiet. Det är klart att Håkan Larsson får stå för sin uppgift, men vem skall man tro? Per-Axel Liljequist Solna Rk Vad vill medlemmarna? Svensk kärnkraft en parentes? Nunne Hegh hedret med Paul Harris Som anerkjennelse for Nunne Heghs inn- sats for psykisk lidende og hennes kultu- rengasjement gjennom 40 år har Ekeberg Rk hedret henne med Paul Harris-medaljen, overrakt av klubbpresident Åsmund Paul- sen. Nunne Hegh har vrt styremedlem i Oslo Rde Kors og i Oslo Rde Kors Barne- hjelp siden 1980. Hun har vrt ansvarlig for barnehjelpens byggeprosjekter Grimebak- ken Pensjonathjem, Romsli Pensjonathjem for psykisk og fysisk utviklingshemmende og Holtet Bosenter og Verksted for autistisk ungdom. Hun etablerte sammen med an- dre ildsjeler det frste norske Fontenehuset i Oslo i 2001. I dag fi nnes syv norske Fonte- nehus. Flere kommer! Fontenehuset drives som en klubb av medlemmene, hvor de får en meningsfull arbeidsdag og sosialt felles- skap. Målsettingen er å komme ut i arbeids- livet igjen eller fi nne arbeid for frste gang. Mange bruker Fontenehuset som et alter- nativ til innleggelse. Nunne Hegh har for- uten sin innsats innenfor psykisk helse del- tatt aktivt i Norsk Folkemuseum, Kunst- og Industrimuseet og Nationaltheatret. NORGE
65
65Nummer 4. 2010 . Rotary Norden Nor disk Tekst Lone Lauritzen Fotos Niels Schou Lindegaard RLU-erne fra hold 1 har i deres evaluering gjort opmrksom på, at de gerne vil vide mere om emnet Ledelse i en frivillig orga- nisation. Derfor sammensatte krfterne bag Rotarys Lederuddannelse en aften med profi ler, der har meninger om og erfa- ringer med ledelse af frivillige. Aftenens hovedtaler lagde vgt på, at ledelsen skal klde de frivillige på, så de er i stand til at udfre opgaverne, og det må man sige RLU lever op til. Stenhammar Navnet Carl-Wilhelm Stenhammar vil klinge bekendt for de fl este Rotarianere. Det er nemlig den Stenhammer vi ken- der fra egne rkker og som var RI Ver- densprsident da der var Convention 2006 i Malmö-Copenhagen. Han mener, at vi måske roterer rotaryhjulet lidt for hurtigt, når der er tale om den verste ledelse i Rotary, fordi det kan vre svrt for lederne at få gennemfrt deres tan- ker når der er så kort tid fr der er en ny mand kvinde på banen, og han er over- bevist om, at inden lnge vil dette blive ndret. Som eksempel fortalte han om vrdien af, at det er den samme ledelse, der over fl ere år samarbejder med Melin- da & Bill Gates Fundation. Og han frem- hvede, at netop indsamlingen til fordel for Polio-plus viser, at vi i Rotary står sam- men om store projekter, og det er Sten- hammers opfattelse, at ledelse af frivilli- ge organisationer krver, at man kommer overens og deler ansvaret, det er vigtigt at man uddelegerer opgaverne og har tillid til de frivillige. Hovedtaleren Anders la Cour fra CBS Anders la Cour er lektor på Institut for Le- delse, Politik og Filosofi , hvor han bl.a. be- skftiger sig med hvilke srlige betingel- ser, der glder for ledelse af frivillige organisationer, som der står på hans hjemmeside. Essensen af det uddybende og meget in- teressante indlg, kan ikke samles i me- get korte stninger, men hvis man allige- vel skal forsge det må konklusionen vre flgende: Frivillige behver mere plads til at arbejde selvstndigt, da de ellers forlader plad- sen. Det er ikke muligt at true folk til at ad- lyde, derfor skal der vre en gulerod, der kan få folk til at deltage i det frivillige ar- bejde. Det kan vre selvbestemmelse og mulighed for selv at have indfl ydelse på hvordan en opgave udfres. Det giver ud- fordringer for ledere, der måske er vant til at udve ledelse på en anden måde, hvor der udstikkes en ordre. Baggrunden for at frivillighed krver en anden form for ledelse er, at der i det frivil- lige arbejde er en autonomi, hvor den en- kelte frivillige vil selv. Autonomi må ikke forveksles med anarki, men den enkelte frivillige skal tilpasse sig efter de overord- nede mål. Såfremt der opstår konfl ikter, skal man forsge at få en udefrakommen- de til at lse disse, så en konfl ikt ikke bli- ver et personproblem. Det giver ikke me- ning hvis ledelsen trffer en beslutning, de frivillige ikke vil deltage i, sagde An- ders la Cour. En lille sidegevinst Det var en fl ok glade Rotarianere, der ud over et vsentligt input om emnet frivil- lig ledelse også kunne se tilbage på en aften i dejlige omgivelser i det fantastiske Asia House, der ejes af K Fonden. Carsten Dencker Nielsen, Kbenhavns RK, der er tilknyttet huset, fortalte i spisepausen lidt af husets historie. Så det var en aften med mange nye indtryk og ikke mindst megen ny viden. Tidligere artikel om Hvad er ledelsesvilkåre- ne i Rotary, skrevet af Niels Schou Linde-ga- ard, Guvernrens Nyhedsbrev maj 2009 side 5 og ses på: http:www.rotarynyt.dk?id1253 eller i Rotary Norden Nr. 1 2010 og ses på side 51 på: http:epaperi.luovia.fi 211fe251629e 1ccaf8e0385b6998b13d Past RI Verdensprsident Carl-Wilhelm Stenham- mar det er jo en kmpe organisation Lektor Anders la Cour fortller om ledelse i frivil- lige organisationer RLUerne får hvad de beder om
66
66 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden RI-prsident en og RF I februar deltog jeg i fejringen af 100 års ju- bilet i St. Paul, Minnesota, USA. Efter mid- dagen spurgte en ung dame mig: Hvad har vret det mest hjertevarmende, du har oplevet igennem dit år som RI prsident? Det var nrmest umuligt at svare på det simple sprgsmål, alene fordi jeg har set så meget, som har rrt mig dybt og gjort mig så stolt over Rotary. Disse 12 måneder har givet mig en enestående mulighed, og det privilegium, at se på nrmeste hold, hvor- dan vores service indsats påvirker andres liv, og hvor stort et behov der er for vores hjlp. t er at se billeder af delggelserne i Ha- iti, forårsaget af jordsklvet i januar. Det var en helt anden oplevelse at vandre gen- nem murbrokkerne, se sammenstyrtede bygninger og forsge at forstå det virkeli- ge omfang af katastrofen. I Banda Aceh, Indonesien, hvor Rotary har gjort en stor indsats for at genopbygge byen, som blev lagt de af tsunamien i 2004. Jeg troede fr mit besg, at jeg kendte delggelsernes omfang. Men jeg var ikke forberedt på at se et stort fragt- skib på en mark, tre kilometer inde i landet, skyllet dertil af tsunamien. I Kina, på et Rotary stttet hjem for forldre- lse, holdt jeg et to måneder gammelt barn, som var blevet efterladt i et tog. Med denne baby på armen gik det op for mig, at det, Ro- tary bidrager med til brnehjemmet - mad, varmt tj, et rent og sikkert hjem - kun er en del af det, der var behov for. Hvad dette barn nskede mest af alt i det jeblik, var at blive holdt om og fle krlighed. Denne oplevel- se gjorde et stort indtryk på mig. Der er så meget, vi kan gre som rotaria- nere, som betyder utroligt meget for an- dre. Og lige så vigtigt, som det er at yde materiel assistance - at hjlpe på områ- derne water, health and hunger and lite- racy - er det tilsvarende lige så vitalt, at vi samtidigt viser omsorg. For ofte er omsorg det, der hjlper allermest. Idet mit år som RI prsident rinder ud, tak- ker jeg jer alle for jeres Rotary service og jeres sttte. Jeg har flt mig beret over at besidde embedet og minder jer om, at The Future of Rotary Is in Your Hands. Vores ledetråd som rotarianere er de tre simple ord Service Above Self. Dette motto er en vigtig del af vores identitet som rotarianere. Det minder os om, hvor- for vi er her, hvorfor vores indsats gr en forskel og hvorfor vi bruger vores tid og tager iniatiativ til at hjlpe andre hvor som helst og på alle tnkelige måder. Vores Rotary Foundation har sit eget mot- to: Doing Good in the World. Doing Good in the World er mere end blot et motto. Det er vort mål, vores mission og en konstant påmindelse. Det udtrykker på den klarest tnkelige måde hvorfor vi har en fond, og det udfordrer os til at strkke vores indsats lngst muligt og gre godt så langt vore muligheder rkker. RF er oprettet for at styrke alt det gode, vi kan gre i Rotary. Fonden udvider vore muligheder og vores styrke og gr vores indsats mere effektiv. I maj rundede jeg en personlig milepl: 50 år som rotarianer. I lbet af de mange år har jeg set, hvor meget, Rotary kan udret- te og har set meget klart, hvor stor en del af Rotarys indsats vi skylder Rotary Foun- dation. Via fonden har vi alle en mulighed for at vre en del af Rotarys indsats. I denne måned slutter min funktionsperio- de som formand for Rotary Foundation. Jeg er taknemmelig for, at jeg har haft lej- lighed til at lre så mange af jer at kende, og jeg takker jer alle for den support, I har ydet og for jeres engagement. Sammen med jer byder jeg velkommen til vores indkommende Rotary Foundation trustee formand, tidligere RI prsident Carl- Wilhelm Stenhammar, og nsker ham stor succes. Kre rotarianere Igennem RF vokser Rotarys muligheder
67
67Nummer 4. 2010 . Rotary Norden T ekst
68
68 Nummer 4 . 2010 . Rotary Norden Öppet året runt Välkomna till Johan Thunbergs ATELJ på Laxön, Älvkarleby, Uppland, Sverige. Representerad i hela världen; privat, företag, bl a på 3 muser i USA och svenska ambassaden i Washington. Har nu min 20:de utställning i USA 39 2811 på svensk-amerikanska muset i Chicago. Flertal utsmyckningar bakom mig. Målar oftast vid havet, Upplandskusten, Värmland, Tjörn, Italien. Leder kurser i akvarell och acrylmåleri. Välkomna till min paradisö Sinnenas ö, Laxön.